Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Gammel jernbanevogn (Generelt)

af Jens MO-Møller @, 23/8 2011, 01:16 (4842 dage siden) @ Aabenraabanen

Hvis Frilandsmuseet fattes penge til bestemte projekter, ville det så ikke være nærliggende at starte en indsamling her på forumsiden. Det er jo blevet en evigt tilbagevendende begivenhed, så langt jeg husker tilbage, at der har været indsamling til Afrika, men til hvad nytte? Hvad med i stedet at donere penge til bestemte øremærkede projekter, som f.eks. genopbygning af Øresundsvej station på Frilandsmuseet?

Hvis en vel tilrettelagt og med statsstøtte koordineret indsamling til Afrika kan indbringe 50-100 millioner kroner, hvorfor er det så på det nærmeste umuligt at få indsamlet blot 100.000 kroner til et kulturhistorisk projekt i Danmark?

Jeg selv vil da hellere donere 500 kroner til projekt Øresundsvej station, fremfor at give en masse penge til en evigt tilbagevendende Afrika-indsamling, som i mine øjne er mere eller mindre spildte penge, som ædes op i administration og resten af griske forbrydere og korrupte embedsmænd i Afrika.

Venlig hilsen

Jens Møller


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak