Glemte spor - men hvor? (Generelt)
Det stemmer. Det er sporet ind til Tasso, der nu er ved at blive revet ned. I sin tid førte sporet gennem en portal, men den er også væk. I øvrigt er det mange, mange år siden, at der var vogne ind til fabrikken.
Her er det måske mere genkendeligt.
Kigger man den modsatte vej, ser man hen mod trinbrættet Hjallese, hvor der var et større område med læssevej osv. Det er der ikke meget tilbage af.
Men trøsten skulle være på vej. Hvis det går efter planerne, kommer Odenses nye letbane i drift om syv-otte år (det er længe at skulle vente på sporvognen!), og en af endestationerne skulle ligge her i Hjallese. Så skal banen føres i en la-a-ang bue mod sydøst, førend turen går ind mod centrum og banegården - man skulle tro, at byen vil abe efter Malmø, hvor Øresundsbanen jo også slog et gevaldigt herresving uden om byen. Men indtil videre må vi nøjes med den anden hurtigsporvogn.
Desiro i fuldt firspring mod Svendborg, den 12. september 2011.
Venlig hilsen,
Aleman