Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Spændende sager i signalposter (Generelt)

af Hans-Henrik Landsvig ⌂, Amagerbro, 25/9 2011, 20:08 (4809 dage siden)

Jeg sidder her og fryder mig over John Hirsborgs billeder fra kommandoposten i Holte på Erik V. Pedersens hjemmeside. (De Danske Statsbaner, København-Hillerød)

Centralapparaterne er jo beskrevet mange steder, men jeg fascineres af de mange andre dingenoter, som blandt andet ses her.

For eksempel: Ude til venstre er en kasse med nogle lamper og bogstaverne A, E og F, plus et felt, som er klæbet over. Hvad er det for en tingest?

Det står mig heller ikke klart, hvor de to kasser med – tilsyneladende – sporsignaturer og tryknapper passer ind. Jeg kan ikke kende noget fra Holtes sporplan.

Den højre – og nyeste kasse – beskrives som betjeningsboksen til linjeblokken Birkerød-Holte, men er det nordenden af Birkerød station, vi ser? Hvorfor står det så Hillerød og ikke Allerød, og gik blokken ikke kun til sydenden af Birkerød?

Tilbagemelderen for togviserskiltene ser hjemmelavet ud. Jeg formoder, at den hører til de flapskilte, der også er gængse i dag. Har der virkelig siddet nogen på et DSB-værksted og lavet en ”model” af flapskiltene på perronen? Jeg ville have troet, at tilbagemelding til betjeningsboxen fulgte med i købet, når man anskaffede sådan et skiltesystem.

Og skulle andre ligge inde med interiørbilleder fra signalposter, vil jeg da meget gerne se dem. Men vær forberedt på opklarende spørgsmål :-)

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Spændende sager i signalposter

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 25/9 2011, 20:15 (4809 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Der er lige udgivet en ret spændende bog om emnet; "Signalhuse" af Ole Edvard Mogensen. Den kan helt sikkert også svare på mange af spørgsmålene. Det er jo et lidt overset kapitel, men udgjorde en væsentlig del af jernbanedriften.

Prøv evt. også at kig ind på Signalposten.dk og se nummeret af tidsskriftet Signalposten nr. 1, 1968. Heri er der en meget fin beskrivelse af den gamle østlige post på Silkeborg Station.

Mvh
Claus

--
[image]

Spændende sager i signalposter

af KimC, 26/9 2011, 07:45 (4808 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

For eksempel: Ude til venstre er en kasse med nogle lamper og bogstaverne A, E og F, plus et felt, som er klæbet over. Hvad er det for en tingest?

Det ligner et felt der repeterer nogle lyssignalers visning. Jeg kan skimte at der over A er et Isignal med 4 lamper, og E og F viser silhouetten af togvejssignaler. Ovenover er der en grøn lampe samt fortil en rød lampe hvis anvendelse ligger mere uklart, det kunnne man givetvist læse af skiltene hvis det var.

Det står mig heller ikke klart, hvor de to kasser med – tilsyneladende – sporsignaturer og tryknapper passer ind. Jeg kan ikke kende noget fra Holtes sporplan.

De kan være en udvækst til at betjene en transversal som er blevet tilføjet, og ikke kunne indpasses i det gamle anlæg, eller det kan være en slags "fjernstyring" til en transversal uden for stationens område.
Jeg kan skimte noget der kunne ligne et VI og VU signal, så jeg er tilbøjelig til at mene at det er en påbygning til det eksiterende anlæg med henblik på at kunne håndtere linjeblok og venstresporskørsel.

Den højre – og nyeste kasse – beskrives som betjeningsboksen til linjeblokken Birkerød-Holte, men er det nordenden af Birkerød station, vi ser? Hvorfor står det så Hillerød og ikke Allerød, og gik blokken ikke kun til sydenden af Birkerød?

Det spørgsmål er jeg ikke helt med på? Er det på billedet at der står Hillerød eller hvad?

Tilbagemelderen for togviserskiltene ser hjemmelavet ud. Jeg formoder, at den hører til de flapskilte, der også er gængse i dag. Har der virkelig siddet nogen på et DSB-værksted og lavet en ”model” af flapskiltene på perronen? Jeg ville have troet, at tilbagemelding til betjeningsboxen fulgte med i købet, når man anskaffede sådan et skiltesystem.

Den behøver såmænd ikke være hjemmelavet. Når det gælder udstyr der er beregnet til at bruges industielt lgger man meget lidt vægt på design, men nem servicering. Selve repeterfelterne er sikkert seriefremstillet, men selve kassen er tilpasset til den station den skal bruges på, og det kan være sket enten hos DSB eller leverandøren.

Spændende sager i signalposter

af KimC, 26/9 2011, 09:29 (4808 dage siden) @ KimC

For eksempel: Ude til venstre er en kasse med nogle lamper og bogstaverne A, E og F, plus et felt, som er klæbet over. Hvad er det for en tingest?

Det ligner et felt der repeterer nogle lyssignalers visning. Jeg kan skimte at der over A er et Isignal med 4 lamper, og E og F viser silhouetten af togvejssignaler. Ovenover er der en grøn lampe samt fortil en rød lampe hvis anvendelse ligger mere uklart, det kunnne man givetvist læse af skiltene hvis det var.

En tilføjelse: Ved nærmere eftersyn af omtalte kasse ser det ud til at den enlige røde lampe har en kontakt siddende ovenover, og en næsten umulig tydning af skiltet kunne tyde på at der står "nulstilling" i nederste linje.
Det aftapede felt kan være et fjernet togvejssignal G, og den enlige grønne lampe kunne være en bid af et felt fra et fælles udkørsessignal H der har stået efter de tre, senere to togvejssignaler.

Spændende sager i signalposter

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 26/9 2011, 13:37 (4808 dage siden) @ KimC

-----------

Jeg vil -foreløbig- afholde mig fra, at kommentere nævnte foto fra Holte, da der sikkert her på Forum, er læsere, der er bedre i stand til det (har arbejdet længere og senere med 12/46-apparater end jeg), --men også fordi der evt. er nogle lokale forhold, som griber ind i hele betjeningen, eller som jeg ikke har tilstrækkelig kendskab til.

Til gengæld vil jeg nævne en lille hændelse fra Sorø i 1957:

Apropos saksen (der ses på Holte-fotoet: http://evp.dk/index.php?page=kobenhavn-h---hillerod ).

I Sorø -hvor webmaster (frygteligt ord) var elev i 1957-58- havde vi også et sådant 12/46-anlæg med diverse påklistrede ”sager”, manuel linieblok, linieklokker m.v. (se min hj.side om Sorø station – link nedenfor)

Jeg har altid holdt meget af denne apparattype, selvom de havde deres -nødvendige- særheder. Hvad man ikke kan se på håndtagene, f. eks. de gule signalhåndtag, er, at håndgrebene skal trækkes en god centimeter ud (”klinkes ud”, som det hed/hedder), inden de kan drejes. Herefter skal der ”klinkes ind” i stillingen 45 grader, medens nogle ”ting” sker inde i apparatet. Dette tager nogle sekunder, hvorefter man kan fortsætte med at klinke ud og dreje videre til 90 grader, hvor det ønskede, f. eks. et indkørselssignal stilles på indkørsl.

[image] [image]
EVP ved 12/46-apparatet og linieblokken i Sorø, 1957.

Når toget er ankommet og signalet faldet på ”stop” (automatisk stopfald), skal håndgrebet bringes tilbage i stilling 0 grader på samme måde. Håndgrebet drejes først tilbage i 45 grader og klinkes ind, mens ”apparatet arbejder”. Efter nogle sekunder klinkes atter ud og drejes til ”0”, hvorefter handlingen er afsluttet.

Sker det, at man glemmer noget af dette, inden man påvirker den manuelle linieblok, går det galt, og så får man brug for saksen. Så skal der brydes plomber og apparaterne påvirkes på forskellig vis –alt efter det skete.

-------------

En morgen kl 7.00, da stationsforstanderen i Sorø mødte, mødtes han af et sælsomt syn. Med hånden på et af linieblokkens håndtag (som EVP stående på højre foto) ”hang” overtrafikassistenten ”H” i håndtaget, stående på det ene ben, mens han med det andet ben ivrigt sparkede til et af de gule signalhåndtag længst væk (i Ringsted-enden af apparatet). ”Jamen ”H”, hvad er det dog, De gør” . . . , udbrød forstanderen forundret.

”H” var begyndt at ”tage et signal tilbage” (tilbagestille det gule signalhåndtag), men var kun nået til stillingen 45 grader. Her var han formentlig blevet afbrudt i handlingen / telefonen kan have ringet / en kunde har skullet købe en billet og nå toget eller noget andet. I det mindste havde han glemt signalhåndtaget, og trak håndtaget til linieblokken ned. UPS. Linieblokken var virkningsløs fordi det gule håndtag ikke stod i stilling ”0”.

Tændstikæsken, der ellers var et fast inventar oven på linieblokkassen, var der ikke. Nu var gode råd dyre. Hvis han slap linieblokhåndtaget, ville ”blokken” gå i ”udu”, hvilket var ensbetydende med indførelse af stationsafstand (af- og tilbagemelding) og Signaltjenesten skulle tilkaldes for at sætte en ny plombe på, inden normal trafik kunne genoptages. Derfor, --det gule håndtag skulle klinkes ud og tilbage i ”0” med det gode eller det onde.

Nu kom stationsforstanderen og klarede ”sagen”, så stationsafstand blev undgået. Det var ellers noget, der simpelthen ikke var tid til på Vestbanen i morgentrafikken. Her skal man huske, at det hjælper ikke, at der er blokafstand på resten af strækningen, hvis der er stationsafstand mellem Ringsted og Sorø. En kæde er aldrig stærkere end svageste led :-)

Rent teknisk, var det intet i vejen for, at man -efter at plomben var brudt, og man havde påvirket apparaterne- kunne køre videre, ganske som normalt, MEN MAN MÅTTE IKKE. Når plomberne var brudt, ville man kunne påvirke ”blokken” til forkerte ”ting”, og derved afstedkomme ”ulykker”. Derfor var det strengt forbudt at køre med brudte plomber og linieblokken i normal brug.

Husket efter hukommelsen 54 år efter, --der kan være fejl i ”genfortællingen”, måske også i de nævnte "lokale forhold", samtidig med, at mange flere forhold -end de her nævnte- griber ind og hænger sammen med betjeningen. Et sådant apparat kan dårligt beskrives, --det skal opleves.

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=soro-station

Spændende sager i signalposter

af Hans Henrik Landsvig ⌂, Buddinge, 26/9 2011, 21:24 (4808 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Jeg takker for alle de fine svar, man altid får her, men hvis andre ved mere om posten i Holte, er de fortsat velkomne.

Det lyder sandsynligt, at den grønne kasse til venstre repeterer diverse signaler. Monstro nogen ligger inde med en plan med sporskiftenumre og signalbogstaver. Kassen i midten, kan jeg efter fornyet studium se, viser midten af Holte Station. Måske er det blot lamper, som viser, om togvejssporene er besat. En sportavle for hele stationen findes tilsyneladende ikke. Og det undrer mig, at der ikke ser ud til at være nogen indikation af, om det nordlige depotspor mellem hovedsporene er besat. Lige præcis det spor, må det have været svært at overskue rent visuelt fra posten, som lå syd for perronerne.

Ordet Hillerød, som KimC spørger efter, optræder på den højre kasse, som altså skulle være betjeningsboksen for blokken til Birkerød. For mig at se repræsenterer streger og lamper nordenden af Birkerød station. Jeg ville have fundet det logisk, at det havde været sydenden, hvis det drejer sig om strækningen Holte-Birkerød. Deraf mit spørgsmål.

Jeg mener at kunne huske, at Birkerød og Allerød var fjernstyret fra Hillerød. Da jeg færdedes regelmæssigt på strækningen i begyndelsen af 70erne, var der fine moderne sikringsanlæg de to steder. Men ved nogen, hvad der var af sikringsanlæg i Birkerød og Allerød før S-banen?? Havde de også elektromekaniske anlæg som i Holte, eller var der gode gammeldags trådtræk?

Og så specielt tak til Erik V. P. for historien om den manglende tændstikæske i Sorø. Nu forstår jeg, hvad den skulle bruges til. Erik nævner den famøse æske i sit afsnit på hjemmesiden om Sorø i samme åndedrag som en bemærkning om ” "træklodsen" i Scandia-skinnebusserne”.

Den har jeg ikke hørt om før, så nu, hvor proppen er af, vil jeg da også gerne høre historien om træklodsen.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Spændende sager i signalposter

af Svend, 26/9 2011, 21:39 (4808 dage siden) @ Hans Henrik Landsvig

Jeg mener at kunne huske, at Birkerød og Allerød var fjernstyret fra Hillerød. Da jeg færdedes regelmæssigt på strækningen i begyndelsen af 70erne, var der fine moderne sikringsanlæg de to steder. Men ved nogen, hvad der var af sikringsanlæg i Birkerød og Allerød før S-banen?? Havde de også elektromekaniske anlæg som i Holte, eller var der gode gammeldags trådtræk?

Allerød og Birkerød fik relæanlæg (og der blev etableret linjeblok) i forbindelse med etablering af S-banen til Hillerød. Birkerød findes endnu - Allerød brændte for et par år siden og er derfor nu en del af den fri bane.
Før den tid (60´erne) mener jeg, at der var mekaniske sikringsanlæg (trådtræk).

De to stationer havde lokal stationsbestyrer indtil engang først i 90´erne, hvorefter de blev sat på automatisk gennemkørselsdrift (ligesom Gentofte og Lyngby). Fjernstyret blev de først fra et senere tidspunkt, nemlig fra forløberen til DICS´en på Kalvebod Brygge.

--
Svend

Spændende sager i signalposter

af Georg Schmidt, 26/9 2011, 23:20 (4808 dage siden) @ Svend

[image]
Birkerød og Allerød fik 30. juli hhv 5. november 1967 opsat såkaldte type 1953-54 anlæg forberedt for fjernstyring. anlæggene har formentlig kørt på AG-drift det meste af dagen undtagen ved rangering med lokalgodstoget. Mon ikke trådtræksanlæggene de havde indtil 1967, har være den almindelige Siemens & Halske type som stod på mange landstationer. Oplysningerne fra hæftet DSB udgav i 1968.
Mvh
Georg

Spændende sager i signalposter

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 26/9 2011, 22:34 (4808 dage siden) @ Hans Henrik Landsvig

Hej -- Hans-Henrik.

Træklodsen.

(Jeg må nok tilstå, at jeg aldrig selv har kørt skinnebus, det er mange år siden, jeg sidst var passager i een, og det var ikke noget man talte med førerne om. Jeg håber derfor at efterfølgende er fyldestgørende (læs: korrekt)).

[image]
De Bornholmske Jernbaner, april 1960.

Når man ser på fotografiet, ser man to "omvendte stegepander", hhv. hastighedsregulatoren til venstre og bremsen til højre. Man kan se, at de er lejret i et hængsel modsat stegepandens håndgreb. Motorvognens dødmandsanordning er indbygget i regulatorhåndtaget til venstre, således at forstå, at når ikke hånden hviler på håndtaget, springer dette op i en vinkel på 30-35 grader, og "dødmanden" går i funktion.

Så langt, så godt. Det var dog ikke til at arbejde med i det daglige, så det har næppe varet mange dage inden den første motorfører opdagede, at man kunne stikke "noget" ind under hængslet, således, at "stegepanden" ikke kunne komme op i den skrå stilling, --og "dødmanden" var dermed ude af drift.

Dette er så efterhånden blevet til den "træklods" som (næsten) enhver skinnebusfører havde i lommen - ja een af dem fortalte endda engang, at det var en dårlig dag, hvis han var kommet af sted hjemmefra uden klodsen.

Som man kan se til venstre for "stegepanden", så er "træklodsen" sat i ! ! !

Det er vist næppe nødvendigt at fortælle, hvilke gale ting, der kunne komme ud af det.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=scandia-skinnebusser

PS Hvor denne træklods kunne have alvorlige konsekvenser ved forkert brug, var tændstikæsken ganske "ufarlig". Sat i klemme mellem blok-håndtaget og "kassen" ovenfor, kunne den redde en pinlig situation, men ikke lave ulykker - sparede bare for en masse besvær.

Spændende sager i signalposter

af jiko, 26/9 2011, 23:31 (4808 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Angående det med at klodse dødmanden op, hørte jeg for snart længe siden en historie der stammede fra SVJ (Skive-Vestsalling Jernbane).

Føren på en Triangelvogn, syntes han hørte en mærkelig lyd fra undervognen. Han satte en trækile i dødmandspedalen og kravlede ud på trinet for at se ind under vognen, men han stod på trinet bliver han ramt af en gren som slår ham af toget og en tur ned i grøften. Han kommer hurtig på benene igen men kan ikke løbe toget op. Togføren er i en tilkoblet vogn og bemærker ikke at fører er faldet af. Føren løber tilbage til Skive station og får fat i en taxa og sætter efter toget, toget kører som sagt videre uden nogen fører men ingen har opdaget noget. Først da toget taber fart op af en bakke, og efterfølgende ned af bakke igen sætter farten op, for derefter igen at tabe fart, bliver togføren mistænksom på at der er noget galt. Men inden han kommer ud til Triangelvognen, har fører haft held af at springe fra taxaen og op på trinet igen, så da togføren kommer ud i førerrummet siger fører nå så er vi vist klar til at forsætte turen.

Spændende sager i signalposter

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 27/9 2011, 02:09 (4807 dage siden) @ jiko

Det er svært at bedømme den slags. Jeg synes godtnok, at historien virker "rimelig fantasifuld".

Alligevel skal vi ikke længere end til den i sidste uge ret udskældte Langelandsbanebog, hvor der er en tilsvarende beretning. Fyret på LB M3 (en til motorvogn ombygget personvogn) voldte knuder, og føreren gjorde det samme som tidligere beskrevet. Også han faldt af, men overlevede ikke. Det blev opdaget, og toget blev standset i Humble.

Jeg må nok erkende, at jeg hér -man kan sige desværre- tror på historien. Som den er beskrevet, må jeg -beklageligvis- føle mig overbevist.

Det var ellers allerede i mine første år i DMJK, at jeg hørte om førere, der satte klodsen i, og gik ind og billetterede. Jeg har altid "valgt" at betragte disse beretninger som "vandrehistorier", men i de senere år har jeg hørt dem igen, fra pålidelig kilde, --og nu senest i Langelandsbanebogen.

Utroligt.

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

Spændende sager i signalposter

af Per Salling @, 27/9 2011, 11:00 (4807 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Jeg har i hvert fald flere gange oplevet, at føreren i en énmandsbetjent solokørende daddelæske på OHJ kom farende ned gennem vognen og billetterede under kørsel mellem stationerne. Det må have været i slutningen af 60'erne, måske begyndelsen af 70'erne, og det kunne ske på sene aftenafgange - ellers var togene så vidt jeg husker ikke enmandsbetjente dengang. Det hændte formodentlig ikke hvor som helst på strækningen, og føreren har jo kendt afstanden til næste overskæring. Men i hvert fald én gang var vi da et par stykker, der grinede lidt af, at "nu må han hellere se at komme op i cockpittet igen, ellers når han sgu ikke at lande i Gislinge ..."!

Jeg var teenager den gang og tænkte ikke over, at proceduren måske ikke var helt efter bogen. Og det gjorde de andre passagerer åbenbart heller ikke.

Spændende sager i signalposter

af MR, Frederiksberg, 27/9 2011, 11:06 (4807 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Kære Erik,

den slags forekom også på HHGB, hvor navnlig et formiddagstog i 70'erne kørte med en skinnebus-motorvogn og kun en motorføre. Der var god tid, og billetteringen skete ikke bare fra førerpladsen, men også inde i vognen.

I 1970'erne lå sporet ret dårligt (for at sige det mildt), så skinnebussen slingrede, og det kunne godt tage lidt tid.

Til os børn, der kørte med helt ude foran, var beskeden: "Tag klodsen ud, hvis der sker noget."

vh Michael

Spændende sager i signalposter

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 27/9 2011, 12:56 (4807 dage siden) @ MR

Kære Erik,

den slags forekom også på HHGB, hvor navnlig et formiddagstog i 70'erne kørte med en skinnebus-motorvogn og kun en motorføre. Der var god tid, og billetteringen skete ikke bare fra førerpladsen, men også inde i vognen.

I 1970'erne lå sporet ret dårligt (for at sige det mildt), så skinnebussen slingrede, og det kunne godt tage lidt tid.

Til os børn, der kørte med helt ude foran, var beskeden: "Tag klodsen ud, hvis der sker noget."

vh Michael

Hej Michael, Per, Georg og endnu et par tidligere indsendere af indlæg.

Tak for Jeres svar, der jo -desværre- med al tydelighed viser, at "rygterne" talte sandt.

Som nævnt valgte jeg dengang i DMJK -jeg var da ca. 15-16 år- at slå det hen som rygter / en slags ondsindet sladder. Det kunne da simpelthen ikke passe, og tilmed var det altid "nogen", der havde hørt fra andre. Efter jeg selv kom "til banen", og her så hvor meget sikkerhed betød i dagligdagen, blev det unægtelig endnu mere utroligt.

Nå, -i 1960 fik jeg så set (og fotograferet) klodsen i brug -ligesom det også er vist på et andet foto her i tråden (vi er efterhånden kommet langt væk fra trådens overskrift ;-) )- men i begge tilfælde drejer det sig dog om brug under stationsophold, hvor der jo ikke var nogen egentlig sikkerhedsrisiko.

Sidste afsnit i ovenstående lille beretning: "Tag klodsen ud, hvis der sker noget." var vist også meget typisk. Ofte lå klodsen på førerbordet lige ved siden føreren, --tildannet til formålet, med let afrundede kanter og jævnt gråsort udseende efter opholdet i lommen sammen med nøgler og lign. Forlod han imidlertid førerpladsen (legalt), røg klodsen i lommen - helt pr. automatik. Den skulle ikke ligge fremme, "hvis der kom nogen" ! ! ! Alligevel vidste sikkert ALLE, at den/de fandtes og blev brugt. Utroligt.

Så, --beklageligvis må jeg føle mig overbevist.

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

Spændende sager i signalposter

af KimC, 27/9 2011, 07:39 (4807 dage siden) @ jiko

Han satte en trækile i dødmandspedalen og kravlede ud på trinet for at se ind under vognen.

På HVJ M5 fungerer "dødmanden" ved at hastighedsregulatoren er fjederbelastet, og returnerer til tomgangsstilling når man slipper. Den oprindelige motor har givetvis ikke kune trække vognen langt i tomgang, og vil være gået i stå. Så det har vel virket. Men hvad med den senere installerede dieselmotor?.
Under førerbordet havde M5 en messingstrimmel fastskruet til at holde en trækile der lige passer under håndtaget. Det skulle ikke undre mig om den sidder der endnu, men forhåbentlig bliver den ikke brugt.

Spændende sager i signalposter

af Georg Schmidt, 27/9 2011, 09:24 (4807 dage siden) @ jiko

VLTJ SM 15 i Vemb 1970, lidt træskærerarbejde kan vist ses ude til venstre.
[image]
Mvh
Georg

Spændende sager i signalposter

af re20000, 27/9 2011, 15:25 (4807 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Hej Hans Henrik

Ja endelig fik jeg at se hvad der gemte sig oppe i posten, det drømte jeg om i mange år, da jeg var "knægt" og boede i Holte.
Den grønne kasse repeterer hvad signalerne i Lyngbyenden viser: A er I fra Ly, H er U mod Ly. De andre var togvejssignalerne i Lyngbyenden af perronerne. I mange år troede jeg, at jeg havde taget fejl som lille, da jeg troede, der var tre TUer men nu er det så opklaret. Iøvrigt var de to af dem med repetition bagud jvf en tråd for et års tid siden. Selvfølgelig ikke den, der stod lige foran posten, den kunne jo ikke ses. Den enlige røde lampe kunne være indikator for blinkrelæet til at vise SORF eller kør igennem på U signalet. Kassen midtpå har sporplan som midten af stationen. Der var jo lidt sidespor til gods og opstillingsspor til s-tog. Det har nok knebet med at overskue hvilke spor, der var besat oppe fra posten, sporene ligger jo i en kurve og ret tæt. Den sidste boks troede jeg var nordenden af Holte men er kommet i tvivl. Der står Hillerød, men det skal man ikke tage sig af. Det ligner Holtes I og U og VI og VU mod Bi men transversalen og de to (formodentlig ) PU kan jeg ikke huske. Det kan selvfølgelig være de to PUer helt nede ved nordenden af perronerne men det synes mig lidt underligt.

Det "nye" anlæg fra 88, hvor står det henne? inde i bygningen eller i et skur? eller er det væk igen måske i forbindelse med indførelse af HKT?

Nold

Spændende sager i signalposter

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 27/9 2011, 16:07 (4807 dage siden) @ re20000

At der står Hillerød betyder vel bare at banen fortsætter i retning mod Hillerød?
Når der fx er udkørsel fra Aarhus, viser retningsviseren 'S', 'L' eller 'V' for Skanderborg, Langå og Viby.
Det betyder jo ikke at der ikke er andre stationer inden de nævnte stationer.

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Spændende sager i signalposter

af Hans Henrik Landsvig ⌂, Buddinge, 27/9 2011, 18:46 (4807 dage siden) @ re20000

Også jeg har lusket rundt på perronerne i Holte i 60erne og 70erne og kastet længselsfulde blikke i retning af signalposten.

Gu’ ve’ hvad der var sket, hvis vi havde taget mod til os, banket på døren og inviteret os selv indenfor.

Jeg har blandede erfaringer med at gøre det. I Skagen i starten af 70erne fik jeg en formfuldendt modtagelse og demonstration af FC-anlægget.

I Tønder omkring 1980 for stationsforstanderen op i det røde felt, da jeg begyndte at konversere ham om detaljerne i det gamle mekaniske anlæg og antydede, at jeg gerne ville kigge indenfor i signalposten i nordenden. Jeg fornemmede, at han mistænkte mig for at spionere for en eller anden fremmed magt…

Så jeg fandt aldrig ud af, hvilket fabrikat, centralapparaterne var af. Er der i øvrigt nogen af jer, der har tjek på, hvilke typer sikringsanlæg, der blev overtaget i Sønderjylland i 1920?????

Ja, vi kommer vidt omkring – også i denne tråd.

Men tilbage til Holte: Jeg er med på, at den grønne kasse repeterer de signaler, man ikke kan se fra posten.

Men kassen yderst til højre kan ikke passe med Holte. Der er ikke og har aldrig været nogen transversal mellem hovedsporene i den yderste nordlige ende. Den passer med nordenden af Birkerød, men jeg har stadig ikke forstået, hvad det skulle have med blokken mellem Holte og Birkerød at gøre.

Hvis nogen har forklaringen, lytter jeg meget gerne.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Spændende sager i signalposter

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 27/9 2011, 19:38 (4807 dage siden) @ Hans Henrik Landsvig

(...)
Gu’ ve’ hvad der var sket, hvis vi havde taget mod til os, banket på døren og inviteret os selv indenfor.

(... - forkortet af evp - undskyld.)

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

----------------

Da jeg var i mit 8.-9. skoleår kom jeg en dag -sammen med mine forældre- forbi den lysavis, der dengang kørte ovenpå også hotel Astoria ved Københavns Hovedbanegård (jfr. POLITIKENs endnu større lysavis på Rådhuspladsen).
Netop som vi kom forbi, stod der en meddelelse fra DSB til skolelærere, -at hvis man var skolelærer (klasselærer), så kunne man melde sig, og få sin klasse ind til en rundvisning på Københavns Hovedbanegård.

Næste dag spurgte jeg min klasselærerinde, men: "Nej". Hun var næppe i tvivl om min interesse, men resten af klassens interesse var hun nok i tvivl om.

Nu var jeg ikke den, der gav op, så jeg henvendte mig til DSB -det opgivne kontor / den opgivne adresse- og spurgte, om jeg evt. kunne komme med som påhæng på en anden klasse.

Det var de ikke umiddelbart tilhængere af, men de ville "se på det", og jeg skulle høre fra dem.

--------------

Der gik ikke mange dage, førend telefonen ringede: Hvis jeg kunne komme ind til DSB´s Generaldirektorat i Sølvgade en bestemt dag kl. 15, så ville en af de ansatte føre mig gennem turen --solo. Hva´be´har´.

Som skrevet, så gjort. Jeg mødte op, og blev fulgt med S-toget til København H, og i de kommende timer fik jeg ALLE TIDERS rundvisning, inde og ude, oppe og nede.

F. eks.: Billetkontorene (Øst / Vest - telegragfkontotret (morseapparater - se min side Jernbanens nips), den kongelige ventesal, hilste på stationsforstanderen, og videre ud til et par af de små kommandoposter (detacherede poster), der dengang var "et utal" af på København H).

Ca. tre timer efter var turen forbi, men da havde jeg vist også set alt, hvad der var værd at se på København H.

Et ønske om at få et af DSB´s daværende årsskrifter med billeder fra dagligdagen, blev opfyldt et par dage efter, da "posten" kom med en stor kuvert med alle skrifter fra 1948 til tidspunktet for besøget, 1954.

Det blev en dag, som jeg sent skal glemme, og var vel stærkt medvirkende til mine efterfølgende 45 års ansættelse i "firmaet" -- Og årsskrifterne har jeg naturligvis endnu - suppleret med de efterfølgende.

Johh, --man kan komme laaangt, hvis man spørger pænt, og vedkommende -måske- mærker at det er af interesse - ikke nysgerrighed.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=pa-stationer

Spændende sager i signalposter

af KimC, 27/9 2011, 21:21 (4807 dage siden) @ Hans Henrik Landsvig

I Tønder omkring 1980 for stationsforstanderen op i det røde felt, da jeg begyndte at konversere ham om detaljerne i det gamle mekaniske anlæg og antydede, at jeg gerne ville kigge indenfor i signalposten i nordenden. Jeg fornemmede, at han mistænkte mig for at spionere for en eller anden fremmed magt…

Så jeg fandt aldrig ud af, hvilket fabrikat, centralapparaterne var af. Er der i øvrigt nogen af jer, der har tjek på, hvilke typer sikringsanlæg, der blev overtaget i Sønderjylland i 1920?????

Bemeldte stationsforstander har jeg også ... været i konversation med. Jeg spurgte i billethullet om der var mulighed for at se og evt fotografere centralaparatet. Det var ikke stationsforstanderen, men en anden ansat hvis rang og navn jeg ikke kender. Jeg husker ham som "bedemanden", fordi han så så bedrøvet ud. Han blev endnu mere jammerlig at se til da jeg spurgte, og viste mig hen til døren ind til kontoret. Der stod Stationsforstanderen, med begge knytnæver plantet i bordet, og ville ahve at vide hvad jeg ville med det apparat. Jeg fortalte ham mit ærinde, og han accepterede, forudsat at jeg ikke måtte offentliggøre billedet i aviser og tidsskrifter. Han sagde ikke noget om internettet, så her er det:

[image]

Han tøede så meget op at han tændte alt lys omkring apparatet, og ønskede mig en god rejse - jeg var på Mo udflugt nordpå.
Bag den bryske facade tror jeg der gemte sig en person med en god portion humor. Hans afgangsprocedurer var ikke helt efter bogen. Da toget skulle køre, trak han lommetørklædet op af lommen, og tørrede demonstrativt øjnene som han græd over afskeden med toget. En anden gang brugte han spejlægget reglementeret, men da toget kørte, vendte han spejlægget og brugte stokken som "maskingevær" mod MO vognen der husede en skoleklasse.

Blokposterne turde jeg ikke spørge om lov til at kome ind i. Men fra en banemad der har været ansat i Tønder har jeg fået at vide at der oprindelig var tre signalhuse. Nord og Syd som var der da jeg var på MO udflugt, men også midt, der dog ikke havde signalbetjening, kun aflåsning af sporskifter. Midt var fjernet da jeg var der.
Nord og Syd betjente signaler og sporskifter i hver sin ende af stationen, og det hele blev koordineret fra kommandoposten som billedet viser. Selve kommandoposten havde ingen direkte betjening af sporskifter eller signaler.

På "Nord" signalhuset var der et skilt hvor der efter tysk skik stod Tn, altså det første bogstav(er) i stationsforkortelsen og et geografisk "n" for postens beliggenhed.

Vi kal lige have nordenden at Tønder med nu vi er i gang.

[image]

Spændende sager i signalposter

af Henrik Hansen, Vejen, 27/9 2011, 21:51 (4807 dage siden) @ Hans Henrik Landsvig

Gu’ ve’ hvad der var sket, hvis vi havde taget mod til os, banket på døren og inviteret os selv indenfor.

I de sidste 2 skoleår (8. og 9. klasse) skiftede jeg til friskole og skulle med tog frem og tilbage mellem Vejen og Lunderskov, hvilket passede mig helt fint. Det gik heller ikke lang tid før end jeg blev inviteret ind og se kommandoposten i Lunderskov - jeg må have nok vist min interesse. Det blev til flere besøg, og jeg fik både lov til at 'trykke' på knapperne og kalde ud til togene - det var vildt spændende.

En af S-assistenterne flyttede senere til Vejen Station - og jeg fik lov at 'følge' med, og det blev efterhånden til et fast morgen ritual at vente på toget i kommandoposten - det var meget mere spændende end i ventesalen. Jeg fik efterhånden den faste tjans at stille signal inden jeg skulle med toget - det blev min introduktion til det mekaniske sikringsanlæg.

Praktik i 9. klasse blev _selvfølgelig_ på Fredericia station, bl.a. i Post 1 - jeg nåede således også introduceret til et elektromekanisk sikringsanlæg kort forinden det blev udskiftet til det nye 64-anlæg.

Idag er der ikke meget tilbage af Vejen Stations 'storhedstid', den eneste funktion der er tilbage er billetsalg, men det kan nu også være meget hyggeligt at aflægge et besøg endnu, og tænke tilbage på de 'gode gamle dage'.

/Henrik

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak