Tja, jeg prøvede lige at gennembladre Modelbanenyt fra 1956. Stort set ingen kontroversielle indlæg, men den slags kunne redaktøren jo også nemt frasortere dengang. Til gengæld er der nogle stykker, hvor kun forfatterens initialer er gengivet. Hvem EPI og HS- var har læserne kun kunnet gisne om. Mens en rubrik som "Vor læser" jo kunne dække over både hvad og hvem som helst.

Tidligere har jeg også haft lejlighed til at læse i Modeljernbanen fra omkring 1950, hvor folk nok bruger egne navne men ikke altid til sobre ting. Redaktionsfolkene var også bestyrelsesmedlemmer i Dansk Modeljernbaneklub, og bladet blev følgelig flere gange brugt til udstillingsvindue for interne uenigheder og stridigheder i klubben.

Og lige netop det sidste er et problem, der også gælder i dag. At noget er internt er nemlig langt fra ensbetydende med, at de involverede så også holder det internt. Tværtimod er der dengang som nu folk, der griber til angreb udenfor, hvilket imidlertid ofte kun kommer til alment kendskab, hvis nogen gør opmærksom på det. Men langt fra alle gør det, og derfor kan et forum nemt komme til at virke pænere end det er. Det er forhåbenligt ikke tilfælde her, men igen - vi ved ikke hvad folk laver, når de ikke skriver her.

Med venlige historiske hilsner
Leif Jørgensen

Også jeg – som efterhånden er blevet 61 år – har undret mig over den tiltagende trang til at anonymisere sig selv.

Som Erik så rigtigt skriver, hørte det (og hører forhåbentlig stadig) til undtagelserne, hvis et læserbrev i et medie på papir bliver optaget anonymt. Så skal det fremgå direkte af teksten, at afsenderen har noget at frygte. Det manglede da også bare.

Vi er nogle stykker, der i skolen sang om, at Holger Danske kæmped med åben pande.

Det synes jeg også man skal.

For hvis man end ikke selv ikke vil lægge navn til sine ord, hvad er de så egentlig værd??

Men på Internettet gemte man sig fra starten bag ”handles” og denne anonymitet gjorde det åbenbart meget fristende at ”flame” hinanden på det heftigste. At ”flame” er et nydansk udsagnsord, som betyder noget i retning af at tømme den åndelige latrinspand ud over hovedet på folk, man ikke bryder sig om. Og den tradition bliver åbenbart hængende. Man skal ikke lede længe på Nettet for at finde eksempler på indlæg med langt flere ringeagtsytringer end fakta.

Så galt er det bestemt ikke her hos os, og jeg kan ikke umiddelbart erindre indlæg, som ikke godt kunne have været underskrevet med fuldt navn. En anden sag er så, at skribenterne til ganske enkelte indlæg i så fald nok ville have tænkt sig om en ekstra gang, inden de trykkede på "OK - Send" og måske ville have brugt "Delete" i stedet.

Lige præcis de indlæg ville formentlig heller ikke have været savnet af nogen

Leif Jørgensen har åbenbart dårlige erfaringer – men lægger alligevel navn til, hvad han skriver. Fint nok.

Og hvis alle nu gjorde som han, ville det da have den helt lavpraktiske fordel, at vi kan kende hinanden, hvis vi mødes i anden sammenhæng ude i byen.

I mit eget tilfælde har det med navnet ikke voldt mig større problemer, end man kan læse om på http://www.landsvig.dk/jerusalem.htm - hvis man gider.

Og på det tidspunkt tjente jeg faktisk til dagen og vejen ved at skrive mere eller mindre positivt om mennesker i mit eget nabolag, som hellere betjente sig af Semtex og skarp ammunition, end af ”flaming” hvis de blev fornærmet på nogen.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig