Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Copenhagen Free Port... (Generelt)

af Aleman, 16/8 2011, 23:19 (4935 dage siden)

...ja, det er nu ikke fordi, vi nu skal tale 'denglish', men det er titlen på et lille skrift fra 1896, som omtaler Københavns Frihavn. Vi har tidligere været inde på dette emne, som er ret spændende.

[image]

Hæftet, som er på engelsk, er en slags reklametryksag for den nys oprettede frihavn (anlagt fra 1891 og frem). Efter en indledning om Københavns lyksalig- og herligheder fortælles om dette nye fænomen, en fri-havn: Idéen var jo, at speditører, befragtere osv. her kunne oplagre og omlæsse varer uden at betale told - derfor var hele Frihavnen også omkranset af dobbelte jerngitre.

[image]

På billedet ovenfor ses en del af gitret i den sydlige ende af havnen (alle illustrationer er fra hæftet).

Faciliteterne i Frihavnen var omfattende: Kaj-længden var 3,75 km, der var eget elværk, talrige kraner, siloer, pak- og lagerhuse, kontorer, politi- og toldkontorer - og så havde Frihavnen en prima beliggenhed ved indgangen til Baltikum.

[image]

Man bemærker, at Kystbanen på ovenstående kort er under anlæg. I Frihavnen var der til gengæld lige fra begyndelsen et omfattende spornet. Her kunne lokomotivpersonalet muntert futte rundt på allehånde spor, og selvom de små vogndrejeskiver blot kunne rumme en Q-vogn, kunne man sagtens vende lokomotiverne, da der i sydenden var et herligt sporarrangement med en trekant.

[image]

Men nu må det vist være nok for i aften. Kortet ovenfor kan forhåbentlig generere mange søde drømme - og minder.
....fortsættes.

Venlig hilsen,

Aleman


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Hectorrail
Ambulancetoget holder klar
Ambulancetoget holder klar

Denne artikel stammer fra bogen ´Eventyret om Jernbanen´ af J. Fr. Lawaetz, Jespersen og Pios Forlag 1935. Den handler om, hvad der sker når alarmen lyder over Godsbanegården og hjælpetoget rykker ud med hjælpevogne, redningsvogne og ambulancevogne.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak