Det sidste først:

Nej. Der er ikke større frihed her, end hvis Erik eller jeg selv havde lagt disse billeder på vore egne hjemmesider. Forskellen er kun, at webmaster Tommy i givet fald vil blive inddraget, hvis nogen skulle føle sig krænket. Politibetjenten med stævningen vil i så fald ringe på Tommys dør først.

Nu røber jeg forhåbentlig ikke nogen stor hemmelighed ved at afsløre, at jeg ganske udmærket kender Eriks synspunkter omkring netop disse fire billeder. Jeg tilbød dem (og flere andre fra Langeland) til www.evp.dk, men han sagde pænt nej tak af de moralske årsager, han også giver udtryk for her.

Det har jeg fuld respekt for.

Man kan så finde det ganske interessant, at grænserne for moral (eller blufærdighed er det måske) trækkes forskelligt af en mand, der er fuldblods jernbanemand, og af en, der i det meste af sit liv har været fuldblods journalist.

Jernbanefolk (og specielt deres passagerer) lever af, at reglerne bliver overholdt. Her går grænsen ved den før omtalte tændstikæske. Den er overtrådt med den træklods, jeg først hører om nu.

Journalisterne ville derimod dø af sult, hvis de ikke konstant prøvede grænserne af – og hvem ved – måske ville demokratiet også gøre det…

I havde ikke hørt andet om IC-4 togene, end at de er en – lettere forsinket – kæmpesucces, hvis ikke nogle journalister var gået til allermindst til grænsen.

Men nu har vi altså fire helt konkrete billeder at forholde os til.

Jeg vil meget gerne høre jeres begrundede mening, om de bør offentliggøres eller ej.

Juraen mener jeg må være på plads. I den moralske vurdering må indgå, at de er bragt i en relevant jernbanehistorisk sammenhæng.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Herligt at se og "høre" andres synspunkter.

Jeg vil da også lige give mit besyv med her, da jeg jo i stor stil offentliggør billeder på min egen hjemmeside.
Som udgangspunkt tager jeg altid mine billeder fra offentlig vej. Altså viser jeg ikke noget som ikke kan ses af andre folk. Hvis muligt, tager jeg gerne billeder fra sporsiden hvis dette er muligt fra fx. offentlig sti eller lignende. Igen gælder at jeg jo ikke viser noget som andre ikke kan se.

Så vidt jeg husker, er Muldbjerg station på RØHJ samt Broløkke trinbræt på LB de eneste steder hvor jeg bevidst er gået ind på privat område uden tilladelse. Vedr. Muldbjerg startede jeg med at ringe på, for at få tilladelse, men traf ingen hjemme. Jeg tog så en serie billeder, og skrev derefter til ejeren (vedlagt kopier af billederne) inden offentliggørelse på hjemmesiden. Jeg fik dog intet svar retur, så tillod mig at gå ud fra det var stiltiende accept.
Ang. Broløkke, så var vidste jeg at det var privat grund jeg gik ind på, og må da også klart sige at det var en grænse at overskride. Men ønsket om billedet drev mig ;)
Så som udgangspunkt ser jeg ingen problemer i at offentliggøre mine billeder, da jeg egentlig ikke viser noget som alle andre ikke kan se.

Men jeg ser dog problemet hvis jeg fx. tager billeder fra sporside, og der her endnu går fx. nedlagt (men ikke fjernet) jernbane, eller en godsjernbane. Der er der jo strengt taget ikke adgang for offentligheden.
Og utroligt nok, er det først her i 2011 at jeg er blevet adspurgt om hvorfor jeg tog billeder, og har taget billeder til hjemmesiden i ca. 5-6 år.
Første gang var en ejer af en station, som gerne ville vide hvorfor jeg tog billeder af deres hus. Jeg forklarede så hvorfor, og derefter var der ingen problemer.
Denne oplevelse gjorde så at jeg efterfølgende valgt at få lavet visitkort med oplysninger om hvem jeg er, og hvad jeg tager billeder til.

Disse kort har så efterfølgende også kunnet gyde olie på oprørte vande én gang.
Jeg tog billeder af en station tæt ved et trafikalt knudepunkt, og ejeren så dette og tog lettere ophidset kontakt til mig. Jeg kunne så give ham mit kort, og stemningen vendte fuldstændigt. Vi fik en fin snak, og jeg fik lov at se den side af stationen som der ikke var offentlig adgang til.

Men der er jo også dem i den anden grøft. Jeg fik på et tidspunkt en henvendelse fra min hjemmeside fra en ejer af en station, som var lidt skuffet over at jeg mente at hans station ikke lod sig fotografere. Så det endte med en invitation til at komme og fotografere station, pakhus og lignende. Så det forventer jeg bliver en tur i den kommende efterårsferie.

Du skriver: Hvor ”StreetView har været forbi”. (Min fremhævning).

Jeg mener, det er fuldt tilstrækkeligt, at fotovognen kunne have været forbi. Og det kunne den her.

Som det fremgår af det ene billede, er der tale om grusveje det sidste stykke, men der er absolut intet på stedet, der indikerer, at vejene er privat område. I så fald havde jeg respekteret det.

I finder den gamle stationsbygning på Google Earth på 54°47'12.55"N - 10°42'38.07"Ø

Det er nemt at se, hvor jeg har taget billederne fra.

Google’s fotovogn har kun været på den nærliggende landevej – men det er jo ikke usædvanligt i andet end storbyer.

Og hvis den havde taget turen ad alle småvejene, havde jeg slet ikke behøvet at tage til Langeland……

Bortset fra, at det er et dejligt sted, også når man ikke beskæftiger sig med afdøde jernbaner.

Hvis jeg havde bragt disse billeder på min egen hjemmeside, og nutidens "stationsforstander" bad om at få dem fjernet, ville jeg naturligvis indgå i en venlig dialog, hvor jeg påpegede, at også mine fotos har betydning i en historisk sammenhæng, selv om de er ganske nye.

Og så ville jeg da håbe på at vi skiltes som venner, og at jeg fik en invitation til at se bygningen indvendigt.

Det er mit klare indtryk fra www.evp.dk, at H. Boysen-Møller har kælet lige så meget for interieuret som for eksterieuret på sine bygninger. Jeg håber, at mest muligt er bevaret - også inden døre.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig