Har denne her gamle boks,som kommer fra en nedlagt station på fyn,er der nogen der ved hvor gammel den er ?
Kan desvære ikke huske hvilken station det var
mvh michael

glemte billede

Den kunne tænkes at være fra en af de nordfynske privatbaner, som blev myrdet i 1966.

På langt de fleste stationer var det hele sikringsanlægget - hvis der da ikke var det gamle armsignal med to vinger på perronen.

Den eneste sikkerhed var, at der ikke blev stillet indkørsel fra begge sider samtidig. Sporskifterne var låst med hængelåse.

Den er formentlig fra 1950erne.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Ja "myrdet" er et godt ord. Nu er det jo altid let at være bagklog, men i hvert fald NFJ til Otterup kunne være blevet en god nærbane til Odense. Men det tænkte man desværre ikke på i de bilglade år og slet ikke i 1966.

Som en jernbaneforfatter også har været inde på, så kunne også OKMJ have haft en chance, hvis den var blevet lagt om til at gå forbi Munkebo og Lindø.

Jeg skrev for mange år siden i øvrigt en artikel til "Karbidekspressen", som er Odense Model Jernbane Klubs blad. Her havde jeg forfattet en historie om hvad kunne være sket med OKMJ, hvis den ikke var blevet nedlagt. Ikke overraskende foregik persontrafikken med Lynetter og med en meget livlig pendlertrafik til Munkebo.

Det blev så i stedet for privatbiler og busser der kom til at tage sig af det, og nu er skibsværftet jo også ved at være historie.

Mvh
Claus

det lyder fint,havde de også tlf central på stationen ? jeg husker at jeg også fik sådan en puls nogle andre småting

(...)

På langt de fleste stationer var det hele sikringsanlægget - hvis der da ikke var det gamle armsignal med to vinger på perronen.

Den eneste sikkerhed var, at der ikke blev stillet indkørsel fra begge sider samtidig. Sporskifterne var låst med hængelåse.

(...)

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

--------

Åhhh ja.

Svaret lyder lidt simplificeret.
Sikkerheden består jo ikke alene i, at der ikke stilles indkørsel fra begge sider samtidig, men at det ikke sker til samme spor, HVIS DET SKETE. At man så heller ikke måtte have indkørsel til hvert sit spor samtidig, er en anden sag.
Havde man måttet det, var der jo ikke sket noget ved det, sålænge begge tog bare holdt stille på hver sit standsningssted. Her kommer det med "forbudet": Faren var, at et af togene kørte for langt, og sagde det: Bang.

Dette kunne klares med afløbssporskifter og meget andet, men så er vi ovre i helt andre stationstyper og apparater for signalerne.

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

det lyder fint,havde de også tlf central på stationen ? jeg husker at jeg også fik sådan en puls nogle andre småting

-------

Telefoncentral på stationen ! ! ! Næppe, når vi taler om stationer med viste "sikringsanlæg".

Nu er spørgsmålet jo nok først og fremmest: Hvad mener Michael med: Telefoncentral.

"Telefoncentral" her lyder som noget, der kunne være alt lige fra et to-liniers omstillingsapparat til f. eks. KTAS´s centralborde med 3.300 linier (numre)pr. bord, hvor tre telefondamer sammen passede centralens maks. 10.000 linier (numre) -- Der var mange gange tre damer om pasningen samtidig, men de passede alle, de 10.000 numre i fællesskab.

Her må vi nok se et foto af apparatet, men så længe vi hverken kender stationens størrelse eller apparatets udseende, er det ikke til at udtale sig om.

Et mindre, lokalt, omstillingsapparat, to linier, ti linier, er nok det mest sandsynlige.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=pa-stationer

hej Erik,
den har 16 klapper,vil poste et billede imorgen,var bare lidt nysgerrig da jeg har haft det i mange år uden at følge op på det
mvh michael

hej Erik,
den har 16 klapper,vil poste et billede imorgen,var bare lidt nysgerrig da jeg har haft det i mange år uden at følge op på det
mvh michael

-----

Ja, --så er vi jo ude over de mindre landstationer. Nu skal vi vel til at gætte købstadsstationer. Er der ikke nogle små "skilte", sedler eller lign, der viser lidt om, hvad det betyder når "klappen falder", f. eks. Stfst, Direktør, Godsexp. eller lign. Det kunne måske hjælpe lidt på vej. Er der ingen, der har skrevet noget på den, på forsiden, på bagsiden ???

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Åhhh jo

Naturligvis afhænger sikkerheden også af, at diverse regler og reglementer bliver overholdt. Det anså jeg for underforstået.

Det, jeg mener, er, at den eneste sikkerhed, der rummes i netop dette ”centralapparat” er, at der kun kan sættes ét signal på kør ad gangen.

Der er ingen afhængighed mellem sporskifterne og signalgivningen. På det punkt er sikkerheden overladt til den menneskelige faktor.

På Nordfyn var mange stationer ganske små med et eller højst to ganske korte sidespor. På læssesporet sørgede nogle træklodser – også kun sikret med hængelåse - for, at henstående vogne ikke løb ud på hovedsporet.

Det var ganske normalt, at krydsninger foregik ved, at det første tog rangeredes ind på læssesporet (som måske endda var eneste sidespor) og der afventede det modgående togs passage. Herefter forlod toget sidesporet ad samme sporskifte, det var kommet ind ad.

Der var sågar regler for, hvordan dette kunne finde sted på ubetjente stationer ved togpersonalets indsats alene.

På OMB var der lidt mere komplicerede anlæg i Veflinge, Harndrup og Asperup, som alle havde et egentligt overhalingsspor. Her skulle sporskifterne til spor 2 betjenes på stedet, men de skulle låses, før der kunne stilles signal. Til spor 2 kunne der kun stilles indkørsel i den ene retning. Så lige præcis de tre steder, stammer din kasse næppe fra. Derimod er Langesø og Gamby muligheder, for her var der daglyssignaler.

Forgreningsstationen Brenderup havde et mekanisk anlæg med trådtræk.

OKMJ og NFJ har jeg ikke materiale om lige her og nu, men der er detaljeret omtale og sporplaner med indtegnede signaler i nogle af de sidste numre af Signalposten, der udkom overhovedet. Her kan du se, hvor der var arm- eller daglyssignaler.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Hej Hans-Henrik.

Her er vi ved et andet problem: Hvem skriver vi for, hvor meget kan vi forudsætte bekendt, bekendt af spørgsmåls-stilleren eller den store kloge flok, der læser på Forum hver dag.

Ved gennemlæsningen af dine tilføjelser, kom jeg til at tænke på yderligere nogle forhold, der evt. skulle tages med i sammenhængen.

Derfor er det utrolig svært at beskrive den slags, -der er "altid" nogle steder, hvor det er anderledes, og det skal vi nok få at vide.

De grundliggende regler er naturligvis de samme -der er nogle mindstemål, der skal opfyldes- men der vil også altid være særregler, dispensationer og lign. for enkelte stationer (hvilket f. eks. er angivet ved et "opslag" i signalhuset/kommandoposten).

Inden man får set sig om, er det blevet til Københavns Hovedbanegård, man er i gang med at beskrive

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

nu fandt jeg denne her blandt de andre ting jeg har,og på den står der
10 Skruer
BA 7/43
Odense-Kerteminde
jernbane 714/50

så er det bare lige hvilken station det stammer fra ?

Søm og skruer vil jeg ikke gøre mig klog på, men lad os høre lidt mere om telefon-dimsen. Er den i familie med nogen af de afbildede?

Scanningen er fra Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen fra 1918, udgivet af De danske Statsbaner, Jernbaneskolen.

Pyramideomstillerne holdt sig dog længe derefter. Vi havde et eksemplar med seks ledninger (to byledninger og fire lokalnumre) på redaktionen i Vordingborg, da jeg startede som journalistelev i 1969.

Vordingborg var den sidste købstad på Sjælland, som gik over til drejeskivetelefoner. Da telefonerne med håndsving forsvandt i 1970, blev pyramide-indretningen udskiftet med en tilsvarende, som havde knapper i vandrette linjer.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Ups, jeg glemte billedet.

Er der en mulighed for at slette og rette i allerede afsendte indlæg, og er det bare mig, der er nærsynet og ikke kan få øje på den?

Allervenligst
Hans-Henrik Landsvig

Er der en mulighed for at slette og rette i allerede afsendte indlæg, og er det bare mig, der er nærsynet og ikke kan få øje på den?

Hej Hans-Henrik,

I nederste højre hjørne af dit indlæg findes en funktion "rediger", du kan anvende, indtil en forumdeltager svarer på indlægget, eller der er gået 60 min. fra upload.

Bedste hilsener
Niels

jeg gik mere op i tlf ting dengang,men det hele kommer fra en station på fyn,kan bare ikke huske hvilken

Ja, --det var jo noget andet.

Nu står der SFJ på den ene "ting" og vel intet på den anden.

Den første skal nok "dyrkes" lidt mere, inden jeg udtaler mig.

Den anden / nederste er jo ganske rigtigt et "rigtigt" lille omstillingsbord for et antal linier (numre) for, tilsyneladende, 16 numre/omstillingsmuligheder.

SFJ: Er vi ikke derhenne, at det kunne være et omstillingsbord fra f. eks. deres hovedkontor i Odense inden overtagelsen i 1948 ??? Selv en større station som Svendborg har næppe haft brug for 16 omstillingsmuligheder.

Skulle det ikke være SFJ, så et tilsvarende hovedkontor fra en eller et par af de nordfynske privatbaner.

-------

Trist udseende -- Du har en stor opgave foran dig, hvis der skal kunne genskabes noget seværdigt.

-------

Hvor der på andre tilsvarende apparater ville ses fire sæt "forbindelsesledninger" med et par "jack-stik" i hver ende, er omstillingen her tilsyneladende klaret via de tryknøgler, der ses både på apparatets facade, og selve omstillingsbordet.

I nederste højre hjørne (når billedet ses retvendt) ses en mindre skive med hul, formentlig til håndsvinget med hvilket telefondamen (m/k) frembragte ringestrømmen ved omstillingen til lokalabonnenten, samtidig med, at hun(han) trykkede på den sorte "fællesknap " midt på den lodrette facade.

Klapperne på øverste del af facaden faldt ned, hvis en lokalabonnent drejede på håndsvinget og herefter løftede sit telefonrør på sin telefon. Nummeret bag klappen angav, hvilken lokalabonnent der var tale om, og "centralpasseren" gik ind og spurgte formentlig, hvad vedkommende ønskede, hvorefter centralpasseren "skaffede" det ønskede nummer "ude i byen", og satte de to -lokalabonnent og by-abonnent- i forbindelse med hinanden.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Ja, nu kommer vi jo vidt omkring på Fyn. En pose skruer fra Nordfyn og en mærkeseddel fra Sydfyn.

Ret mig, hvis jeg tager fejl, men jeg er næste 100 pct. sikker på, at de tre nordfynske baner til sidst havde hovedkontor på den gamle sydfynske banegård i Odense. Hvis de er rykket ind i SFJs gamle kontorlokaler. har der sikkert ligget mange spændende sager tilbage i skuffer og skabe. Deraf måske sammenblandingen under den sluttelige opløsning.

Hvad den øverste dims angår, ligner den Fig. 137 på den scanning, jeg postede kl 18.03. Det er en klokkeveksler - klokken på michaels eksemplar er desværre bare gået til.

Jeg poster her beskrivelsen af sådan en tingest og håber, den kan læses. Ellers anbringer jeg den et sted til download.

Omstillingsbordet kommenterer Erik V. så udmærket, men bemærk, at der bag den lodrette knap til venstre skjuler sig endnu et hul.

Mon ikke, der har siddet i alt otte jackstik på rad og række hørende til de fire snorepar, som der er vægte til opstramning til. De tre af hullerne er blot skjult af knapperne.

Altså: Klap falder, når nogen drejer på håndsvinget på sin telefon. Omstillings m/k stikker en prop i relevant hul, trykker på tilsvarende sort knap og taler med opringeren. Den anden prop fra snoreparet anbringes i relevant hul, der drejes på håndsving, så telefonen der riger, og sort knap slippes - oficielt i hvert fald, for omstillings m/k lytter naturlitgvis ikke med.... Ved afringning falder begge relevante klapper. Propper hives ud.

Det kan så undre, at omstillingsbordet ikke har nogen drejeskive. Enten har der kun været lokale forbindelser (Odense Syd var en velvoksen banegård, og der har også været behov for hyppig kommunikation med adskillige kontorer på DSB-banegården), eller også er det fra før automatiseringen af de fynske købstads-telefoner.

Og den var i hvert fald i Odense gennemført adskillige år før nedlæggelsen af de nordfynske baner i 1966.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

hej Hans,
sidder og læser hvad du skriver,det bliver jo mere og mere spænende ,havde jeg
bare skrevet ned hvad jeg fik af vide om tingen dengang da jeg købte dem for 30 år siden
jeg hentede dem i en gammel togvogn på en mark udenfor Ringe der var fyldt med alverdens
jernbane efekter.Men jeg har da haft glæde af at kigge på dem i alle årene .
jeg har flere poser med forkortelser ,prøver at følge op på det imorgen
mvh michael

Er der en mulighed for at slette og rette i allerede afsendte indlæg, og er det bare mig, der er nærsynet og ikke kan få øje på den?

Registrerede og indloggede brugere kan rette i egne indlæg i op til en time efter de er skrevet.

SFJ: Er vi ikke derhenne, at det kunne være et omstillingsbord fra f. eks. deres hovedkontor i Odense inden overtagelsen i 1948 ??? Selv en større station som Svendborg har næppe haft brug for 16 omstillingsmuligheder.

Hovedkontoret kunne udmærket være en mulighed.
Men Svendborg var jo en stor station dengang. Jeg kan huske at man havde et nyere omstillingsapparat -faktisk kun et linjevælgeapparat, i Vejen, hvor der vist var plads til 10 linjer, men kun de 4 var i brug. (M-Tlf Lk og Bp, post 2 og pakhuset)
Svendborg har jo nok haft mere at holde styr på., og stadig ikke sikkert at alle linjer har haft funktion.

Her et billede af omstillingsbord hos trafikkontrolløren i den gamle kommandopost i Århus (post 5) 1973.

Mvh
Georg

For 30 år siden?

Det var omkring 1980 og altså mere end 20 år efter, at de nordfynske baner blev nedlagt.

Den jernbanevogn på en mark kunne jeg godt tænke mig at høre meget mere om....

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Okay, jeg må registrere mig som bruger, så jeg kan rette mine evindelige fejl:

Mere end ti år efter, skal der stå...

Allervenligst
Hans-Henrik Landsvig