Og det forklarer jo også meget godt hvorfor de fynske maskiner hurtigt blev faset ud, mens G-maskinerne fik en mindre "opblomstring" på Sydfyn. Det har nok heller ikke været lige nemt at holde de fynske maskiner med dele mm. Så har det været mere rationelt at satse på et par enkelte og driftssikre typer i stedet for. Det var G-maskinen i hvert fald, ligesom den havde akseltrykket til de sydfynske "båndjern".
(I D-maskinebogen er der i øvrigt et Svend Jørgensen foto fra Fåborg, hvor en D-maskine er afsporet med tenderen pga. det spinkle spor).
Med 50 km/t tog turen med G-maskinen til Nyborg i øvrigt 1 time og 40 min. Til sammenligning så kører bussen fra Fåborg Rutebilstation til Nyborg på 1 time i dag.
Var faktisk ikke klar over at der blev ført 1.klasse på banen efter SFJ-tiden. Men det må også være forsvundet igen inden nedlæggelsen af persontrafikken og Ringe-Nyborg i 1962?
Et i øvrigt meget modelegnet tog, da det ikke fylder alverdens. Ganske vist kan G-maskinen ikke fås i model, men vognmæssigt kan der efterhånden laves noget fornuftigt. Men der kommer dog næppe tidl. SFJ-vogne fra de store producenter!
Mvh
Claus