Vær venlig at genopfriske min hukommelse: Dette "klassiske" billede, som vistnok har været bragt i flere forskellige sammenhænge: Hvor er det taget? Der må være tale om to enkeltsporede parallelle baner - eller hvad?

Det er sandsynligvis ikke et Rodevang-foto; det er i hvert fald ikke med i Rodevang-bogen.

Fotoet må være optaget 1954-1956. Jeg har sakset det fra bagsiden af Dansk Togtidende, juli 1956 og her er hverken anført fotograf, motiv eller årstal.

Og så bemærker vi i øvrigt lige, at fotografen står i et spor, hvor der kan forventes tog, idet det fremskudte signal viser "to grønne".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

-----

Jeg har netop fået en mail, der fortæller, at stedet er indkørslen til Fredericia fra Taulov.

Har vi ikke haft motivet oppe at vende tidligere her i Forum?

Forside af udlandskøreplanen 1955-1956. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Hej

Så vidt jeg kan huske, så er det de fremskudte signaler for Hannerup (ved Fredericia)

Børge

Selv om billedet ikke er med i Rodevang-bogen (som virkelig kan anbefales at kigge i, omend der er lidt småfejl ved nogen af billedebeskrivelserne), så kan det sagtens være taget af ham alligevel. Han var jo nærmest "hoffotograf" hos Statsbanerne i den periode. Der var vist noget med at han havde specialtilladelse til bl.a. at tage sådanne fotos. Stilen minder i hvert fald utroligt meget om hans.

Mvh
Claus

Samme billede er i Torben Andersens 'DSB Litra MY Type 567' forsynet med billedteksten:

Officielt DSB-foto med MY 1101 med Nord-Express på Fyn, 1954. Billedet blev anvendt på forsiden af DSBs Årshæfte 1954, og som forlæg til BP reklamer. Foto: DJM.

Svend G.

Og så bemærker vi i øvrigt lige, at fotografen står i et spor, hvor der kan forventes tog, idet det fremskudte signal viser "to grønne".

Det var også noget der fik mig til at få kuldegysninger.
Og selv om de begge havde vist gult blink er det ingen garanti for at der ikke kommer et tog.

Ifølge oplysningen her er billedet taget af F. Aggersbo, Københavns Fotoservice.

http://www.kvv73.dk/Long/Long.htm

mvh. Dampfmeisteren

At det er Foto-service passer jo faktisk også så helt i billedet af DSB reklamevæsen i 1940´erne og 1950´erne, da netop Foto-service var "DSB foretrukne" til at forevige billeder til både reklame som brug for illustrationer. DSB købte billedet ved at bestille hos foto-service og copyrighten overgik derfor til DSB. De bestilte og de betalte, fotografen var kun et redskab.
Rodevang var "lidt finere" og kunne ikke altid anvendes til den almindelige fotografering, uden at det på nogen måde skal misfortsåes.
Da museet flyttede i sin tid fra Sølvgade og til Odense stod der KASSER fulde af billeder taget af fotoservice, rene guldgruber af tidens aktiviteter.

At det er Foto-service passer jo faktisk også så helt i billedet af DSB reklamevæsen i 1940´erne og 1950´erne, da netop Foto-service var "DSB foretrukne" til at forevige billeder til både reklame som brug for illustrationer. DSB købte billedet ved at bestille hos foto-service og copyrighten overgik derfor til DSB. De bestilte og de betalte, fotografen var kun et redskab.
Rodevang var "lidt finere" og kunne ikke altid anvendes til den almindelige fotografering, uden at det på nogen måde skal misfortsåes.
Da museet flyttede i sin tid fra Sølvgade og til Odense stod der KASSER fulde af billeder taget af fotoservice, rene guldgruber af tidens aktiviteter.

Interessant med Københavns Foto-Service.

Det ser heldigvis ud til - jf. denne tekst - at negativerne er bevaret for eftertiden.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Og så bemærker vi i øvrigt lige, at fotografen står i et spor, hvor der kan forventes tog, idet det fremskudte signal viser "to grønne".

Det var også noget der fik mig til at få kuldegysninger.
Og selv om de begge havde vist gult blink er det ingen garanti for at der ikke kommer et tog.

Jeg er helt sikker på at der var andre end fotografen med i fotoøjeblikket. Det er jo ikke et amatør-tosse-fotografi. Også uden mobiltelefoner eller anden radiokommunikation.

Undrer mig over de to fremskudte signaler? Antager de er for indkørsel via de to grene på det første sporskifte ved indkørsel fra Taulov. Men hvorfor ikke bare et F-signal med forgrening i stedet for to?

Lars

Er det ikke "bare" det fremskudte signal for VI signalet?

Mvh. Torben

Her spor-og signalplan fra 1950 for Kolding/Nyborg enden i Fredericia. Når der skulle stilles signal kunne signalerne i Hannerup kun vise gennemkørsel. Signalerne sagde intet om de følgende signalers stilling og gav kun fri kørsel hen til I-signalerne for spor 2-5 eller 10. Der var automatisk stopfald på armsignalerne og disse kunne først stilles igen efter fornyet frigivning fra kommandoposten (post 2) til post 1. Opstillingen minder meget om Kongsvang foran Århus.

Mvh
Georg

Ja, den sporplan giver jo en god forklaring.

Bare sådan af ren nysgerrighed, var der så ikke noget der hed venstresporskørsel dengang?

Der er ikke noget signal for venste spor, men så skulle man vel bare bruge I-signalet fra højrespor som markering for stationsgrænsen hvor man standsede og indhentede forholdsordre.

Det skulle vel ikke være således at du ville være så venlig at lægge hele sporplanen for Fredericia fra 1950 ind her?

Du må også gerne sende den pr mail hvis det skulle være lettere.

På forhånd mange tak.

Torben.

Hejsa

Super plan fra Fredericia Georg, har du mon resten af den skematiske sporplan?
Jeg er da meget interesseret i den, evt som scannet kopi?

Mvh Morten

Der var automatisk stopfald på armsignalerne og disse kunne først stilles igen efter fornyet frigivning fra kommandoposten (post 2) til post 1.

Stopfaldet på signalerne i Hannerup indtrådte når togene passerede sporskiftet og den tilhørende sporisolation.

Fredericia ca.1950.
Mvh
Georg

Mere Fredericia gamle spor- og signalplan.





Mvh
Georg

Mere Fredericia gamle spor- og signalplan.
Mvh
Georg

Hej Georg.

Og supplerende kan anføres om den manuelle linieblok mellem Taulov og Fredericia, at der først kunne deblokeres (af post 1), når tog havde passeret indkørselssignalerne til selve Fredericia station, hhv spor 10 ("højre om" i Hannerup) og sporene 2, 3, 4 og 5 ("venstre om" i Hannerup), og der var indtruffet togvejsopløsning i disse spor. Herefter kunne blokpasseren på mellemblokposten ved Brovad stille "kør" for næste tog mod Fredericia. Signalerne foran Hannerup "togfølgestation" havde således alene funktion som "dækning" for sporskiftet, samtidig med at de angav, hvilken retning, toget ville køre mod Fredericia, men signalerne havde ingen funktion for "togfølgen" som sådan.

Bedste hilsener

Ove

Tak til Ove for supplerende oplysninger vedr. blokken fra Kolding. Forholdene kan så ikke helt sammenlignes med Århus. Nærmest kommer vel før blokken Brabrand-post 1 var etableret og hvor togene skulle helt ind på Århus H og tilbagemeldes inden ny signalgivning (i starten med LME 1929 anlægget). Sydfra kunne post 1 blokere sig ved hjælp af Kongsvang og frigive Hasselager inden togene var inde på Århus H (fungere som mellemblokpost).

De to hovedsignaler 265 v/h (fra afgangsristen mod syd og øst)havde begge bogstavvisere der kunne vise K eller N, gennemkørsel fra spor 401 eller 402 mod Nyborg eller Kolding gennem spor 8.

Området ved post 2 er lidt komprimeret, men ses lidt bedre her.
Mvh
Georg

De to hovedsignaler 265 v/h (fra afgangsristen mod syd og øst)havde begge bogstavvisere der kunne vise K eller N, gennemkørsel fra spor 401 eller 402 mod Nyborg eller Kolding gennem spor 8.

Mvh
Georg

De 2 udkørselssignaler 265 v/h fra hhv. spor 401 og spor 402 mod syd og øst gennem spor 8 blev sjældent anvendt, da sådanne togveje spærrede Fredericia station i alt for lange perioder, ligesom spor 403, som ikke havde udkørselstogveje til syd og øst, ofte blev anvendt som opstillingsspor til syd og øst (og nord, men det er en helt anden historie). I stedet blev den "normale" fremgangsmåde, at godstogene fra afgangsristen på rangertogvej fra sporene 401, 402 og 403 (og enkelte gange 404) blev rangeret til "afgangsspor" på stationen - oftest spor 8, men også andre spor med udkørselstogvej til syd og øst - , og fra lederen af post 2 blev på den direkte telefonledning til stationsbestyreren i perronkiosken meldt eksempelvis:" 2042 på "dværg i 8", og der er udkørsel", og så måtte stationsbestyreren, eller om natten (over)trafikassistenten hurtigt ud med afgangsnøglen og give afgang, inden det tunge godstog var "gået i hold". Enkelte "stille" dage, som der den gang var yderst få af på denne travle banegård, hvor op til 6 rangermaskiner om natten (udover rangerbanegårdens "eget liv" med op til 3- 4 rangermaskiner)"boltrede sig" mellem det store virvar af spor, blev udkørselssignalerne 265 v/h "afprøvet", nærmest for ikke at glemme, at de var der.

Bedste hilsener

Ove

De to hovedsignaler 265 v/h (fra afgangsristen mod syd og øst)havde begge bogstavvisere der kunne vise K eller N, gennemkørsel fra spor 401 eller 402 mod Nyborg eller Kolding gennem spor 8.

Mvh
Georg

De 2 udkørselssignaler 265 v/h fra hhv. spor 401 og spor 402 mod syd og øst gennem spor 8 blev sjældent anvendt, da sådanne togveje spærrede Fredericia station i alt for lange perioder, ligesom spor 403, som ikke havde udkørselstogveje til syd og øst, ofte blev anvendt som opstillingsspor til syd og øst (og nord, men det er en helt anden historie). I stedet blev den "normale" fremgangsmåde, at godstogene fra afgangsristen på rangertogvej fra sporene 401, 402 og 403 (og enkelte gange 404) blev rangeret til "afgangsspor" på stationen - oftest spor 8, men også andre spor med udkørselstogvej til syd og øst - , og fra lederen af post 2 blev på den direkte telefonledning til stationsbestyreren i perronkiosken meldt eksempelvis:" 2042 på "dværg i 8", og der er udkørsel", og så måtte stationsbestyreren, eller om natten (over)trafikassistenten hurtigt ud med afgangsnøglen og give afgang, inden det tunge godstog var "gået i hold". Enkelte "stille" dage, som der den gang var yderst få af på denne travle banegård, hvor op til 6 rangermaskiner om natten (udover rangerbanegårdens "eget liv" med op til 3- 4 rangermaskiner)"boltrede sig" mellem det store virvar af spor, blev udkørselssignalerne 265 v/h "afprøvet", nærmest for ikke at glemme, at de var der.

Bedste hilsener

Ove

Kære Ove, GH

Den slags historisk selvoplevet insiderviden er kræs og mindst lige så godt som et gammelt foto. Bliv endelig ved. "Vi" lapper det i os.

Kærlig hilsen

Thomas, K2

Den slags historisk selvoplevet insiderviden er kræs og mindst lige så godt som et gammelt foto. Bliv endelig ved. "Vi" lapper det i os.

Ja vi gør!

Nold

Indlæg i gammel tråd, men gør det noget?

Hej Georg,

Jeg har først nu set dine planer;- flotte.

