Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvornår begrebet "Hurtigtog" blev indført (eller afskaffet for den sags skyld). Men da jeg faldt over nedenstående skilt, kunne jeg ikke lade være med at fotografere det. Jeg synes simpelthen, at det er pænt.

Det fremgår af de bagvedliggende sagsakter, som jeg ikke affotograferede, at skiltet blev "godkendt" og blev beordret "produceret" i et passende antal til opsætning på (de) 23 stationer, hvor hurtigtogene udvekslede passagerer. Det fremgik også, at skiltet er et "vippeskilt", som kunne slås op og ned - dvs indtage en vandret position, når det var i brug og en lodret position, når det ikke var i brug. Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Godkendt tegning af hurtigtogsskilt, 26. august 1916. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland, TTDSB100, Bb174/Thomas Boberg Nielsen.

hej

Jeg mener at hurtigtog dækkede begrebet eksprestog og måske sogar iltog?, jvnf de gamle betegnelser herunder persontog og lyntog.

hilsen Ole

Jeg mener at hurtigtog dækkede begrebet eksprestog og måske sogar iltog?, jvnf de gamle betegnelser herunder persontog og lyntog.

Eksprestog og iltog er vel senere betegnelser? Vi kan vist kun få det afklaret, hvis der er nogen som har adgang til køreplaner fra dengang. Gætterier dutter ikke .....

Enig, men termen hurtigtog brugtes også i min barndom i 50erne og begyndelsen af 60erne, og dækkede formodentlig det foreslåede?

hilsen Ole

Jeg mener fra min tidlige barndom at erindre begreber som "hurtigtogsbillet" (en rød diagonal stribe på papbilletten ?) samt "tilkøb til hurtigtog" (hvis man var startet ud med en alm. billet).

Men det må togarts-, billet- og taksteksperterne uddybe.

Jeg erindrer også, at landsdelsforbindelsen "tog 25" (Kh af. 10:00) havde "hurtigtogsstatus", og når vi skulle videre fra Nyborg over Hesselager til Svendborg, skete det med "iltog" (uden tilkøb), der kun havde få stop. Skulle vi f.eks. til Vejstrup, var der enten et senere persontog - eller en rutebil, der kørte "over land" - med stop alle ydmyge steder.

Min pointe er, at "hurtigtog" og "iltog" således må have været samtidige begreber, såfremt jeg husker ret?

M.v.h.
Niels

Det mener jeg du har helt ret i. Nu du nævner det husker jeg også betegnelsen fra biletterne.

hilsen Ole

Hej
fra TIB 1953. 17 maj
Tjenestekøreplanen 1953 opererer med udtrykkene Expresstog, Iltog og Ilgodstog

K : Kurertog 120 km/t
HI : hurtig Iltog ( Eksprestog )110km/t
I : Iltog 100 km/t
HP : Hurtig Persontog 80/90km/t
P : Persontog 80km7t
LP : Langsomt Persontog 60 km/t

B : Blandettog 45km/t( kunne også gælde for Rangermaskine fra fx Hobro - Arden med lokale godsvogne
HG : Ilgodstog 80km/t
G : Godstog 60km/t
LG : Langsomt godstog 45km/t ( som nævnt under B )

max hastighed 1953
E + P : 110km/t
R, T, PR, C, K + A : 100km/t
S : 90km/t
O + H 783-788 : 80 km/t
AF, D, J, H 789 - 800 + N : 70km/t
G : 50km/t - uden vogne 45km/t
DF : 45km/t
F : 50 km/t
Q : 45 km/t
HS : 25 km/t

MX : 100 km/t
MV : 80 km/t
M (KSB) 70km/t

MS, MB, MK/FK, MO, MP : 120km/t
MQ : 100km/t
MR : 80km/t
ML : 75km/t
MA, MBF, MC, MDF, ME, MF : 70km/t

S-tog : 90km/t

Kære alle!

Begrebet ”Hurtigtog” er en togart eller kategori for et tog og fremkommer som et resultat af de udregnede trækketabeller for hvert litra damplokomotiv/Motorvogn/Motorlokomotiv (se TIB). Begrebet siger noget om togets hastighed og kunne således med fordel anvendes i publikumskøreplanerne. Begreberne er kommet og forsvundet igen.
Læserne kan med fordel se dette i forskellige udgaver af TIB.

Herunder et uddrag fra bogen ”DSB litra R, H og S”, Tillæg II om bl.a. trækketabeller:

”Den sidste ting, der skulle tages hensyn til, før end en ”Trækketabel” kunne udfærdiges, var den ”Togart”, som lokomotivet skulle fremføre. Der var mange forskellige kategorier af ”Togarter”, fra de hurtigste som ”Kurertog” og ”Hurtigt Iltog” til de langsomste som ”Godstog” og ”Langsomt Godstog”.
En togart var ikke kategoriseret efter tons togvægt, men efter hvilken gennemsnitshastighed, lokomotivet skulle kunne fremføre toget på en given strækning med, hvilket i praksis betød jo hurtigere ”Togart”, jo mindre tons togvægt.

Nedenfor skal kort angives, hvad de vigtigste togarter og køretider indebar, generelt fra omkring 1920’erne og udregnet som A-køretider i km/t.

Togart: HE E K HI I HP P LP B HG G LG
Grundhast.: ? 90 86 80 76 70 60 55 45 44 40 39
Maks. Hast.*): 100 100 90 80 80 70 60 60 45 45 40 40

For at udregne en togarts køretid mellem to stationer måtte man kende banens stigningsforhold (og fald!), afstanden og maksimalhastigheden. Herefter kunne man på grundlag af lokomotivtypens trækkraftdiagram beregne, hvor meget lokomotivet kunne fremføre i de pågældende togarter.
Da man ikke ved banernes start havde en færdigsyet køretidstabel, måtte man ved praktiske ”øvelser” finde frem til en given belastning i en given togart for en bestemt maskintype. Senere fik man udviklet en beregningsmetode, således at arbejdet kunne ske bag et skrivebord – men sikkert gerne suppleret med praktiske prøvekørsler.
I 1875 kendes i Jylland/på Fyn fire togarter ”Iltog” (I), ”Persontog” (P), ”Blandettog” (B) og ”Godstog” (G), i 1888 seks togarter i Jylland/på Fyn, I, ”Hurtigt Persontog” (HP), P, B, G og ”Extra G & K Tog”, på Sjælland ligeledes seks, HP, P, ”Hurtigt Blandettog” (HB), B, G og EG, men fra 1891 dog elleve, i 1895 blot otte, I, HP, P, LP, B, HG, G og LG.
(M.h.t. ”Extra G & K Tog” skal bemærkes, at der ikke findes yderligere om forkortelserne i TIB, ej heller om de eventuelt har været skrevet som EG og EK),
Alle disse ovennævnte forskellige togarter var udregnet som ”rene” køretider mellem to stationer og kaldtes for ”A-køretider”.
Ved standsning og igangsætning skulle der lægges 1-2 min. til køretiden samt – ikke mindst – togets planmæssige opholdstid. Den angivne grundhastighed var beregnet for vandret bane (og små stigninger).
I Tjenestekøreplanen ville der som togart være angivet f.eks. ”HP” eller ”G”. Hvis toget var tungere end den angivne togart, ”rykkede” man et trin nedad i togart, da lokomotivet skulle bruge længere tid – men ikke udover ”LG”, for dér var lokomotivets trækkeevne opbrugt!
A-køretiderne brugtes til damptog og de tidligste diesellokomotivtog. Togart ”Eksprestog” (E) fremkom mellem 1895 og 1900 (dog kun maks. hast 90 km/t). Togart ”Hurtigt Eksprestog” (HE) indførtes mellem 1905 og 1907, formentlig med leveringen af de nye P-maskiner og en forhøjelse af maksimalhastigheden til 100 km/t. ”HE” og ”E” udgik i 1911, hvor den generelle maksimalhastighed nedsattes til 90 km/t.
A-køretidernes anvendelse aftog med årene, og ved overgangen til sommerkøreplanen 27. maj 1962 (K62s) udgik brugen af dem, hvorefter der kun anvendtes/anvendes ”B-køretider”.
”B-køretider” tilkom først i 1927 (men kendes allerede i tjenestekøreplanen fra 1900 på Nord- og Kystbanen!) og var beregnet (prøvekørt) med en given belastning og standsnings-mønster for en bestemt lokomotivtype. I B-køretiderne var indregnet tillæg for standsning og igangsætning, men ikke stationsophold, og der var derfor udregnet adskillige køretider. Som togart ville der i tjenestekøreplanen være angivet f.eks. ”R 450”, ”H 600” eller ”S 250”. B-køretider brugtes til al slags trækkraft og er reelt, hvad der bruges i dag. For disse køretider gælder det naturligvis også, at overbelastes et tog, taber det tid.
Sluttelig skal bemærkes, at der også fandtes ”M-køretider”, der kun brugtes til motortog og derfor ikke omtales her”.

Aha! Det var så en teknisk forklring, men i forhold til brugerne, herunder biletterne, optrådte begrebet jo også?

hilsen Ole

Og Niels, og til dels mig selv, husker rigtigt mht. hurtigtog og biletter. På side 8 i LVJs bilethæfte ses biletter med betegnelsen hurtigtog, med og uden tilkøb, og med og uden zoner. Disse var ganske rigtigt med skrå røde striber og i drift fra 1903-59.

hilsen Ole

Ved et hurtigt opslag ses at begreberne eksprestog (E) og iltog (I) forsvinder i publikumskøreplanerne fra sommer 1972.

Her er der skiltet iltog i Herning 1970.
Mvh
Georg

Det viste hurtigtogsskilt er fra 1916. Jeg har kigget i publikumskøreplanen for 1916 og som det kan udledes af nedenstående må "hurtigtog" - set fra et passagersynspunkt - være en samlebetegnelse for de to togtyper Eksprestog og Iltog. Jeg har desværre ikke en ubrudt rækkefølge af publikumskøreplaner, så jeg kan ikke be- eller afkræfte, at "hurtigtog" er indført i 1902, idet der nødvendigvis ikke behøver at være sammenfald mellem "hurtigtogs" indførelse og hurtigtogsbilletternes indførelse. Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Uddrag af køreplan, gyldig fra 1. oktober 1916. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Hej igen!

Jeg tror ikke der er sammenhæng mellem den DSB´ske trafikale anvendelse af begreberne K, I, HT m.v. og så publikums opfattelse og det skrevne/sagte på evntuelle skilte/højttalerinformation.
Mindes ikke at have hørt: "Der afgår blandettog fra perron 2 til......".
Derfor tror jeg at man på en perron sagtens kan have set skiltet eller hørt "Eksprestog til Korsør ankommer om få minutter.....", men at toget i TIB har været opført som et HP.
Men her må fagkundskaben, d´herre Schmidt & Petersen, nok ind og sætte tingene på plads !!

Jeg tror ikke der er sammenhæng mellem den DSB´ske trafikale anvendelse af begreberne K, I, HT m.v. og så publikums opfattelse og det skrevne/sagte på evntuelle skilte/højttalerinformation.

Derfor tror jeg at man på en perron sagtens kan have set skiltet eller hørt "Eksprestog til Korsør ankommer om få minutter.....", men at toget i TIB har været opført som et HP.

Helt enig.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Da' til alle

Det undrer mig lidt, da jeg ved der er kyndige trafikfolk i dette fora, der var en anden grund til at opdele i togarter. Man havde en prioriterings rækkefølge for de forskellige togarter, man brugte når der var god gammeldags "ged" i trafikken.

Venligste hilsner

Flemming

Beregning af køretider kan være meget sjovt, men at have lidt fra virkeligheden er heller ikke afvejen.

Hvad man gjorde i 1800-hvidkål, aner jeg ikke, men i forbindelse med Mx 1001s levering stod der følgende i slutningen af særtogsanmeldelsen "Ovennævnte prøvetog, der skal danne grundlag for trække- og køretidstabeller, skal skænkes størst mulig opmærksomhed fra stationernes side. Togene må ikke forsinkes af forudkørende eller krydsende tog, og stationerne må sørge for rettidig signalgivning".
Jeg mindes at have set den formulering (eller lign) på flere andre særtogsplaner med nyt materiel, så DSB har nok haft en rimelig fast rutine på det punkt.

ja og P, L, og S med.
Foto ligner en CO med det smalle vindue, men hvad er det for nogle sære ventilationsenheder på de to vogne mon?

hilsen Ole

Fra den officielle publikumstogplan 1958-59, side 25.

Tog, som fordrede hurtigtogsbillet, var markeret ved en stiplet linie ned langs togtiderne.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Hej Ole !

Vi skal vel til at oprette et "Fjernkendingskursus togmateriel", delkursus epoke III. Vognene på Georg Schmidts billede er skam ikke personvogne med "Motorvognsakregatet" DSB litra MK/FK med dieselmotorvognen til venstre (se på taget kølergitter). Også bogierne på begge vogne (banemotorbogier) afslører at det ikke er en personvogn. Og ja, de to rillede lemme er ventilationslemmer for banemotorkøling.

Selvfølgelig! Hvor dum kan man være

hilsen Ole

Hej Ole !

Vi skal vel til at oprette et "Fjernkendingskursus togmateriel", delkursus epoke III. Vognene på Georg Schmidts billede er skam ikke personvogne med "Motorvognsakregatet" DSB litra MK/FK med dieselmotorvognen til venstre (se på taget kølergitter). Også bogierne på begge vogne (banemotorbogier) afslører at det ikke er en personvogn. Og ja, de to rillede lemme er ventilationslemmer for banemotorkøling.

Stef: du glemmer at motorvognene var nummereret ind i rækken af personvogne. Det var derfor at MO-vognene fra 1950'erne fik numre fra 1801 ff. Så i DSB'ske termer er det vel blot motoriserede personvogne.

Er der nogen der kan tidsfæste disse skilte, f.eks. ud fra skrifttypen?

Venlige hilsner
Søren

Et "godt" gæt kunne være 50erne.

Ole

Et "godt" gæt kunne være 50erne.

Ole

Da´

Jeg tror vi skal helt tilbage til starten af 1930'erne

Venlig hilsen

Flemming

Skriftsnittet blev ganske rigtigt indført hos DSB i 30erne. Det er en tillempet udgave af den skrift, London Underground gjorde berømt.

Men der hang skilte som de afbildede på stationerne helt op i 70erne.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

ja den lurede jeg også på. Der var noget med farvekoden der ikke rigtigt passede. Specielt den grønne iltogsvariation. Standardfarven på metalskiltene i 50erne var nok mest rødskrift på hvid bund, dog vist særlig markering/farve (rød) for eksprestog? (og var der noget med gult for lyntog?)

hilsen Ole

Som jeg husker det fra 60erne og frem, var togets destination ganske rigtigt rødt på hvidt.

Se f.eks. http://www.slangerupbanen.dk/xpix/xnol25.jpg - her er vi i april 1976, som det fremgår af http://www.slangerupbanen.dk/nol.htm

"Eksprestog" og "Lyntog" stod med hvidt på rød bund, som det ses på billederne. Lyntogets navn stod med sort på gul bund.

Og "Iltog" altså med hvidt på grøn bund.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

hej
mener at have hørt at skrifttypen skulle være noget med "johnston" eller "johnton"

Hej

I 1948 tog jeg et foto på Kolding Banegård, hvor man kunne se skiltet Hurtigtog med rød skrift på hvid bund.

Billede og negativ er desværre forsvundet.

Det burde jo være den gode UTJ der skulle svare på dette spørgsmål, men han har åbenbart ikke været på arbejde i dag eller også er virksomhedens IT nede !
Den gode Søren spørger om en tidsperiode for de afbildede skilte og Gl. Ole gætter på 50´erne. Nu skal vi jo ikke gætte, men prøve art se, om vi kan være mere nøjagtige.
Ved at se i Danmarks jernbanemuseums Årsskrift for 2010, finder man en udmærket artikel om ”jernbanens bogstaver”, skrevet af ………… gæt engang UTJ. Og på side 46 højre spalte midtfor er beskrevet skriften ”Johnston”, der blev indført ved DSB fra ca. 1934 i.f.m. S-togene. Skrifttypen blev anvendt på stationer og hermed også på skilte som de af Søren viste.
Efterhånden som de elektriske skilte blev taget i brug op gennem slutningen af 1940´erne og 1950´erne, aftog anvendelsen af de manuelle skilte på perroner mv.
Skrifttypen som sådan blev anvendt helt frem til den såkaldte designperiode i 1972/72, hvor den blev afløst af den nye DSB skrift, sidstnævnte sammen med næsten hele design anvendelsen mv. - tyvstjålet fra British Rail, men delvist fordansket med andre signalfarver.
Så perioden må være, at Sørens skilte er fra slutningen af 1940´erne og frem til slutningen af 1950´erne, hvor man "smed" skiltene ud. Skiltenene blev jo genbrugt gennem hele perioden med ny tekst og farve. Så Ole synes at have ramt skiven, hvor tæt på pletten skal jeg ikke afgøre.
Iøvrigt, det omtalte årsskrift får alle medlemmer af Danmarks Jernbanemuseums museumsklub. Og for yderst pålidelig kilde siges det, at man er gået igang med dette års årsskrift. Det er jo også snart næste år.

Det originale skriftsnit hedder Johnston Sans Serif og blev udviklet af Edward Johnston til undergrundsbanen i London i 1916.

Man kan svælge i den f.eks på http://underground-history.co.uk

DSB-skriften er lidt anderledes. Prøv f.eks. at sammenligne den nederste sløjfe i g på de to skrifter.

I øvrigt betyder "Sans Serif", at skriften ikke har seriffer - eller fødder, som nogle kalder det på dansk.

Fra Windows kendes Times New Roman, som er en typisk serif-skrift. Arial er en grotesk - eller en sans serif

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Så perioden må være, at Sørens skilte er fra slutningen af 1940´erne og frem til slutningen af 1950´erne, hvor man "smed" skiltene ud. Skiltenene blev jo genbrugt gennem hele perioden med ny tekst og farve. Så Ole synes at have ramt skiven, hvor tæt på pletten skal jeg ikke afgøre.

Vi er enige langt hen ad vejen, men denne passus kan jeg ikke sluge.

Jeg husker klart og tydeligt, at der blev brugt skilte som de viste i Odense helt frem en gang i 70erne.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Ja, okay:

Hurtigtog-begrebet var forlængst udfaset i 70erne. Iltog har vel også været en uddøende race inden da.

Men skriften og skiltetyperne var stadig i flittig brug på det tidspunkt - ikke kun i Odense.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Hej Hans-Henrik!
I princippet fuldstændig enig, jeg beskriver dog perioden hvor skrifttypen blev officielt anvendt. Og det var 1934 - 1972. Men vi ved også alle, at anvendelsen og ændringen til den nye skrifttype og anvendelsen af hele design menageriet med farver, form mv.,tog LAAAAANG tid.
Så det er korrekt, at på mindre bystationer har den ældre form for beskiltning været anvendt. Se bare på Lygten station med toget til Farum.
Så derfor kan det jo være, at skiltene har en væsentlig yngre alder udsmidningsmæssigt end før beskrevet. Det har jeg ingen ide om overhovedet.

Skrifttypen som sådan blev anvendt helt frem til den såkaldte designperiode i 1972/72, hvor den blev afløst af den nye DSB skrift, sidstnævnte sammen med næsten hele design anvendelsen mv. - tyvstjålet fra British Rail, men delvist fordansket med andre signalfarver.

"Tyvstjålet" er jo sådan er jo sådan et grimt ord. Både i 1934 og da man ville skifte design igen i 1972, var man voldsomt inspireret af hvad der foregik i England. Set i bakspejlet skulle man nok have fortsat med at anvende Johnston-alfabetet; det vil nok vise sig at holde længere end både det fordanskede Rail Alphabet (fra 1972) og det nuværende Via.

Godaften Svend!

Om DSB skulle have beholdt Johnston-, Overingeniørens- eller Maskinafdelingens alfabet skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men daværende Generaldirektør Hjelts ønsker om at forny DSB, var nok ikke gået uden også en designændring i ordets dybeste betydning.
Men når jeg skriver tyv stjålet så mener jeg faktisk tyv stjålet.
Daværende designchef ved DSB var før han kom til DSB ansat som free-lancer ved BR Desig Panel (BRDP), hvor BR Engineering (BREL), der udførte det praktiske, var en del. Naturligvis gjorde han derved BR Design til forbilledet for DSB ny design, ved simpelthen at tage det han havde lært fra BRDP og lod BREL praktiske foreslag "fordanske". Dette ses også tydeligt ved en simpel sammenligning mellem BR Corporate Idendity Manual fra 1966 og den tilsvarende DSB Designmanual. Så DSB opfandt IKKE DSB design, men fordanskede BREL. Og dette sker jo hele tiden, da den dybe tallerken så at sige er opfundet. Om det moralske lader jeg andre dømme.

Der henvises iøvrigt til:
- DSB Designmanual
- BR Corporate Idendity Manual, 1966 BR.
- British Rail design af James Coursine, Danish Design Counsil 1986.
- DSB design, Jens Nielsen, Dansk Designråd samt
- "Noget lidt anderledes om DSBs design fra 1974 og frem", Tog i tiden 2002, Danmarks jernbanemuseum.

Det er tydeligt at se, at det drejer sig om MK/FK 675-676 i moderniseret udgave.

Venlig hilsen

Jens Møller