Flyvevåbnets rangertraktorer (3 billeder & ??)
Som rekrut på Flyvestation Karup (FEB 1967) observerede jeg en dag på vej ”i felten” en mørkeblå Pedershaab traktor på flyvestationens sidespor til Viborg-Herning. Tilkoblet var et par tankvogne, givetvis med flybenzin, og toget var ledsaget og bevogtet af en flyverblå militærpolitisoldat med hvid hjelm og basis samt maskinpistol. Traktoren havde "rigtigt" førerhus (ikke havefest-baldakin som de fleste privatbane-PM) og var indregistreret på FLV sædvanlige blå nummerplader med flyvervinge!
I halvfjerdserne var jeg som ung forvaltningsofficer tjenstgørende i Flyvematerielkommandoen, hvor en kollega fra Jordmaterielsektionen berettede, at han i sit sagsområde bl.a. havde FLV rangertraktorer. Han tilvejebragte følgende billede:
”FLV 70.769” – Flyvestation Skrydstrup o. 1954 (originalfoto: FLV Fototjeneste, affot.: nm).
Desuden tilvejebragte han følgende oplysninger, scannet fra fotokopi:
Supplerende kan jeg oplyse, at de manglende PM lokomotivnumre og fabrikationsnumre i rækkefølge er 441/20467, 446/20771 og 470/25672. FLV indregistreringsnumre for disse 3 er ikke oplyst.
Bortset fra PM nr. 441/20467, der blev kasseret i 1973, fortsatte PM-traktorerne deres tjeneste til ind i firserne, dog ikke med flybenzin, der overgik til levering gennem NATO-pipelinen, men med andet vognladningsgods til forsyningsdepoterne.
Traktoren fra Skrydstrup (PM 459/22677 som fik luft) har overlevet og kan ses på Jernbanemuseet sammen med Leoparden:
PM 459/22677, Jernbanemuseet Odense den 28.08.2010 (nm).
Kan de 2 1951-traktorer evt. være kommet fra Ministeriet for Offentlige Arbejder således, som tilfældet var med DSBs 2 Olsen-Bande modeller fra 1953 (DSB nr. 56 og 57 fra 1956)?
Og hvem ved, hvad der er blevet af de resterende 2 FLV traktorer?
Bedste hilsener
Niels
MJ, FLV (FIK)