Her en lille billedserie fra Brabrand station kort før stationsbygningen blev nedrevet og stationen fjernstyret,

Brabrand station forår 1977.

Brabrand set mod øst.

Sikringsanlægget var af enhedstypen.

Blokapparatet, der var linieblok til post 1 i Århus.


Togvejshåndtag.

Belysningstavlen.


Sikringsanlægget var solidt kram, til venstre blokapparatet.

M-telefon og togjournal.

MZ 1407 passerer med 7925 til Aalborg, det var dengang gods blev sendt med banen.

MY 1141 passerer med IC mod Århus.

Den 10/4 1978 kom de nye tider til Brabrand, stationen blev forsynet med et 1972 DSI anlæg, de gamle armsignaler forsvandt og stationen blev fjernstyret fra Århus.
Fotos A B Sillesen og G Schmidt.

Herlige billeder. Tænk at der så sent som i 1977 stadig kunne findes sådan et jernbanemiljø. Men herfter gik det da også stærkt ned ad bakke. Mz'en med godstoget er nu ikke 1407 men 1402. Den kendes let på frontbemalingen og koblingsmontering af 2.serie-type.
Hilsen
Henrik

Kære Georg

En fornem billedserie. Bliv endelig ved.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Her en lille billedserie fra Brabrand station kort før stationsbygningen blev nedrevet og stationen fjernstyret,
Den 10/4 1978 kom de nye tider til Brabrand, stationen blev forsynet med et 1972 DSI anlæg, de gamle armsignaler forsvandt og stationen blev fjernstyret fra Århus.
Fotos A B Sillesen og G Schmidt.

Hej Georg.

Flotte billeder, som erindrer mig om afløsning på Brabrand station en weekend i 1958 eller 1959, hvor overkørslerne - i hvert fald den ene af dem - blev erstattet af de nuværende underføringer. Min "afløserbog", hvori jeg havde stationsstempler fra de over 100 stationer, jeg nåede at afløse på i 1958 - 1963 (afbrudt af et "fast ophold" fra 1960-63 i 8. trafiksektion i Struer, blandt ikke kendere af denne ærværdige trafiksektion kaldet "operettesektionen" ), har jeg sat til under utallige flytninger "i banens tjeneste", så jeg kan ikke sætte den nøjagtige dato/weekend på. Måske kan du, Georg, som synes velbevandret i Århus forhold (Aarhus hedder det nu), oplyse tidspunktet?
Det var en rimeligt kaotisk weekend, og takket være "den lokale hjælpearbejder" (som var uundværlige på alle landstationer, hvor de vidste alt, som kunne hjælpe en afløser), kom jeg - og toggangen - "helskindet" igennem weekenden. Samme "lokale hjælpearbejder", navnet fortaber sig i "fortidens tåger", mumlede iøvrigt på et tidspunkt:" Det plejer da ellers altid at være folk fra distriktet eller 5. trafiksektion, der afløser på deres fridage her i Brabrand, når de faste har orlov. Men de har måske luret, at der kan blive travlt!" Det overhørte jeg naturligvis, men kan den dag i dag more mig lidt over hans slutreplik, da vi sluttede vagten sammen søndag aften:" Jeg kan se, at der stadigvæk er plomber på alle blokfelterne. Det plejer der ikke at være, når vi har haft "besøg fra Århus", selv om det har været på "rolige" vagter". Den lille søde bemærkning vil forstås af de "gamle trafikfolk", som måske læser forum samt "gamle ole", som i en "tråd" har givet udtryk for, at han havde en ambition om at blive trafikmand, men ikke fik chancen!
Den opmærksomme iagttager vil bemærke, at der er plomber på alle blokfelter på dine billeder af centralapparatet, Georg.

Bedste hilsener

Ove Nygaard

Den opmærksomme iagttager vil bemærke, at der er plomber på alle blokfelter på dine billeder af centralapparatet, Georg.

Ja, og sågar uden at vi kan se den berømte tændstikæske

Det er virkeligt herlige billeder med mange skønne detaljer.

Jeg formoder, at Brabrand fik den udformning og det sikringsanlæg, vi ser på billederne, da der blev anlagt dobbeltspor.

Ved nogen af jer, hvornår det var?

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Herlige billeder. Tænk at der så sent som i 1977 stadig kunne findes sådan et jernbanemiljø. Men herfter gik det da også stærkt ned ad bakke. Mz'en med godstoget er nu ikke 1407 men 1402. Den kendes let på frontbemalingen og koblingsmontering af 2.serie-type.
Hilsen
Henrik

MZ 1407 og MZ 1402 er fra samme levering og har derfor begge fast trækkrog. Den MZ på billedet har bevægelig trækkrog og må jo derfor være MZ 1417 (hvis altså det sidste ciffer er et 7 tal) og ikke MZ 1402

Billederne går iøvrigt ind under katagorien; Kræs.

