Okay, tja, jeg fik informationen om at de var upålidelige af min tidligere fysiklærer, som før han blev underviser på HTX havde arbejdet som ingeniør hos statsbanerne. Det kan meget vel være at han forlod foretagenet inden de blev pålidelige?

Jeg har forsøgt at google akseltællere men synes ikke at kunne finde billeder eller tegninger af deres fysiske udformning eller virkemåde, ej heller om deres grænseflade til sikringsanlægene.

I min interesse for sikringsanlæg og signalsystemers tekniske opbygning er jeg nu nået til akseltællere.

Jeg har læst at de bruges hvor man ikke kan bruge den normale måde med at måle kortslutning på skinnerne. Men, at akseltællere ofte er omgivet af en hvis usikkerhed.

Men, hvordan virker de i praksis? Er der nogen der har billeder af akseltællere?

En akseltæller består af 2 aftastere placeret ved skinnehovedet, her vil et passerende hjul blive registeret af aftasterne. Ved at benytte 2 aftastere placeret tæt sammen, er det muligt at bestemme i hvilken retning hjulet passerer tælleren - det sammen princip som i encoder.

Et togdetekteringsafsnit opfattes som besat, når blot en aksel er kørt ind i afsnittet. Når et antal aksler er kørt ind i et afsnit, skal det samme antal aksler forlade afsnitet igen, for at afsnittet atter opfattes som frit.

Akseltællere benyttes som regel ikke på stationer, der benyttes almindelig sporisolation, men akseltælleren er meget udbredt i forbindelse med linieblok.

/Henrik

Kan det passe at man bruger dem til overkørsler?
På Odderbanen ved Gunnar Clausensvej er der 2 * 2 små 'følere' ved siden af hvert skinnehoved i hver retning af overkørslen.
Kan det passe at man har lagt et lille aksel tæller afsnit, for at få bommene til at gå op når toget holder ved perron?

Jeg kan tage et billede i morgen af arrangementet.