- Hvad er en nødbremse, far?
- Ja, hvis man f.eks rejser med tog og pludselig bliver meget syg, kan man trække i nødbremsen.
- Bliver man så rask?

- Hvad sker der med børn, der lyver?
- De kører i tog for halv pris.

(Sakset fra Signalposten)

Jeg kan berette, at jeg en gang midt i 70erne har overværet en nødbremse blive brugt.

Det var forbavsende udramatisk.

Episoden udspilledes i en liggevogn i et eksprestog på vej mod Basel. Under indkørsel til Freiburg (Breisgau) slingrede vi i sporskifterne, og en lidt forvirret passageuse greb efter det nærmeste håndtag at holde fast i. Gæt selv hvilket…

Der kom en hvæsende lyd, jeg aldrig har hørt magen til før eller siden, og så standsede toget stille og roligt – uden noget ryk.

Sporskifterne taget i betragtning gætter jeg på, at hastigheden har været omkring 60 kilometer i timen..

Straks efter kom der en piften fra en fløjte på vognen, da lokomotivføreren forsøgte at sætte tryk på hovedledningen. Den schweiziske liggevognskonduktør kom styrtende med en firkantnøgle og stillede det famøse håndtag tilbage. Vi fik luft på, og trillede ind til perronen.

Synderen var ulykkelig, men jeg trøstede hende med, at jeg – som sandt var – altid havde ønsket mig at se, hvad der skete, hvis man trak i nødbremsen.

Jeg erindrer, at der i danske vogne var et opslag om, at man risikerede ”offentlig politisag”, hvis man hev i håndtaget. Det slap hun så for. Det tyske personale var tydeligvis mere interesseret i at overholde køreplanen end i at lave en større undersøgelse.

Med venlig hilsen fra de gode gamle dage

Hans-Henrik Landsvig

Jeg kan berette, at jeg en gang midt i 70erne har overværet en nødbremse blive brugt.

Det var forbavsende udramatisk.

Episoden udspilledes i en liggevogn i et eksprestog på vej mod Basel. Under indkørsel til Freiburg (Breisgau) slingrede vi i sporskifterne, og en lidt forvirret passageuse greb efter det nærmeste håndtag at holde fast i. Gæt selv hvilket…

Der kom en hvæsende lyd, jeg aldrig har hørt magen til før eller siden, og så standsede toget stille og roligt – uden noget ryk.

Sporskifterne taget i betragtning gætter jeg på, at hastigheden har været omkring 60 kilometer i timen..

Straks efter kom der en piften fra en fløjte på vognen, da lokomotivføreren forsøgte at sætte tryk på hovedledningen. Den schweiziske liggevognskonduktør kom styrtende med en firkantnøgle og stillede det famøse håndtag tilbage. Vi fik luft på, og trillede ind til perronen.

Synderen var ulykkelig, men jeg trøstede hende med, at jeg – som sandt var – altid havde ønsket mig at se, hvad der skete, hvis man trak i nødbremsen.

Jeg erindrer, at der i danske vogne var et opslag om, at man risikerede ”offentlig politisag”, hvis man hev i håndtaget. Det slap hun så for. Det tyske personale var tydeligvis mere interesseret i at overholde køreplanen end i at lave en større undersøgelse.

Med venlig hilsen fra de gode gamle dage

Hans-Henrik Landsvig

Hej Hans-Henrik

Når man trækker nødbremsen, sker der faktisk (i princippet) det samme som når den (rare) lokomotivfører betjener den inddirekte bremse (togbremsen) dog med den forskel at med førerbremseventilen kan man regulere trykket i Bremseledningen, nødbremsen åbner et hul på bremseledningen og laver det der svarer til en farebremsning på førerbremseventilen, dvs. tømmer den. I min tid ved "banen" har jeg oplevet mange træk i "kujonbremsen" men aldrig hørt om at nogen har fået en "politisag" på nakken selv om en del så sandelig havde fortjent det.

Venlige Nødbremse hilsner

Flemming

PS. på Lokomotiverne er / var der også et nødbremsegreb, det blev internt kaldt for "Ingeniørgrebet" FORDI i lidt ældre tid var der en ingeniør med når der kørtes atestkørsel (køreprøve) og det lykkedes forbavsende tit at lokke den højtuddannet mand til at betjene grebet og det er et greb uden fortrydelsesret, piller man - åbner ventilen (ligesom på personvognen, dog med den forskel at her er den gemt godt af vejen) Nåh, når ventilen åbner kommer der luft i 5 bars tryk ud og det er IKKE det eneste, sammen med luften kommer der et ganske pænt sortiment af vand, olie og andre rare sager De næste ti minutter kan jeg ikke huske - men jeg måtte undlade kigge mere på den stakkels mand, min kørerlærer blev aldrig den samme igen og hver gang vi har mødtes siden, er det altid endt med en mavepine - se det Hans-Henrik skulle du have oplevet!

Okay: Ingeniørgrebet har jeg ikke hørt om tidligere, men jeg forstår, at det har / havde væsentligt mere format end de tingester, vi passagerer får lov til at kigge på.

Det, som undrede mig i Freiburg, var, at vi standsede forholdsvis blidt.

Som jeg har læst teorien opfatter jeg det også som et "hul", der tømmer hovedbremseledningen totalt - via en fløjte, som afslører, hvilken vogn det er galt med. Trykfaldet udløser så styreventilerne, og hjælpeluftbeholderne skulle i den situation sende hele deres indhold ned på stemplerne i bremsecylindrene og - troede jeg - nærmest blokere hjulene.

Men det gik altså stille og roligt, og der var ingen plane flader på hjulbandagerne bagefter.

