Godaften Forum

Jeg var i dag ude og botanisere nordøst for Bøstrup og har brug for hjælp til nedenstående fire spørgsmål, idet jeg håber, at mindst én af jer er i besiddelse af en længdeprofil for strækningen Laurbjerg-Silkeborg.

Strækningen er kilometreret i retningen fra Silkeborg til Laurbjerg med km 0,0 i Silkeborg og km 37,4 i Laurbjerg. Bøstrup station ligger i km 31,7.

Nederste grønne cirkel = Bøstrup station i km 31,7
Midterste grønne cirkel = bro, der fører banen over smal asfaltvej. Hvilken km ligger denne bro i?
Øverste grønne cirkel = Vogterhus. Hvilket nummer havde dette vogterhus, hvilket nummer havde overkørslen og hvilken km lå overkørslen i?

"Er spørgsmålene forstået?"

Med venlig hilsen og på forhånd tak for hjælpen

Thomas Boberg Nielsen

Hvis du bruger Google Earth, kan du bruge en uhyre nøjagtig lineal til at måle afstend med. Så hvis du har en kilometerstens sikre placering, har du også de andre punkter i nærheden.

Midterste grønne cirkel = bro, der fører banen over smal asfaltvej. Hvilken km ligger denne bro i?

5,0 meter underføringen for landevejen Bøstrup-Granslev (-Laurbjerg) "Bøstrupvej", byggeår 1922, ligger i km 32,055

Øverste grønne cirkel = Vogterhus. Hvilket nummer havde dette vogterhus, hvilket nummer havde overkørslen og hvilken km lå overkørslen i?

Vogterhusets og overkørslens nummer kender jeg ikke. Men overkørslen var beliggende ca 82 meter (Google Earth) nordøst for underføringen, så i instrukstionstoffet har der nok stået km 32,1. Tilsyneladende har den været bygget om i tidens løb fra at skære banen i en ret linje (90 grader) til en 45 grader skæring (eller omvendt). Når du ser på Google Earth, forløb vejen oprindeligt i en lige linje (bortset fra det lille "knæk" der på et tidspunkt var lige ved overkørslen).

Overkørslens beliggenhed: 56°19´19.34 N / 9°52´38.72 Ø

"Er spørgsmålene forstået?"

Absolut .... og du skal vel bruge oplysningerne til "et eller andet", så vi glæder os til at høre fortsættelsen

Hej Thomas
Mit bud på vogterhuset er 23, jfr kopi af tpl 11 fra 25/8 1917, nr 22 lå inde i Bøstrup. Overkørslen må være 94 i km 34,2 jfr tpl 11 af 22/5 1966.

Ovk 94 Laurbjerg-Bøstrup.
Mvh
Georg

Mit bud på vogterhuset er 23, jfr kopi af tpl 11 fra 25/8 1917, nr 22 lå inde i Bøstrup. Overkørslen må være 94 i km 34,2 jfr tpl 11 af 22/5 1966.

Hvis det er tilfældet hedder (hed) overkørslen for Bøstrupvej i km 32,1 ovk 89

Overkørslen blev nedlagt 1922/1923.

Kære Svend, Georg og Henrik

.... og du skal vel bruge oplysningerne til "et eller andet", så vi glæder os til at høre fortsættelsen

Nej, - jeg skal ikke bruge oplysningerne til alverden. Som I måske kan huske, er jeg ved at varme op til at begynde at lægge billeder, oplysninger, arkivalier, citater m.v. på www.laurbjerg-bramming.dk og i den forbindelse har jeg gjort mig nogle overvejelser om, hvorledes siden skal struktureres.

Jeg er kommet frem til at ville anvende den kilometrering, som fremgår af kilometerstenene langs strækningen. "Problemet" med strækningen Laurbjerg-Bramming er, at den blev nedlagt samtidig med at den "brugervenlige" version af TIB så dagens lys i 1971 ("ringbindsversionen" med fine kilometerangivelser, der harmonerede med kilometerstenene ude i virkeligheden og med angivelse af overkørselsnumre).

Så i fravær af en brugbar TIB må den bedste bibel for strækningen Laurbjerg-Bramming være de forskellige længdeprofiler for strækningen. For - som jeg kan udlede af Svends og Georgs fine oplysninger - længdeprofilerne indeholder både "den rigtige" kilometrering, overkørslernes numre og vogterhusenes numre.

Mit problem er "bare" at jeg ikke i mit arkiv har hverken længdeprofilerne eller togplan 11 for den strækning, som jeg har valgt at dedikere en hjemmeside til! Nå, men mon ikke jeg støder på dem på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg eller i Guldvangs arkiv på Struer Museum.

Til Svend og Georg: Tak for jeres oplysninger.

Til Georg: Må jeg lægge dit fine billede af overkørsel 94 på www.laurbjerg-bramming.dk?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas
Ja, det er ok med billedet og hvad jeg ellers har leveret af billeder fra den strækning.

Efter nedlæggelsen fortsatte kørslen Bramming-Grindsted og Brande-Hjøllund efter instrukserne i togplan 10b frem til SIN. Filskov- og Thorsø kørslen har jeg ikke kunnet finde noget på, men jeg husker godt kørslen til Thorsø.

Når du kommer så langt, må du huske at skrive om den lange stamme af Gklms-vogne, der stod hensat mellem Filskov og Blåhøj i 1976-77 - hele 349 vogne! Stammen begynde et par kilometer nord for Filskov i km 52,8 og sluttede inde på Blåhøj station i ca. km 56,2. Der var lavet et "hul" i stammen ved overkørslen i km 53,8.

Blåhøj station 6/10 1976.

Vi var to, der havde besluttet at notere alle vognene, så det var noget af en "A593" der skulle udfærdiges.

349 Gklms-vogne fylder godt i landskabet, foto 9/10 1976.
Mvh
Georg

Kære Georg

Jeg takker mange gange for tilladelse til brug af billeder.

Imponerende billeder af de mange godsvogne i landskabet. Jeg kan godt huske, at jeg har passeret dem på et eller andet tidspunkt, mens de holdte der.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Når du kommer så langt, må du huske at skrive om den lange stamme af Gklms-vogne, der stod hensat mellem Filskov og Blåhøj i 1976-77 - hele 349 vogne! Stammen begynde et par kilometer nord for Filskov i km 52,8 og sluttede inde på Blåhøj station i ca. km 56,2. Der var lavet et "hul" i stammen ved overkørslen i km 53,8.
Mvh
Georg

Hej Georg.

Det var dog en imponerende energi, I to "vognskrivere" har været i besiddelse af. I må have været i god træning fra "det virkelige liv".
Der har i dette forum været mange indlæg om gods på jernbane.
Her med den lange vognrække af Gklms-vogne in mente kan man godt filosofere over, hvor meget de har kostet i drift, forrentning og afskrivning m. m., og hvor mange godsindtægter de har genereret i deres "levetid".

Bedste hilsener

Ove Nygaard

Hej Ove
Du kan da også lige ramme sømmet hver gang.
Ja formularen og den gamle regnemaskine hvor, hvis man huskede nullet i midten kunne tælle både vægt og bremser sammen på en gang var god. En ekstra fordel ved maskinen var, at den aldrig kunne tælle til mere end 140.
Når man nu tænker på de enorme mængder af træ (solide tykke planker) der er anvendt til disse vogne, og disse mængder af Cuprinol der er brugt til at male dem, må der være bundet millioner i sådan en vognstamme. Jeg tror de alle blev ophugger ved H I Hansen i Odense i løbet af 1977.
Med hensyn til den ærværdige sektion oppe i nordvest skulle din betegnelse omgås med en vis varsomhed. Min gamle nu afdøde ven der var leder af denne sektion til sidst har skam forklaret mig "styrkeforholdet" set i retning af Fa. Femte "og omegn" blev omtalt langt mere "respektfuldt", der har der sikkert ikke været noget at komme efter.
Mvh
Georg

Og du er sikker på at der ikke havde sneget sig en eller flere Gkms (tidligere hvide)ind i stammen? De fordums hvide vogne havde den ulæmpe at de ikke var behandlet med cuprinol af hensyn til levnedsmiddeltransporter og derfor rådnede træværket senere langt hurtigere. Det betød at vi (Jernbanemuseet forstås) havde ganske vanskeligt ved at finde en rigtig hvis IA-vogn til museet, da vi omkring 2002 besluttede os for at sætte en i stand. Det blev et sølle eksemplar fra Vejle, overtaget fra DJK og vi måtte udskifte alt træværket. Tilsvarende HD (Gklms) har meget bedre træværk, beskyttet af cuprinolen.

Listen ville jo nok blive det længste indlæg i dette forum.........