Odense fredag 2. september 2011 (Jernbanen i dag)
Kategorien hedder ganske vist "Jernbanen i dag", men de tre nedenstående billeder er taget i går.
Jeg havde lige et par minutter, der skulle slås ihjel, inden Danmarks Jernbanemuseum åbnede kl. 10.00.
Og når man er aalborgenser af fødsel og opvækst og i den forbindelse vant til at ens mormor slæbte en ned på Aalborg banegård og op på "luftbroen" for at stå og kigge på tog på sporene, ja så ligger det i blodet på en, at man jo lige skal op og kigge lidt ned på det hele oppefra.
Jeg gjorde ingen notater, men kendere vil nok kunne finde ud af, hvad der kom med på mine billeder.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Kl. 9.57. Til venstre den tidligere stationsbygning.
Kl. 9.59. Østgående godstog under gennemkørsel. Hastigheden var i rulletempo. Måske "gradvis gennemkørsel", hvis noget sådan da findes i Odense.
Kl. 10.01. Til højre regionaltog, der netop er ankommet. Til venstre vestgående IC3, der netop er gået i holdt.
Alle fotos: Odense, fredag den 2. september 2011. Set mod vest. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.