Slutsignaler på skinnebusser

Hvad er det rette slutsignal på en Scandia-skinnebus? Mig bekendt sidder der nogle små lanterner oppe under taget ved dørene, men kan lyset fra dem ses i dagslys? Og hvorfor har skinnebusserne så holdere til slutsignaler? I den litteratur, jeg har gennempløjet, har jeg kun set et par billeder af skinnebusser med slutsignaler af typen 'gennemhullet skive' (det er vist ikke den officielle betegnelse?) på vogne fra SNNB og OHJ, mens et tredje billede viser en skinnebus med et DSB-slutsignal (også på OHJ). Så jeg ser frem til at blive oplyst i dette spørgsmål.

Venlig hilsen,

Aleman

Her er mange muligheder, alt efter hver enkelt banes standard på deres køretøjer.

- Der kunne være anbragt den typiske røde "privatbane-slutsignalskive" (rund med fire huller).

- Hvis der som på HTJ blev kørt på DSB-strækning, anvendtes DSB slutsignaler.

- Der kunne anvendes de nævnte påbyggede slutsignaler ved dørene, der viste hvidt lys frem og rødt lys bagud.

- Der kunne også være påbygget nye slutsignaler (én eller to lamper) direkte på vognenes gavlender (blev brugt på VNJ og VaGJ).

Mvh. Poul.

Her er mange muligheder, alt efter hver enkelt banes standard på deres køretøjer.

- Der kunne være anbragt den typiske røde "privatbane-slutsignalskive" (rund med fire huller).

- Hvis der som på HTJ blev kørt på DSB-strækning, anvendtes DSB slutsignaler.

- Der kunne anvendes de nævnte påbyggede slutsignaler ved dørene, der viste hvidt lys frem og rødt lys bagud.

- Der kunne også være påbygget nye slutsignaler (én eller to lamper) direkte på vognenes gavlender (blev brugt på VNJ og VaGJ).

Mvh. Poul.

Brugte man overhovedet slutsignaler på enkeltkørende Skinnebusser og Motorvogne?
Det gir jo ikke mening, at føreren kan se, at 'hele toget er med', når det kun består af en enkelt vogn.

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Brugte man overhovedet slutsignaler på enkeltkørende Skinnebusser og Motorvogne?

Det gir jo ikke mening, at føreren kan se, at 'hele toget er med', når det kun består af en enkelt vogn.

-----------------

Hej.

Husk: Stationerne skal også kunne se, at hele toget er med, inden de giver tilbagemelding til bagvedliggende station, at strækningen er fri.

[image] > HFHJ-slutsignal, Gørløse, 1960.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

( se evt. siden:--> http://evp.dk/index.php?page=motor--og-bivogne-f-hhv-passagerer-og-bagage <-- nederst.)

der var adskillige privatbaner som brugte slutsignaler på skinnebusserne.
På EVP billede af HFHJ skinnebustoget er det formentlig en hvid særtogsskive som sidder bag på bagagevognen. I følge de gamle signalreglement betød det "Særtog følger i samme retning"

Hvis jeg i min ungdom har fattet lidt af dette rigtigt, er det for det første et spørgsmål om privatbanens berøring med DSB, -om der var tale om i den enkleste form blot at luske indenfor på en DSB-station som endestation, eller der i egentlig grad var tale om kørsel på en DSB-strækning.
Desuden et spørgsmål om, hvordan den lokale ledelse på de berørte DSB-stationer så det. På Odderbanen, hvor jeg trådte mine barnesko, anvendtes aldrig andet end de indbyggede slutlygter, som jeg også husker som fuldt synlige i dagslys.
Til gengæld kunne man også være sikker på - specielt med et par udvalgte af de ældre tktl i Post 5, at hvis en skinnebus var landet i spor 7 uden lys i slutlygterne, kom der ingen udkørsel til hjemturen, før var ringet fra perrontelefonen og gjort rede for togets fulde tilstedeværelse. Udvalgte brugere af denne side vil vide, hvem det var, der skulle ringes til.... ;-) Ordnung muss sein !

Hvis jeg i min ungdom har fattet lidt af dette rigtigt, er det for det første et spørgsmål om privatbanens berøring med DSB, -om der var tale om i den enkleste form blot at luske indenfor på en DSB-station som endestation, eller der i egentlig grad var tale om kørsel på en DSB-strækning.
Desuden et spørgsmål om, hvordan den lokale ledelse på de berørte DSB-stationer så det. På Odderbanen, hvor jeg trådte mine barnesko, anvendtes aldrig andet end de indbyggede slutlygter, som jeg også husker som fuldt synlige i dagslys.
Til gengæld kunne man også være sikker på - specielt med et par udvalgte af de ældre tktl i Post 5, at hvis en skinnebus var landet i spor 7 uden lys i slutlygterne, kom der ingen udkørsel til hjemturen, før var ringet fra perrontelefonen og gjort rede for togets fulde tilstedeværelse. Udvalgte brugere af denne side vil vide, hvem det var, der skulle ringes til.... Ordnung muss sein !

Tak for oplysningen - især det med det fuldt ud synlige slutlys ved dagslys. Og egentlig er det jo ganske relevant for sikkerhedspersonalet at få vished for, at hele toget (selvom det så bare er en enkelt motorvogn/skinnebus) er ankommet, selvom togpersonalet godt ved det.

Og til de andre bidragydere vil jeg også takke, da billederne af slutsignaler på bagagevognene giver svar på mit sidste spørgsmål. Så er den rumpeged vist barberet...

Venlig hilsen,

Aleman

Ja, --skiven ser da også rimelig hvid ud, på en creme-gul baggrund. :-)

Mon dog ikke den er rød, som jeg husker det ???

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Brugte man overhovedet slutsignaler på enkeltkørende Skinnebusser og Motorvogne?

Det gir jo ikke mening, at føreren kan se, at 'hele toget er med', når det kun består af en enkelt vogn.

-----------------

Nu blev min side "låst" medens jeg var ved at efter-udbygge teksten med SNNB-fotoet, --derfor en gentagelse af det første afsnit:

Hej.

Husk: Stationerne skal også kunne se, at hele toget er med, inden de giver tilbagemelding til bagvedliggende station, at strækningen er fri.

[image] > HFHJ-slutsignal, Gørløse, 1960.

( se evt. siden:--> http://evp.dk/index.php?page=motor--og-bivogne-f-hhv-passagerer-og-bagage <-- nederst.)

Eller det mere almindelighe slutsignal, --og alligevel i special-udførelse:

[image]
SNNB Sb 11, Stubbekøbing 31. marts 1966.

Her er der uddybende forklaring på signalskivens udseende på siden: --> http://evp.dk/index.php?page=snnb---rullende-materiel <--, ca. midt på siden.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Brugte man overhovedet slutsignaler på enkeltkørende Skinnebusser og Motorvogne?

Det gir jo ikke mening, at føreren kan se, at 'hele toget er med', når det kun består af en enkelt vogn.

-----------------

Nu blev min side "låst" medens jeg var ved at efter-udbygge teksten med SNNB-fotoet, --derfor en gentagelse af det første afsnit:

Hej.

Husk: Stationerne skal også kunne se, at hele toget er med, inden de giver tilbagemelding til bagvedliggende station, at strækningen er fri.

<snip>

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Det er selvfølgelig rigtigt.
Jeg tænkte i forbifarten kun på de lygter og skiver der kan ses forfra, så også det kørende personale kunne se dem.

Hvad er der af sikringer mod tabte vogne i dag?
Er der sporisolationer og akseltællere på alle strækninger på fri bane?

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Hej!
Stødte lige på fgl. billede! taget i Ålborg 1962
Jeg har nummeret på Skinnebussen kan bare lige ikke
finde det!
Hvorfor fotografer man altid tog forfra?
Mvh
Thyge [image]

Det må da være bagfra nu vi snakker slutskiver :-P

Hvad er der af sikringer mod tabte vogne i dag?
Er der sporisolationer og akseltællere på alle strækninger på fri bane?

Hej

Den gennemgående bremseledning sikre at toget stopper hvis der kommer en togsprængning. På jernbane materiel der ikke har en gennemgående bremseledning, er der en elektrisk sikkerheds sløjfe. Men ved et teoretisk tilfælde hvor det lykkes at tabe bagenden, så sikre sporisolationer eller akseltællere at blokken ikke bliver løst. Hvis man skal skal have transporteret noget materiel som ikke kan opfylde kravene, så kan man køre det på en UT. Så bliver hastigheden ikke særligt høj, og så skal der afgives ankomstmelding til stationsbestyreren ved samtlige stationer, hvor man skal oplyse at toget er ankommet i X spor, og at hele toget er med.

Med venlig hilsen

Christian Ahm

RSS Feed af emne