Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Elektriske togviserskilte (Generelt)

af Hans-Henrik Landsvig, 28/8 2011, 15:21 (4836 dage siden)

[image]

Er der nogen her, som ved noget om de gamle elektriske togviserskilte.

Billedet er fra Hvem Hvad Hvor 1952 – jeg mener svagt at kunne erindre, at denne første model var lavet af Louis Poulsen. Jeg kan ikke huske den ekstra rude til venstre. Jeg mener, at de kun viste togets destination.

Som jeg har kunnet gætte mig til konstruktionen var der to endeløse bånd (et til hver side) med seks eller otte muligheder. Båndet kørte altid i samme retning.

Siden dukkede der Siemens skilte op. En avanceret model kunne også vise afgangstidspunkt og der kunne yderligere være en rude til togarten. Her var der ét bånd pr. rude, som var malet med destinationerne på begge sider, og som løb over et sindrigt system af ruller, så der stod det samme på begge sider af skiltet.

Blot på S-banen var der mange muligheder – blandt andet alskens kombinationer af gennemgående vogne til privatbanerne fra Hillerød.

Kan nogen berette, hvordan disse skilte blev betjent?

Erik V. Petersen har et billede fra Valby, hvor nogle knapper til skiltene ses i baggrunden, men er det til den ene eller den anden type skilte?

På jernbanemuseet i Nürnberg har jeg set en kompliceret indretning med både knapper, hulkortlæser og sågar en telefon-drejeskive, tilsyneladende til Siemens-skilte på en stor banegård.

Fra S-banen kan jeg huske nogle kasser med anonyme trykknapper på perronerne, som blev betjent af en mand i en lille telefonbox-agtig kiosk.

Har nogen af jer detaljer om betjeningen – findes der måske ligefrem en brugsanvisning bevaret et sted??

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Elektriske togviserskilte

af Flemming Jakielski, Rødovre, 28/8 2011, 20:02 (4836 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

[image]


Har nogen af jer detaljer om betjeningen – findes der måske ligefrem en brugsanvisning bevaret et sted??

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

For så vidt angår flap skiltene på S-banen, så blev de på de ubetjente stationer styret af tognummeret i hvad vi kaldte datamaten. Derfor røbede teksten " se togets ruteskilt", at datamaten var nede. Det var en nødtekst, der kunne kobles særskilt ind. På betjente stationer, f.eks Ballerup skulle skiltene stilles manuelt for hvert tog. Der indtastedes spornummer og en kode for hhv øverste og nederste linie. På Hovedbanegården kørte skiltene i sin egen automatik, men kunne også køres manuelt, hvilket ofte blev brugt i indøvelsessituationer.

At vi så nogen gange kombinerede nogen anderledes koder er noget andet.
Teksten kunne så være: "Se togets passagerer" eller "bestilt uregelmæssig" eller "medtager ikke særtog". Det var vist mest for spøg og skæmt.

Venlig hilsen

Flemming J

Elektriske togviserskilte

af Hans-Henrik Landsvig, 28/8 2011, 20:46 (4836 dage siden) @ Flemming Jakielski

Tak for svar.

Er det rigtigt opfattet, at flapskiltene styredes/styres med et almindeligt numerisk tastatur, når de ikke kørte automatisk?

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Elektriske togviserskilte

af Svend, 28/8 2011, 22:20 (4836 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

[image]

Er der nogen her, som ved noget om de gamle elektriske togviserskilte.

Billedet er fra Hvem Hvad Hvor 1952 – jeg mener svagt at kunne erindre, at denne første model var lavet af Louis Poulsen. Jeg kan ikke huske den ekstra rude til venstre. Jeg mener, at de kun viste togets destination.

Som jeg har kunnet gætte mig til konstruktionen var der to endeløse bånd (et til hver side) med seks eller otte muligheder. Båndet kørte altid i samme retning.

Hvis det er nedenstående billede (her vist i udsnit) du henviser til, er det betjeningsboksen til de omtalte elektriske togviserskilte af den helt gamle type som vist på tegningen ovenfor.

Et antal vippenøgler (som kunne vippe og og ned hhv være i neutralstilling i midten) bestemte hvor rullen skulle standse. Når der skulle skiftes destination - vippenøglen sat til den nye destination (f eks "Kl")- blev der aktiveret en startknap og kontrollamper gav information om at skiltet (skiltene hvis der var flere i samme spor) var skiftet. Desværre er det ikke et nærbillede, men mon ikke der var 10-12 mulige skiltetekster?

[image]

På andres stationer var der (kom der) andre rulleskilte af en lidt mere moderne type. På København H nær var betjeningen "semiautomatisk" idet skiltet, ved brug af en hulstrimmel, skiftede til næste destination, når toget var kørt.

"Flapskilte" (fra Solari i Italien) kom først til senere. På det store billede på evp´s hjemmeside ses betjeningen, vistnok af Valby fjern, placeret under betjeningsboksen for nær.

--
Svend

Elektriske togviserskilte

af Holger Sørensen, Hedehusene, 29/8 2011, 08:47 (4836 dage siden) @ Svend

Der var 5 vippenøgler = således 10 muligheder.
Foto af en boks fra Hellerup følger når jeg får gravet den ud af frugtkælderen.