Det kunne selvfølgelig være interessant at prøve eksperimentet ved højere hastighed, men dels er jeg blevet for gammel til den slags narrestreger, og dels skulle det vel helst ske i en stamme af de gamle A og B-vogne for at kunne sammenligne effekten korrekt. Så chancen er vist også forspildt - politisag eller ej...

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Ved 2G s-toget har jeg prøvet hvor det holdt stille og der blev hevet i det, sådan en fløjte larmer altså bigtime og tog en evighed før den blev slukket igen.

Ved 4G er det prøvet at der er hevet i den ved topfart og ja det føles som en ret hårdt nedbremsning hvor toget stopper hvor man hopper lidt frem i sædet...

Hej Hans Henrik

Okay: Ingeniørgrebet har jeg ikke hørt om tidligere, men jeg forstår, at det har / havde væsentligt mere format end de tingester, vi passagerer får lov til at kigge på.

Selve den ventil der åbner hullet i bremseledningen er nøjagtig magen til hinanden (lokomotiv / personvogn) i personvognen er den gemt i et skab.

Det, som undrede mig i Freiburg, var, at vi standsede forholdsvis blidt.

Det må skyldes den forholdsvis lave hastighed.

Som jeg har læst teorien opfatter jeg det også som et "hul", der tømmer hovedbremseledningen totalt - via en fløjte, som afslører, hvilken vogn det er galt med. Trykfaldet udløser så styreventilerne, og hjælpeluftbeholderne skulle i den situation sende hele deres indhold ned på stemplerne i bremsecylindrene og - troede jeg - nærmest blokere hjulene.

Det er også rigtigt (dog tømmes bremseledningen ikke via fløjten) maksimalt bremsetryk i bremsecylindrene opnås ved en tryksænkning i bremseledningen til 3,5 bar, yderligere tryksænkning giver IKKE mere tryk eller bremseevne, lige som med automobiler er der ingen gevinst ved blokerede hjul.

> Men det gik altså stille og roligt, og der var ingen plane flader på hjulbandagerne bagefter.
>

Det kunne selvfølgelig være interessant at prøve eksperimentet ved højere hastighed, men dels er jeg blevet for gammel til den slags narrestreger, og dels skulle det vel helst ske i en stamme af de gamle A og B-vogne for at kunne sammenligne effekten korrekt. Så chancen er vist også forspildt - politisag eller ej...

[/i]>

Forspildt - næh nej en IC3 med 180 km/t giver da en opbremsning som A,B og lokomotiver kun kan drømme om og i tilgift er der chancer for at få nødbremsetrækket med (i spjældet) for de er i mange tilfælde kun til engangsbrug

Venlig hilsen

Flemming

I min tid ved "banen" har jeg oplevet mange træk i "kujonbremsen" men aldrig hørt om at nogen har fået en "politisag" på nakken selv om en del så sandelig havde fortjent det.

Men der hersker alligevel en vis respekt blandt normale mennesker omkring at bruge den. F.eks kunne ICE ulykken i Eschede have fået et andet forløb hvis nogen havde trukket i nødbremsen. Passagererne i den vogn der smed hjulbandagen vidste jo godt at der var noget galt, men i stedet begyndte de at søge efter en kontrollør, som først ville se den metaldel der stak op gennem gulvet før han ville hive i nødbremsen. Det nåede han så ikke.

I min tid ved "banen" har jeg oplevet mange træk i "kujonbremsen" men aldrig hørt om at nogen har fået en "politisag" på nakken selv om en del så sandelig havde fortjent det.

Men der hersker alligevel en vis respekt blandt normale mennesker omkring at bruge den. F.eks kunne ICE ulykken i Eschede have fået et andet forløb hvis nogen havde trukket i nødbremsen. Passagererne i den vogn der smed hjulbandagen vidste jo godt at der var noget galt, men i stedet begyndte de at søge efter en kontrollør, som først ville se den metaldel der stak op gennem gulvet før han ville hive i nødbremsen. Det nåede han så ikke.

Hej Kim

Det har du ret i, dem der respekterer loven, har som regel ikke brug for den. Det mest fjollede er at hvis man hiver i håndtaget, fordi man føler sig utryg, så kan jeg ikke forestille mig at man får en "påtale" for det. Dem jeg omtalte, lider ikke af moralske skrupler!

Venlige hilsner

Flemming

Hmm, har gennem årene prøvet at blive nødbremset et par gange, og har i øvrigt selv været nødt til at trække i håndtaget

En oplevelse står dog stadigvæk lysende klar.
Sidste skoledag i København ender altid på bakken, med mere eller mindre fulde teenagere.

Sådan en dag i 90`serne var jeg fører på et 2G s-tog fra Klampenborg, og havde fornøjelsen at transpotere ungerne hjem.

Selvfølgelig nåede jeg knap ud af stationen, før nødbremsen blev trukket. På sådan en 8 vognsstamme var det naturligvis i bagerste vogn, så jeg måtte ned i skærverne og gå den lange vej tilbage.
Undervejs kunne jeg hører festen i de øvrige vogne, døre blev flået op med ordrene: "Hva sker der togmand?"

Da jeg endelig kom op i den bagerste vogn, var fløjten på taget det eneste man kunne høre. Der var tavst som i graven inde i vognen.
Indtil en pige højt sagde "Det er denne her der er trukket, og vi ved det godt" Drengene omkring hende havde mere end travlt med at se allemulige andre steder hen.
" Ja fint nok, " svarede jeg, " men vi skulle gerne videre, så... "
" Ja, " svarede pigen, " det ved vi, og det kommer ikke til at ske igen!!! "

Aha, de herre havde fået jorden største skideballe, ingen grund til at gøre mere ved det, jeg satte nødbrmesen tilbage, vandrede tilbage til førerummet og havde en problemfri tur resten af vejen ind mod byen

Hilsen Lars