Herlige billeder. Tænk at der så sent som i 1977 stadig kunne findes sådan et jernbanemiljø. Men herfter gik det da også stærkt ned ad bakke. Mz'en med godstoget er nu ikke 1407 men 1402. Den kendes let på frontbemalingen og koblingsmontering af 2.serie-type.
Hilsen
Henrik

MZ 1407 og MZ 1402 er fra samme levering og har derfor begge fast trækkrog. Den MZ på billedet har bevægelig trækkrog og må jo derfor være MZ 1417 (hvis altså det sidste ciffer er et 7 tal) og ikke MZ 1402

Billederne går iøvrigt ind under katagorien; Kræs.

Hej Krüger

Nu er det sådan at 1402 som den eneste i første levering blev leveret med bevægelig koblingskrog. Mz af første levering kendes iøvrigt let på de to batterikasser, der er placeret midt under siden af vognkassen. Dermed kan det kan ikke være en Mz af anden levering.
Her ses Mz 1402 i Fredericia den 25. sept 1982.

Her ses den så i Aarhus den 3. okt 1987

Og koblingen

Hilsen
Henrik

Du kommer mig i forkøbet Henrik, jeg ville netop skrive, at det kunne ligne en bevægelig kobling her på 1402, som det ser stærkt ud til billedet viser. Har prøvet at zoome lidt og de sidste 2 cifre ser ud til at være 02. Billederne af 1410 og 11 viser tydeligt forskellen.


MZ 1402 passerer Brabrand forår 1977 med 7925. Foto A B Sillesen

MZ 1410 Århus H 1973.

MZ 1411 Århus H 1973.
Mvh
Georg

Nu er det sådan at 1402 som den eneste i første levering blev leveret med bevægelig koblingskrog. Mz af første levering kendes iøvrigt let på de to batterikasser, der er placeret midt under siden af vognkassen.

Er der nogen forklaring på denne anden udførelse af koblingskrogen på 1402?

Tjo, men her er et foto fra 1969....

Nu har jeg set lidt flere fotos igennem. På nogle af 1.lev. er pladen omkring trækkrogen boltet på, mens på andre er den svejset på.
Den med batterikasserne havde jeg sgu' lige overset.

Tjo, men her er et foto fra 1969....

Nummeret snyder vist lidt. Det kan let konstateres at det ikke er Mz 1402 der ses her.
Her er et billede af 1402 i 1969. (fotograf ukendt)

Og her et billede af 1408, som har standard 1. serie-stafferinger.(Niels Folke Vallin)

Alle Mz havde hver sit "ansigt", og ved års træning kan man genkende de fleste.

Mz 1401 og 1402 havde atypiske stafferinger i forhold til 1403-1410.

Her ses Mz 1401 på tæt hold.

Og Mz 1402

Mz 1405

Mz 1411 - 1426 varierede kun meget lidt og så derfor stort set ens ud på længere afstand. Da var dog andre detaljer der adskilte dem også.

Mz 1421

Alene på farvenuancen kunne man skelne mz 1 og 2. Mz 1 var grundet med en mørk gråbrun farve, der gav den vinrøde farve en mørkere tone. Mz 2 var grundet med gul, og antog derfor en lysere tone. denne forskel kunne iøvrigt også ses på MY 1101-1144 og 1145-1159, hvor de sidste var de mørke.

Hilsen
Henrik

Nu har jeg set lidt flere fotos igennem. På nogle af 1.lev. er pladen omkring trækkrogen boltet på, mens på andre er den svejset på.
Den med batterikasserne havde jeg sgu' lige overset.

Angående trækkrog, så havde 1401 samme type som MY. Først fra 1402 blev de forberedt til montering af centralkobling, hvilket var en væsentlig større åbning. Af en eller anden grund var det kun 1402 der fik slidsen der tillod bevægelighed af trækkrogen, hvorimod 1403-1410 fil boltet en plade på der ikke tillod denne bevægelse. Serie 2 fik så også denne slids. Det har tilsyneladende været denne løsning, der gav mindst slid på trækkrogen, for alle senere serier fik den koblingsmontering.

Mz 1401

Mz 1407

Mz 1417

Hilsen
Henrik

Har lavet nogle udsnit der viser lidt kobling. Tak for oplysninger om lakering.

MZ 1402 på Gb jan 1969.




MZ 1408 på Gb 1969.

Mvh
Georg

Som et beskedent supplement til Georgs flotte, flotte billedserie hermed et postkort, som jeg fandt i mit arkiv.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Brabrand station set fra gadesiden. Postkort. "Carl Lindqvist, Brabrand og Aarhus". År:? Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.