Hilsen fra Holger i Hedehusene:-) ;-) :-)

Elektriske togviserskilte

af Hans-Henrik Landsvig, 29/8 2011, 12:53 (4836 dage siden) @ Holger Sørensen

Ja, det billede vil jeg meget gerne se.

Og hvordan var det med betjeningen af de senere Siemens-skilte. Er der nogen, der ved noget om det?

Menge hilsner fra
Hans-Henrik Landsvig

Elektriske togviserskilte

af Holger Sørensen, Hedehusene, 29/8 2011, 17:24 (4835 dage siden) @ Holger Sørensen

Her er boksen, formentlig fra Lyngby.

Hilsen fra Holger i Hedehusene:-) ;-) :-)

[image]

Elektriske togviserskilte

af Hans-Henrik Landsvig, Buddinge, 29/8 2011, 17:52 (4835 dage siden) @ Holger Sørensen

Tusind tak – det er tilsyneladende tre helt tilsvarende apparater, der ses på billedet fra Valby.

Jeg formoder, at eksemplaret her har styret to skilte ved samme spor – deraf de to sæt kontrollamper. Perron 2 i Lyngby er et godt bud, selv om jeg ikke kan læse teksten på de to papskilte. Jeg husker ikke, om der var sådanne togviserskilte både ved spor 2 og spor 3 i Lyngby.

Lys. betyder vel slet og ret tænding af lyset i skiltekasserne.

Den røde St. knap er vel et nødstop, hvis motorerne i kasserne løb løbsk.

Men hvad er de sidste tre knapper monstro til??

En af dem (hvilken) må vel have startet maskineriet ved valg af ny destination, men der er stadig to tilbage…

Mange hilsner fra

Hans-Henrik Landsvig

Elektriske togviserskilte

af Henrik Hansen, Vejen, 29/8 2011, 18:58 (4835 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Lys. betyder vel slet og ret tænding af lyset i skiltekasserne.

Den røde St. knap er vel et nødstop, hvis motorerne i kasserne løb løbsk.

Knappen 'St' starter skiltet, hvor der 'køres' til den ønskede visning, bestemt af de 5 tekstvælgeres stilling.

Men hvad er de sidste tre knapper monstro til??

Knapperne 'a' og 'b' bruges til at vælge hvilken af de to skilte der skal vise den valgte destination. Der kan åbenbart betjenes 2 skilte pr. betjeningskasse.

Knappen 'NK' benyttes til nødbetjening, så længe knappen er indtrykket vil skiltet 'køre'.

Tableauet 'Gang' lyser når skiltet køre, og 'Kontrol' når valgte destination vises.

[image]

På medsendte strømløb kan ses en trinvælgeren i øverste højre hjørne, denne vælger 'flytter' sig et step hver gang skiltet passerer en destination, når trinvælger og tekstvælger er i overensstemmelse stopper skiltet.

/Henrik

Elektriske togviserskilte

af Hans-Henrik Landsvig, Buddinge, 29/8 2011, 20:30 (4835 dage siden) @ Henrik Hansen

Igen tusind tak.

Jeg er vildt imponeret over al den ekspertise, der findes her – også vedrørende et så specielt hjørne af jernbanehistorien som netop dette…

a- og b-knappen undrer mig dog stadig.

Betjeningskassen på Holger Sørensens billede må efter mit bedste skøn have hørt til spor 3 i Lyngby – billedet fra Valby indikerer, at der var en sådan kasse for hvert spor, hvilket jo også er logisk. Hullet i siden på den antyder, at den har været bygget sammen med en anden tilsvarende – formentlig for spor 2. Jeg er sikker på, at der ikke var sådanne skilte ved spor 1. Herfra kørte alle tog kun til Holte i mange herrens år.

Der kan så meget vel have været to skiltekasser ved spor 3 – gid jeg havde taget en masse fotos dengang…

Men jeg ser absolut ingen grund til, at disse to skilte skulle have kunnet vise noget forskelligt. Henrik Hansens diagram (som vel er en standarddiagram) åbner jo heller ikke den slags muligheder.

At Holgers kasse også skulle have kunnet styre skilte ved spor 2, anser jeg for usandsynligt. Dels ville der have stået Sp.2 og Sp.3 på knapperne, dels kunne (og kan) man også køre mod nord fra spor 2, så rullerne i kasserne må have været forskellige.

Har nogen et godt bud?????

Eller er forklaringen blot den simple, at datidens teknik var så følsom, at der kunne være behov for at koble et fejlbehæftet skilt ud, indtil en mekaniker nåede frem?

Med særdeles venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Elektriske togviserskilte

af Holger Sørensen, Hedehusene, 1/9 2011, 08:18 (4833 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Det er korrekt at man kunne koble et fejlbehæftet skilt ud, derfor "a og b"-knapperne, når der var to skiltekasser ved samme spor. F.eks. i Hellerup var der et lige når man kom op ad trapperne, og så et længere ude sådan ca hvor perrontaget endte (sporene 4, 5, 8 og 9 (som det hed dengang)).
Der var altid én betjeningskasse pr. spor, aldrig til to spor i samme kasse.

Hilsen fra Holger i Hedehusene:-) ;-) :-)

Elektriske togviserskilte

af Jens H. Bondesen, 4/9 2011, 14:02 (4829 dage siden) @ Holger Sørensen

Kunne en betjeningspult styre to skilte eller to skiltekasser (m. hver 2 skilte)?
Hverken de hidtidige forklaringer her i tråden eller Henrik Hansens diagram synes at give et entydigt svar på det.

Ud fra teksterne kan Holgers betjeningspult stamme fra Lyngby spor 2 og 3 (som tidligere anført i tråden) eller fra Jægersborg, Gentofte spor 1 (mener ikke at der var skilt i spor 3) og Bernstorffsvej. Sidstnævnte tre holdesteder fik de elektriske skilte ved sporet mod Hellerup i forbindelse med etablering af linje BX, Lyngby-Tåstrup uden stop mellem Bernstorffsvej og Østerport samt mellem København H og Hvidovre.

Så vidt jeg kan tolke billedet gav knapperne (fra venstre mod højre) følgende destination på skiltet:
1op: Tåstrup
1ned: Tåstrup uden stop Berstorffsvej-Østerport og København H-Hvidovre
2op: København H uden stop Berstorffsvej-Østerport
2ned: København H
3op: Toggangen uregelmæssig(?) (hvid tekst på rød bund?)
3ned: Glostrup uden stop Berstorffsvej-Østerport og København H-Hvidovre
4op: Glostrup
4ned: Ballerup
5op: Medtager ikke passagerer
5ned: ?

Selv om der aldrig planmæssigt kørte tog fra Jægersborg mod Ballerup, mindes jeg at have set Ballerup på skiltet under omstilling ("gang").

Men er der nogen, der kan hjælpe med svaret på de to skilte eller to skiltekasser?
Og for god ordens skyld: Jægersborg, Gentofte og Bernstorffsvej havde hver en skiltekasse med skilt til begge sider.

--
Venlig hilsen
Jens H B

Elektriske togviserskilte

af Hans-Henrik Landsvig ⌂, Amagerbro, 4/9 2011, 14:33 (4829 dage siden) @ Jens H. Bondesen

Knap 4 op læser jeg som Tåstrup uden stop Bernstorffsvej – Østerport.

Jens H. har ret i, at Jægersborg, Gentofte og Bernstorffsvej bør med ind i vore gætterier, men jeg tvivler på Lyngby spor 2 og Gentofte spor 3 (jeg kan heller ikke huske, om der var et skilt på sidstnævnte sted). Fra de to nævnte spor kunne man nemlig også køre mod nord, så derfor burde Holte – og måske endda Hillerød – have været med på båndet.

Jeg mener ikke, at der har været kasser, som kun kunne aflæses fra den ene side. Jeg husker kun kasser som på tegningen fra Hvem Hvad Hvor med to bånd monteret ryg mod ryg. Som regel var der to kasser ved hvert spor, så det giver udmærket mening, at de kunne kobles ud enkeltvis ved tryk på a. eller b. knappen.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

Elektriske togviserskilte

af Jens H. Bondesen, 4/9 2011, 15:02 (4829 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Du har selvfølgelig helt ret mht. knap 4op. Jeg aner ikke, hvor jeg fik Glostrup fra, undskyld.

Hvis de to skilte i samme skiltekasse var mekanisk koblede og derfor kun behøvede en elektrisk styring, er det rigtigt at a og b knapperne kun har relevans, hvis der var to skiltekasser ved samme spor. Men er der nogen, der kender den mekaniske udformning af skiltene?

--
Venlig hilsen
Jens H B

Elektriske togviserskilte

af Svend, 30/8 2011, 00:47 (4835 dage siden) @ Holger Sørensen

Her er boksen, formentlig fra Lyngby.

.... og hentet i frugtkælderen :-)
Heldigvis er der bevaret (mindst) en boks. Jeg tvivler på at Jernbanemuseet har været ude i rette tid og erfaringen siger, at de heller ikke til dato har haft speciel interesse i at gemme slige sager. Men pas godt på den Holger - og pas også godt på, at der ikke er nogen der fløjter afgang i nærheden, for så begynder hele huset vist at køre :-D

--
Svend

Elektriske togviserskilte

af Holger Sørensen, Hedehusene, 27/11 2011, 16:40 (4745 dage siden) @ Holger Sørensen

Her er så kasserne i deres naturlige miljø i Hellerup Kmp for sporene 4 + 5.

Hilsen fra Holger i Hedehusene:-) ;-) :-)

[image]

Elektriske togviserskilte

af gamle ole, 29/8 2011, 14:52 (4835 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Ja du har ret i at der ikke var den lille rude sidenhen, og jeg tror også kassen var noget mindre. Den bvar ihvertfald på alle S-togs st., men på Nørreport var der vist først en slags lystavle som den der var på vægen i restauranten på Kh.
Før disee var det jo et helt træ af metalskilte på perronerne på Kh, og ude omkring i landet metalsvingskilte.

Ole

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak