Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Spørgsmål Ms og Mb lyntogene (Generelt)

af D 826, 21/8 2011, 21:29 (4843 dage siden)

Hejsa

Der er en ting jeg har tænkt lidt på igennem et stykke tid. stod lokomotivføren op eller sad han ned under kørslen? De billeder man kan se af førerpladsen i div. billeder på nettet og i bøger, har man ikke kunne se noget sæde..

Vh. D 826

Spørgsmål Ms og Mb lyntogene

af OLL, Ballerup, 21/8 2011, 21:49 (4843 dage siden) @ D 826

Halløjsa :-)

Ja, jeg regner med at føreren sad ned, da jeg har været oppe i MS'eren ude på CvK, og der er et sæde i :-)

Mvh. Oliver:-)

Spørgsmål Ms og Mb lyntogene

af D 826, 21/8 2011, 22:00 (4843 dage siden) @ OLL

Hejsa

Takker for svaret..

Vh. D 826

Avatar

Spørgsmål Ms og Mb lyntogene

af Jens, 30 cm bag skærmen, 21/8 2011, 22:32 (4843 dage siden) @ D 826

Hvis føreren har stået op, har han angiveligvis ikke haft ret meget benplads... Jeg mener at have set billeder af føreren i en MS stående op af slags pude der var bygget ind på væggen mod maskinrummet til at hvile ryggen mod. Sådanne forefindes såvel i MO som MS og dermed sikkert også MB.

Med venlig hilsen
Jens

Spørgsmål Ms og Mb lyntogene

af Jens MO-Møller @, 21/8 2011, 22:51 (4843 dage siden) @ Jens

MO-vogne, brune S-tog, MP, MS og MB var oprindelig udstyret med en trebenet skammel uden ryg, da der bag ved førerens plads på førerrumsvæggen var påmonteret en pude, beklædt med læder. Det samme gjaldt også CRS og CPS-styrevognene. CLS var fra starten udstyret med en drejestol meget lig dem der sad i MY og MX. BHS-vognene var fra starten i 1969 udstyret med en trebenet kontorstol uden hjul, men med mulighed for indstilling af sædehøjden og tillige med indstillelig ryg. Disse stole blev senere også indført på MO, MH og S-tog. MS og MB-lyntogene blev i tidens løb - jeg ved ikke nøjagtig hvornår - udstyret med en førerstol som mindede meget om den i MY.

Venlig hilsen

Jens Møller

Spørgsmål Ms og Mb lyntogene

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 21/8 2011, 23:07 (4843 dage siden) @ Jens MO-Møller

Hej Jens.

Den nøjagtige rækkefølge for indførelsen af de forskellige førerstole kender / husker jeg ikke, men . . . Som tjenestegørende i indkøbskontoret (KKI) i de seneste år af min DSB-tid, var jeg med til at købe stolene og dele til vedligeholdelsen. Her var det en "rimelig bevæget" tid, der fulgte, hver gang der indførtes en nyt stykke materiel med en ny førerstol. Bare den mindste forbedring - straks kom der krav om indførelse af denne forbedring på de andre tilsvarende stole, eller helt ny stole af slagsen, hvis der var materiel, der ikke havde dem i forvejen.

Jeg sluttede i 2001, men "kampen" om forbedrede stole, er helt sikkert fortsat. (For at undgå enhver misforståelse: Jeg / vi i kontoret havde den fulde forståelse for ønskerne, --det var jo førernes andet hjem i 7-8 timer daglig-- vi havde bare ikke pengene, og slet ikke tilladelsen til bare at købe stort ind.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Spørgsmål Ms og Mb lyntogene

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 21/8 2011, 22:29 (4843 dage siden) @ D 826

Sad føreren ikke på en "kontorstol" af samme type, som benyttedes i de gamle brune S-tog (1. gen.) samt Mo og tilsvarende, --et lille rundt læderbetrukket sæde på en "pind" med et tilsvarende lille læderbetrukket rygstød, drejeligt, på et understel bestående af fire lange, gråmalede ben, der nederst var svejset på en cirkelrund jernring (dette i modsætning til en "rigtig" kontorstol, der jo havde fire hjul under). Af vel naturlige årsager kan man ikke have hjul under førerstolen i et jernbanekøretøj - selvom køremuglighederne i førerrummene var begrænsede.

Da jeg for mange år siden besøgte S-togsværkstedet/-depotet i Tåstrup, blev disse stole stadig brugt på værkstedet. Det gør de vel ikke mere, --men mon ikke alligevel, der gemmer sig een i et hjørne, --en stol som nogen kunne sende et foto af / måske har en entusiast købt en til samlingen ???

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

Spørgsmål Ms og Mb lyntogene

af Henrik Holm-Jensen @, Søften, 22/8 2011, 20:20 (4842 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Hej Erik

SdMJK har et par eksemplarer af de af dig beskrevne stole.

Når vi får dem tilbage fra udtørring/halon-telt efter vores vandskade, skal jeg hjertens gerne tage et par billeder af dem :-)

MVH

Henrik
Medlem af SdMJK

Spørgsmål Ms og Mb lyntogene

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 22/8 2011, 20:29 (4842 dage siden) @ Henrik Holm-Jensen

Hej Henrik.

Tak for svaret -årsagen til fraværet af stolen er jo trist - jeg har hørt lidt om det.

Ja, --når vi ser billedet/billederne, må vi så se, om vi her på Forum kan blive enige om, hvad de blev brugt til / hvilke litra.

Spændende, --lad os se.

Held og lykke med tørringen

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Spørgsmål Ms og Mb lyntogene

af Jens MO-Møller @, 22/8 2011, 22:54 (4842 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Jeg kommer i tanker om, at jeg da selv for mange år siden har været ejer af en sådan førerstol, som var forsynet med kun tre ben og i stedet for hjul, var der er en lille rund plade i bunden af hvert ben, som var forsynet med gummi. Stolen var ikke drejelig, men på det nærmeste halvfarlig at sidde på, for den væltede meget let kan jeg huske, da jeg havde en sådan i mit hjem. Stolen forærede jeg væk for mange år siden.

Så vidt jeg husker blev disse stole også brugt i MY og MX som "kørelærerstol" og var frit efter hukommelsen af fabrikat KEVI.

Venlig hilsen
Jens Møller

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak