Ønskeseddel: Billeder fra Nordbanen - Til lykke :-) (Generelt)
Der er grund til at ønske os alle sammen til lykke med alle de mange fotos, der er kommet ud af denne tråd.
Den er lige nu ved at runde 100 indlæg på kun knap 2 måneder.
Der er navnlig også al mulig grund til at takke de mange bidragydere og især EVP, som har samlet alle bidragene.
Hans indsats har endda resulteret i en gavepakke, der rækker endnu videre end de nordbanebilleder, som ønskesedlen oprindeligt gik på, for EVP er ikke bare fortsat op ad Lille Nord, men har også taget turen videre til Hornbæk og Gilleleje.
Og nu, han er i Gilleleje, er der kun én vej videre frem, nemlig ned igennem Gribskov med skinnebus, Triangel, marcipanbrød og en sjælden Mo med gennemgående vogne
Håbet om en Gribskovbaneside er endda ikke så fjernt, for EVP har allerede luftet, at han vil tage fat på dens fætter, Frederiksværkbanen i den kommende vinter.
Og på forhånd tak for det!
Mvh
Søndenfjords