repræsentativt privatbanemat. i ex-HT-området

Sad, endnu engang, og lavede en slags "statisik" over dette tema, og nåede til den, nok ikke overaskende konklussion, at det eneste materiel, efter krigen, der ikke var repræsenteret på ovennævnte, var:
1 Frisch firkantede, den mest udbrede version (kun den korte M10 på HFHJ)
2 Daddelæskerne
3 De halve marcipanbrød, dog på Stålvalseværket , Frederiksværk
4 De nyere Henscellokos, der dog ikke vist var mere end 2 af?
-og så kan jeg ikke rigtigt få øje på andet? eller hvad?
(Mht antal og sammenholdt med andre privatbaner)
Vognmat. var vel rimeligt repræsentativt mht. resten?

hilsen Ole

Sad, endnu engang, og lavede en slags "statisik" over dette tema, og nåede til den, nok ikke overaskende konklussion, at det eneste materiel, efter krigen, der ikke var repræsenteret på ovennævnte, var:
1 Frisch firkantede, den mest udbrede version (kun den korte M10 på HFHJ)
2 Daddelæskerne
3 De halve marcipanbrød, dog på Stålvalseværket , Frederiksværk
4 De nyere Henscellokos, der dog ikke vist var mere end 2 af?
-og så kan jeg ikke rigtigt få øje på andet? eller hvad?
(Mht antal og sammenholdt med andre privatbaner)
Vognmat. var vel rimeligt repræsentativt mht. resten?

God dag Ole,

Når du vælger afgrænsningen "ex-HT-området", hører Roskilde Amt også med. Og her findes Østbanen, som jf. din oversigt ovenfor var repræsenteret med:

2 Daddelæskerne
3 De halve marcipanbrød ("rulleskøjterne")

Triangel-variationerne har du f.eks. ganske udeladt.

Vedr. de nyere Henschelloks var der i alt 3 i DK, nemlig ved HP, HHJ og VNJ.

M.v.h.
Niels

Sjov du siger det Niels. Jeg tænkte faktisk på det, og regnede nok med du kom på banen med ØSJS. Nogle gange glemmer man det nok fordi det ene ben går i i ex-Storstrøms Amt,
Triangel, skinebusser og y-tog mf var underforstået.

hilsen Ole

Hej niels mf.

Hvis man udvidder geografien og ser på de overlevende privat/lokalbaner, i øst, har vi jo daddelæskerne på OHJ og HTJ og ØSJS, de "standardfirkantede" på LJ (kanariefuglene) (som i øvrigt vel mest var et jydssk privatbanefænomen?), Henschel var der slet ikke, man gik direkte til ex-DSB-NOHAB (mest MX) (iøvrigt ligesom med es.DSB-personboggievogne), og hvad de lange boggiemotorvogne var det vel mest et fynsk fænomen (måske bortsefra HFHJ og Lolland?) og så naturligvis de nyere tyske ditto på .
Så fik vi vist det meste med, eller hvad? :-)

Hilsen Ole

Mor'n Ole,

Var det egentlig ikke nemmere blot at gennemse de enkelte privatbaners trækkraftenheder i Tommy's særdeles udmærkede database?

M.v.h.
Niels

Helt bestemt. Der farer bare en statistikdjævel i mig en gang immellem, der leder efter mønstergenkendelse. Gammel erhvervs/miljøskade. Vil altid prøve at finde systemer (sikkert også der hvor de ikke er!)
Men nogle gange kan det være forfriskende med en top-down og ikke en bottom-up tilgang til et iøvrigtig mere eller mindre kendt område. :-)

Hilsen Ole

Der farer bare en statistikdjævel i mig en gang immellem, der leder efter mønstergenkendelse. Gammel erhvervs/miljøskade. Vil altid prøve at finde systemer (sikkert også der hvor de ikke er!)
Men nogle gange kan det være forfriskende med en top-down og ikke en bottom-up tilgang til et iøvrigtig mere eller mindre kendt område.