Jeg husker et Poul Thiesen FOTO med en N-maskine med Interfrigovogne der kommer ind fra Kolding/Nyborg siden, men igennem spor 10.
Har tit tænkt over hvordan man klarede overhaling af gennemkørende godstog, er det godstog fra spor 10 sådan et?
Hvis ja, hvordan klarede man overhaling af nordfra kommende godstog. Hvilke spor benyttede man.

Venlig hilsen
Ped

Per Sørensen
Hg

Hej Ped
Har ikke kunnet finde billedet med N-maskinen, men alene at toget kommer fra Kd-siden med en N-maskine viser ret sikkert, at det ikke skal længere end rangerbanegården, som man vel kan sige at spor 10 er et slags gennemkørselsspor til.

Mener du et nordfra kommende godstog mod Kd/Ng der skal overhales på Fa personbanegård? Gennemkørselsspor fra Vejle er spor 9 så spor 8 for godstoget er et bud.

Hilsen Georg

Har ikke kunnet finde billedet med N-maskinen, men alene at toget kommer fra Kd-siden med en N-maskine viser ret sikkert, at det ikke skal længere end rangerbanegården, som man vel kan sige at spor 10 er et slags gennemkørselsspor til.

Hvis dette tog kun skulle til Fredericia, så var det vel kørt igennem spor 5 og direkte ud på ankomstristen i nordenden af rangerbanegården.

Mon ikke at omtalte tog nærmere er et direkte tog fra Padborg/Esbjerg til Nyborg.

Godaften Keld og Georg,

jeg mener som dig Keld, at et godstog der skulle ende i Fredericia ville køre igennem det normale ankomstspor 5 til ankomstristen. Hvis der var sporarbejde ville man vel sende ham igennem spor 4 eller 6 måske.

Det jeg tænkte med Thiesens foto var, at det var et "heltog" - altså en slæber der går direkte i afgangsristen igennem spor 10.
Så kan han afgå uden rangering mod Århus eller Nyborg (når maskinen er vendt og løbet om).

Hvis man har et "heltog" vil man selvfølgelig sende det videre uden at skulle splitte det ad.

En sydfra kommende slæber kan altså forholdsvis nemt komme i afgangsristen, hvorimod en nordfra kommende vist ikke kan komme i afgangsristen.

Det er måske meget teoretisk....

Venligst

ped

Godaften Keld og Georg,

jeg mener som dig Keld, at et godstog der skulle ende i Fredericia ville køre igennem det normale ankomstspor 5 til ankomstristen. Hvis der var sporarbejde ville man vel sende ham igennem spor 4 eller 6 måske.

Det jeg tænkte med Thiesens foto var, at det var et "heltog" - altså en slæber der går direkte i afgangsristen igennem spor 10.
Så kan han afgå uden rangering mod Århus eller Nyborg (når maskinen er vendt og løbet om).

Hvis man har et "heltog" vil man selvfølgelig sende det videre uden at skulle splitte det ad.

En sydfra kommende slæber kan altså forholdsvis nemt komme i afgangsristen, hvorimod en nordfra kommende vist ikke kan komme i afgangsristen.

Det er måske meget teoretisk....

Venligst

ped

Hej Ped

Hvis dette Interfrigo-tog er kommet fra Padborg og skulle videre til Århus, tror jeg ikke på, at det blev kørt i spor 10, for man kunne køre ind og ud af sporene 2, 3, 4 & 5 fra Kolding til Vejle, og hvis det var et "heltog" skulle det IKKE ud igennem afgangsristen. I dette tilfælde har det nok været et "heltog" fra Padborg til Nyborg, som kun skulle have skiftet maskine, og derfor er spor 10 blevet benytet, da et lokomotivskifte normalt kunne gøres på 10 minutter (med lille bremseprøve). Lokomotivet som skulle køre til Nyborg har holdt ude på 10 hoved, som var et lille vendespor/depotspor ved maskinskift på tog fra Esbjerg/Padborg til Nyborg.

Håber dette gav lidt mening.

M v h
Peter L J