Find fem fejl - mindst (Generelt)
Men tilbage til havnekranerne: Har nogen en god forklaring på nummerrækken - 39, 37, 38, 40, 41... Har kranerne 37 og 38 overhalet nr. 39, og i givet fald hvordan?
Læg mærke til at det vi kan se af kran nr 39 er forskelligt fra de andre kraner i baggrunden. 39 har en tværstiver mellem benene, hvilket de andre ikke har.
Årstallen 1962 undrer også mig, og så ikke alligevel. Jeg har set engelske maskiner fremstillet i nyere tid der så ud som var de lavet som for 100 år siden.
En mulig forklaring kan være at den oprindelige kran nr 39 af en eller anden grund er blevet fjernet. Man har som afløser fået en anden kran der måske har været købt brugt andetsteds, og er blevet ombygget til sit nye virke af den engelske virksomhed i 1962.
Det ser ud som at denne nye kran er noget højere end de øvrige, desuden ser det ud til at indsejlingen til havnebassinet ligger bag os. Måske har man valgt at placere den "nye" og muligvis højere kran tættere på indsejlingen fordi bundforholdene her tillader større skibe?
Kranen kan have fået sit nummer efter den gamle kran fordi det var ledigt, og af hensyn til vedligehold er nummeret vigtigt. Det er mit gæt.