Hej igen Ole,

En hypotese om "repræsentativt privatbanemateriel" er nok svær at eftervise, især hvis man ser bort fra de samordnede moderniseringstiltag, der er blevet gennemført efter 2. verdenskrig, og hvor leverandørerne (danske eller udenlandske) af privatbanemateriellet havde anlagt en egentlig serieproduktion.

Jeg udviklede engang en hypotese om den typiske eller "repræsentative" privatbanepersonvogn med 7,22 m akselafstand og listebeklædt vognkasse. Det mundede ud i en "bottom-up" kortlægning sammen med Alkjær, som viste, at man næppe kan tale om en "standardpersonvogn", idet allehånde varianter af tagkrumning, vinduestype- og størrelse og sågar akselafstand etc. efterlod én i ganske vildrede om, hvad der var "repræsentativt" eller "standard". Var det "Kolding Sydbaner-modellen" med de store træindfattede vinduer, var det vognene med de små spejlglasruder til LJ m.fl., eller var det vognene til de omsporede baner ved Horsens og Skagen?

Skulle det være antallet af de enkelte varianter, der bestemte betegnelsen "repræsentativ"?

Du sidder i samme suppedas, og såfremt du statistisk vil eftervise det "repræsentative", som du fornemmer efter en "top-down" tilgang (hypotesen), må du det sure arbejde igennem og gennemføre en "bottum-up".

Så vil du f. eks. også opdage, at der ved OHJ/HTJ fandtes flere "originale" firkantede end på Lolland.

Og så er jeg ganske spændt på, hvilken definition af "repræsentativt privatbanemateriel" du så kommer frem til!

Ud over Q-vognene - altså :-P .

God fornøjelse
Niels

Det var meget interessant læsning! (ja, jeg havde glemt OHJ/HTJ-firkantede! Sorry.)
Som sagt prøvede bare på godt og ondt at finde nogle mønstre, og havde nok kun tænkt på teknik og ikke økonomisk/politiske interessenter, hvilket nok var mere relevant.
Arbejder videre. :-)

hilsen Ole

... og ikke økonomisk/politiske interessenter, hvilket nok var mere relevant.

Ja, Ole, der har du fat i noget essentielt. De enkelte privatbaner var autonome enheder, og hvad de endte ud med af materiel beroede på en række faktorer, herunder ikke mindst direktørens kreativitet i relation til de samtidige muligheder. Dernæst evnen til at overbevise egen organisation, herunder selvfølgelig især bestyrelsen. I det omfang, der skulle koordineres med andre baneselskaber, skete det gennem Direktørsamrådet og Privatbanernes Fællesrepræsentation, og Tilsynet med Privatbanerne var altid involveret. Endelig skulle de bevilgende myndigheder (kommuner, amter og staten) overbevises.

Det er vel også en slags "mønster".

M.v.h.
Niels

Nu spiller det vel også ind at de forskellige privatbaner alle dage har haft forskellige behov:

* Banerne nord for København har traditionelt haft en stor persontrafik
* På Lolland betød sukkerroerne meget godttrafik om efteråret
* På flere jyske baner var der langt mellem endestationerne
* På enkelte baner som Gribskovbanen og Østbanen var samling og deling af tog undervejs hverdag
* En del baner havde tog eller vogne der fortsatte på DSB's spor og skulle følgelig leve op til DSB's krav

Og så fremdeles. Det der har været nyttigt eller nødvendigt et sted har måske ikke været det andet og omvendt. Hvad skulle man f.eks. med et lokomotiv med 1.000 hk hvis man næsten ingen godstrafik havde? Eller modsat, flere personvognsstammer hvis de fleste persontog kunne klares med en enkelt skinnebus?

Med venlig forskelligartede hilsner
Leif Jørgensen

Sandt nok! Det var vel også det der gjorde sådanne lokale træk fascinerende.

hilsen Ole

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

repræsentativt privatbanemat. i ex-HT-området (Generelt)