Hvem har glemt en bro? (Billedegætterier)
Som Tommy er inde på, tror jeg også, at det er jernbanebroen over Nakskov Indrefjord i centrum af Nakskov.
Den blev brugt til at føre en roebanelinje ind til sukkerfabrikken fra Sydvestlolland. Jeg ved dog ikke, om det er den samme bro som i roebane-tiden. Det er i dag en gangbro.
I forbindelse med etableringen af Nakskov-Rødby Jernbane var der planer om at føre banen ind til Nakskov ad denne bro. Man var dog bekymret over at få den store jernbanetrafik i midtbyen (både smal- og normalsporede) og valgte en anden løsning for NRJ over Indrefjorden. Man anlagde en lavbro over fjorden, der iøvrigt voldte store problemer og forsinkede den officielle åbning, men det er en helt anden historie.