Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvor er billedet taget ?

af Ole M. Nielsen ⌂, 10/11 2010, 04:12 (5128 dage siden)

Jeg har for nylig overtaget en fotosamling, hvori der er en del billeder taget af Christian Oddershede ("CO"). På langt de fleste er angivet tid og sted, men på det nedenfor viste er der ingen angivelser overhovedet udover påtegnelsen "CO138-1".

Er der nogen der har et godt bud på hvor billedet er taget ?

Læg mærke til bygningen i højre side; det ligner bagsiden af en rundremise i moderne stil. Ude til højre er der to havne (kul)kraner. Den åbne godsvogn har ingen påskrifter der kan hjælpe.

[image]

Avatar

Hvor er billedet taget ?

af Michael Julsrud, Lindholm Sogn, 10/11 2010, 05:07 (5128 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Kan det være Randers, mener RHJ havde en forholdsvis moderne remise.

Mvh

Michael

Avatar

Hvor er billedet taget ?

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 10/11 2010, 06:06 (5128 dage siden) @ Ole M. Nielsen

K.E.Jørgensen, Hvidovre støtter også Randers Privatbanestation.

--
[image]

Hvor er billedet taget ?

af jmp, 10/11 2010, 06:21 (5128 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Som gammel randrusianer tilslutter jeg mig koret af folk der siger Randers.

Jan

Hvor er billedet taget ?

af Ole M. Nielsen ⌂, 10/11 2010, 08:32 (5128 dage siden) @ jmp

Som gammel randrusianer tilslutter jeg mig koret af folk der siger Randers.

Jan

Tak til alle for svarene. Randers Prb. havde jeg ikke selv tænkt på.

Hvilken vogn?

af UTJ, 10/11 2010, 07:55 (5128 dage siden) @ Ole M. Nielsen

[image]

Men hvilken vogn? Bogierammen, opstablet til venstre ligner umiskendeligt en løsdel til sen skinnebus. Men den TD lignende vogn? Sikkert RHJ's ejendom, men hvad mere nøjagtigt? Ser ud som om at pufferplanken er af træ og har en mistanke om at vognen oprindelig har været noget andet, fx en person- eller rejsegodsvogn......

Hvilken vogn?

af Ole M. Nielsen ⌂, 10/11 2010, 08:17 (5128 dage siden) @ UTJ

Jeg tænkte først på RHJ P 16-20 (Scandia 1914) i "nedskåret" form, men de har pufferplanker af jern iflg. Scandia-tegningen.

Personvogn RHJ B 4 (med pufferplanker af træ) brændte i 1941 og undervognen blev brugt til åben godsvogn T 1.
Er det mon den ?

Og når vi nu er ved RHJ; på EVP's side er der en ukrudts-tankvogn u.nr.
Hvor kommer den oprindelig fra ?

Hvilken vogn?

af UTJ, 10/11 2010, 08:55 (5128 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Jeg tænkte først på RHJ P 16-20 (Scandia 1914) i "nedskåret" form, men de har pufferplanker af jern iflg. Scandia-tegningen.

Personvogn RHJ B 4 (med pufferplanker af træ) brændte i 1941 og undervognen blev brugt til åben godsvogn T 1.
Er det mon den ?

Og når vi nu er ved RHJ; på EVP's side er der en ukrudts-tankvogn u.nr.
Hvor kommer den oprindelig fra ?

Jeg tror også at det er "T 1" vi ser på dit billede fra Randers. Formentlig samme vogn som EVP har med bag QA 302 på Spentrup station.

Jeg har ikke noget sikkert bud på sprøjtevognen, men hjulene minder mig i høj grad om noget MFVJ eller SVJ. Overtog RHJ en mariager-sprøjtevogn sammen med MFVJ M 4 og havde SVJ/MFVJ overhovedet sådan en sprøjtevogn (ex 1924/27 Q eller ex SVJ PJ-type?). Gift skulle der jo ud på banerne i det midtjyske, så det ikke kun var landmændene der forgiftede det fremtidige grundvand.......

Hvilken vogn?

af Ole M. Nielsen ⌂, 10/11 2010, 14:48 (5128 dage siden) @ UTJ

Du har ret, Ulrik.

RHJ overtog en sprøjte-tankvogn fra MFVJ i 1966.
Det var (fomentlig) MFVJ Q 111 som omkring 1962 blev ombygget til sprøjte-tankvogn, og den afløste en "gammel" sprøjtevogn opbygget på basis af tenderen fra MFVJ nr. 5 i 1954.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak