Ønskeseddel: Billeder fra Nordbanen (Generelt)
Kunne der måske være interesse for en side i et forenings regi andet end jernbanemuseet?
Vil det være at sprede interesserne for meget?På den anden side er der jo som du siger ikke meget respons fra Odense på området.
Jeg har et par kontakter inden for webhosting branchen, som gør at der nok rimeligt billigt kan stilles noget til rådighed med lidt plads og trafik til en sådan database.
-----------
Hej.
Tak for svaret og interessen.
Personligt har jeg svært ved at forestille mig dette. Det er -set med mine øjne- ikke meget bedre end en stor model- eller jernbaneklub, hvor intet er sikkert længere end til næste generalforsamling eller til pengekassen er tom.
Der må ikke være mulighed for -som det kunne blive tilfældet her- at indsendte fotos/tegninger, kunne blive gjort til genstand for "handel", således som det f. eks, kunne blive tilfældet ved pengemangel. Når kassen er tom, og der ikke er penge til udgifterne, er der ikke andet tilbage, end at sælge "produktet"(samlingen), og det var jo sikkert ikke lige det, giverne havde tænkt sig. Sker det først, risikerer vi, at billederne er tabt for offentligheden, og det hele kan begynde forfra, --hvis der er nogle der tør (læs: gider/vil).
Nej, ---det skal være "noget", der er fuldstændig "mur og nagelfast", og det er her, jeg mener, at statsinstitutionen, Jernbanemuseet, skal ind i billedet. Her er alt vel heller ikke sikkert, men formentlig mere sikkert end i privat-regi af den ene eller anden art.
Hilsen og tak,
Erik V. Pedersen
www.evp.dk