Ny test køreplan for linje B (Generelt)
Man vil vel gerne udnytte, at det 6. hovedspor mellem København H og Skelbæk nu endelig er kommet i brug. Nu hvor togene til/fra Køge Bugt-banen har fået deres egne spor både ind og ud, må der jo være kommet lidt mere luft i køreplanen, der så kan udnyttes til ekstra tog. Det vil i hvert fald være den umiddelbart logiske konklusion. Testen skal vel så vise, om det også holder i praksis, og om der er behov for det.
Derudover bliver der jo også en periode i efterårsferien, hvor de fleste regionaltog skal vende i Høje Taastrup, og hvor lyntogene skal køre udenom København H. Det må nødvendigvis medføre, at en del passagerer vælger at tage S-tog i stedet. Her kunne det nok være rart at vide, om man kan skaffe ekstra kapacitet i sådanne situationer.
Med venlige vurderende hilsner
Leif Jørgensen