Ja, det er den røde tingest, jeg mener.
Jeg kan ikke komme i tanker om, at jeg har set noget, der bare ligner den, på København H, og man skulle dog tro, at en kunstner, der vil hylde et så fremtrædende bygningsværk som dette, ville fokusere på noget, som umiddelbart signalerer (undskyld udtrykket) Hovedbanegården til alle og enhver.
Det ser det da også ud som om, han har forsøgt på de tre andre frimærker.
Men når selv folk her på stedet ikke får nogen mening ud af dimsen, vil jeg tillade mig at mene, at kunstneren har ramt ved siden af.
I løbet af eftermiddagen har jeg så udviklet noget, der kun er en vild teori, men jeg vil gerne høre jeres mening om den.
Kunstværket hedder ”S-toget der holder ved en perron”.
Kunne det tænkes, at det er perronen, han viser? Kunne det tænkes, at perronerne på Hovedbanegården bæres af en konstruktion som den viste, og at det er et tværsnit, vi ser??
Jeg kan ikke se nogen som helst grund til, at Wencks ingeniører skulle have brugt penge på den slags dengang for 100 år siden. Projektet var i forvejen blevet heftigt nedbarberet af sparehensyn. Og jeg ser ingen grund til, at man ikke bare har fyldt op med grus og andet godt mellem perronsiderne og lagt fliser ovenpå.
Men det er mit bedste bud lige nu. Broen ved Carlsberg kan det vel trods alt ikke være.
Hvis vi ikke kan knække nødden i fællesskab i løbet af weekenden, vil jeg spørge Post Danmark.
Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig