Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvad er det??? (Generelt)

af toylsbjerg, Rønnede, 12/10 2011, 18:43 (4792 dage siden)

Hej!
I august 1958 var jeg på skoleudflugt til København!
Som det sig hørte til,skulle vi på havnerundfart!
Ved sydhavnen fotograferede jeg en pram med en Me/Mf vognkasse,
jeg kunne af gode grunde ikke komme nærmere på den!
en kollega har fortalt at det var Rggjs M3!
men jeg aner reelt ikke hvad det er for en vogn!
Kan nogen hjælpe?[image]

Mvh
Thyge

Avatar

Hvad er det???

af Jens, 30 cm bag skærmen, 12/10 2011, 18:47 (4792 dage siden) @ toylsbjerg

Den åbne endeperron og de 4 vinduer afslører at det oprindeligt har været en DSB motorvogn.

Med venlig hilsen
Jens

Hvad er det???

af Peter Christensen @, 12/10 2011, 20:27 (4792 dage siden) @ toylsbjerg

Hmm, den er hård.

Jeg kan fuldt tilslutte mig at det kunne være RGGJ M3 - ex DSB ME 40.
Dog kunne det også være en MF - MC'erne fik en del år ved privatbanerne efter salg fra DSB.
Forskellen i længden over puffer på MF og ME var ca. 0,3 m - det er umuligt at bedømme den forskel på et foto.

Nogen der har noget håndfast, for ovenstående er jo blot udelukkelsesmetoden.

Hvad er det???

af TLJ, 13/10 2011, 10:31 (4791 dage siden) @ Peter Christensen

Stedet er der ikke tvivl om.. Fiskerihavnsgade - Uniscrap

Nu er det så "bare" at finde ud af hvilke motorvogne som blev skrottet omkring august 1959... Der kan iøvrigt ikke være meget metal i sådan en vognkasse så hvorfor der ikke er stukket ild til den kan undre.

Tom

Hvad er det???

af UTJ, 13/10 2011, 10:41 (4791 dage siden) @ Peter Christensen

Hmm, den er hård.

Jeg kan fuldt tilslutte mig at det kunne være RGGJ M3 - ex DSB ME 40.
Dog kunne det også være en MF - MC'erne fik en del år ved privatbanerne efter salg fra DSB.

Det er umuligt at se forskel på et fotografi hvor man ikke kan se undervognen!

Spørgsmålet er nok mere hvem der købte motorvognene fra RGGJ. Det kunne se ud som om at vognen er sejlet fra Grenå (?) til København. Vi ved jo også at mindst tre af personvognene fra RGGJ havnede som vognkasser (RGGJ C 2,3 og 5) i det jyske. M 2 gik til Lolland, M 4 til Nordfyn og M 5 til Langeland. Det betyder jo at der ikke var meget af det rullende som blev helt og aldeles skåret i stumper og stykker.

Men billedet kan lige så godt forestille en MF eller en ME, da tagkøleren næsten med fuldstændig sikkerhed er DSB-modellen fra 1930'erne. Og de forsvandt i 1956 ff. og DSB solgte køretøjer til ophugning i Sydhavnen (og det var før HJ Hansen - den kendte vinhandler - var kommet ind på genbrugsmarkedet for jern og andre metaller....).

Hvad er det???

af Asger Christiansen, 23/10 2011, 13:26 (4781 dage siden) @ toylsbjerg

Billedet er ikke helt tydeligt i detaljerne, men jeg tror ikke, at det er RGGJ M 3. Denne vogn fik i slutningen af 1947 indbygget en Frichs skinnebusmotor, og i den anledning fik vognen også et nyt kølesystem ned to tagkølere - i banens sidste år op til lukningen i 1956 var den ene tagkøler dog fjernet. Men tagkøler og rørføring på taget ligger ikke det, vi ser her på billedet.
Ved RGGJ's nedlæggelse blev M 3 solgt til OHJ for 3.000 kr til brug for reservedele - det var jo en billig måde at få en reserve-skinnebusmotor.
ASGER CHRISTIANSEN

Mogenstrup sidespor og stengrav
Mogenstrup sidespor og stengrav

I Mogenstrup syd for Næstved er der blevet gravet grus i 100 år. Et stort smalsporsnet bredte sig ud i grusgraven og blev befaret af egne hjemmebyggede motorlokomotiver. Mogenstrup blev også kendt for tudehornsvognen og særtog til Mogenstrup Kro.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak