MR-Lyn på skinnerne den 12/10-11 (Generelt)
Synes egentlig at det er imponerende, at toget kun tabte 9 minutter mellem Århus og Fredericia. Især når man også tænker på den langsomme acceleration.
For en del år siden var jeg med et ER erstatningstog fra Sønderborg til Odense. ER sættet stod ved perron på grund af en 77Hz fejl, vi skulle do gmed en MR.
Faktisk holdt MR'en køreplanen til Kolding. Der gik den så ikke længere, fordi man havde undladt at fortælle at toget kørte med erstatningsmateriel. Så da MRen trillede til perron var der ingen der steg ind, fordi de troede at det var regionaltoget til Fredericia.
Togføreren måtte råbe at dette altså var IC-erstatning til Odense. Det kostede nogle minutters ekstra ophold, fordi der var to skoleklasser der skulle med. En MR til at erstatte en ER giver ikke gode pladsforhold. Men afsted kom vi, men ved Snoghøj skulle vi lade et andet tog slippe forbi, og så var den køreplan fløjten. Men æsken fik alle de omdrejninger de kunne klare, og vi kom til Odense, hvor vi skulle stige om til tunnelgodkendt materiel og tabte kun ydereligere 3-4 minutter mellem Middelfart og Odense, trods at øsen var læsset til bristepunktet.
Det synes jeg var godt kørt.
Det er så godt nok en 7-8 år siden, og MRs gear er ikke blevet mindre slidte i mellemtiden.
MO'erne fik i starten lov til at køre visse "lyntog", og endte til sidst som regionaltog. MR startede som regionaltog og ender som lyntog...