Godsvogn PF 14097 i Korsør 1907-1911 (Generelt)
I forbindelse med opbygningen af www.havnebaner.dk har jeg købt nedenstående postkort fra Korsør. Postkortet er postgået den 22. februar 1911.
Postkortet er af fin kvalitet og meget skarpt og det kan faktisk ses, at godsvognen med bremsetårnet bærer nummeret 14097.
Så der er altså tale om denne vogn. Da vognen er bygget i 1907 og postkortet er afsendt i 1911 har vi således indsnævret billedets datering til 1907-1911.
I dag ser der i øvrigt sådan ud det pågældende sted.
Tommy, du er velkommen til at bruge postkortet i din database.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Korsør banegård 1907-1911. Poskort. Postgået 22. februar 1911. Godsvognen med bremsetårnet er PF 14097. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.