Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

G 636 i Nyborg 1951-52 med tog ned til Fåborg (Generelt)

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 18/9 2011, 11:10 (4820 dage siden)

Mens snakken herinde går lidt på at vise gamle billeder, iler jeg straks til med et mere af slagsen.

Vi er i Nyborg i 1951-52. G 636 holder nede ved færgen, klar til afgang med et tog ned til Fåborg med to-tre personvogne (der ser ud til at skjule sig en vogn mere nede bagved). Fotografen var Svend Jørgensen. Et kig i tjenestekøreplanen kan nok afsløre hvad det mon kan være med for et tog, og et andet kig kan evt. komme frem med præcist hvilke vogntyper personvognene er.

Mvh
Claus

[image]

--
[image]

G 636 i Nyborg 1951-52 med tog ned til Fåborg

af Niels Munch, 18/9 2011, 11:41 (4820 dage siden) @ Claus E. Hansen

Dejligt foto, Claus.

Det ser ud, som om 3. vogn har "høj undervogn" - fritliggende vanger. Mit gæt må være AZMP 399, der ofte udgjorde 1. klasses islættet på Nyborg-Fåborg. Men det må oprangeringsplanerne vise .....

Bedste hilsener
Niels

G 636 i Nyborg 1951-52 med tog ned til Fåborg

af Georg Schmidt, 18/9 2011, 15:57 (4820 dage siden) @ Niels Munch

Det må være tog 148 en søndag med afgang Nyborg Færge 11.34 og ankomst Fåborg 13.36. Toget førte første klasse. Personale og maskine var tilbage i Nyborg klokken 20.08 med tog 161. G 636 var stationeret i Nyborg fra 1949 til 1957.
Mvh
Georg

G 636 i Nyborg 1951-52 med tog ned til Fåborg

af Lars B. Christensen ⌂, 25/9 2011, 09:21 (4813 dage siden) @ Georg Schmidt

Det må være tog 148 en søndag med afgang Nyborg Færge 11.34 og ankomst Fåborg 13.36. Toget førte første klasse. Personale og maskine var tilbage i Nyborg klokken 20.08 med tog 161. G 636 var stationeret i Nyborg fra 1949 til 1957.
Mvh
Georg

Fra Henning Petersen i Næstved har jeg modtaget en mail med supplerende oplysninger til billedet af G 636. Henning skriver:

"Ifølge togplan 6 af 7. oktober 1951 var tog 148 på søn- & helligdage oprangeret af:
Maskine-CU-COMP-ARMP-EH.

I sommeren 1952 (fra 18. maj) var tog 148’s oprangering på søn- & helligdage: Maskine-CP-CP-ATMP/ARMP-EH. Denne oprangering synes at passe bedre med togets oprangering."

Mvh. Lars

G 636 i Nyborg 1951-52 med tog ned til Fåborg

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 25/9 2011, 16:56 (4812 dage siden) @ Lars B. Christensen

Tak for de supplerende oplysninger. Og godt at nogen har adgang til de gamle kilder ;-)

Specielt oprangeringsplanerne fra gamle dage er ikke hvermandseje. Der burde være en hjemmeside med både tjenestekøreplanerne og disse. En del interesserer sig jo meget for specielt epoke III, ikke mindst i modeljernbane sammenhænge.

Mvh
Claus

--
[image]

G 636 i Nyborg 1951-52 med tog ned til Fåborg

af seg @, 30/1 2015, 16:55 (3589 dage siden) @ Claus E. Hansen

Færgen i billedets venstre side synes at ligge med agterenden i lejet.
Dette forekom vel sjældent?
Det giver måske endda et fingerpeg om, hvilken færge, her er tale om?

Ærbødigst

Svend G.

Godstrafik pr jernbane i 1990
Godstrafik pr jernbane i 1990

I hæftet "Transportbranchen i Danmark Juli 1990" udgivet af JB Business Information, har vi fundet dette kapitel om godstransport pr jernbane som måske kan interessere en større kreds. Teksten er skrevet 10 år før DSB opgav godstransport i Danmark.

Læs mere
ContecRail

Jernbanebøger

Orientekspressen

Orientekspressen. Pris 250 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak