Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hjælp til identifikation af elektromekanisk centralapparat (Generelt)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 14/8 2011, 01:45 (4851 dage siden) @ B. Nissen

Stationsbestyreren / den fungerende eller hvad vi nu kalder ham / hvad han har været, har helt sikkert stået med ryggen til sporene, jfr. nedenstående foto af evp i Sorø 1957. (I øvrigt husker jeg også, at man kunne stå på ø-perronen -der dengang var eneste perron- og se lysene fra sportavlen og følge lidt med i, hvad der foregik. Det kunne man bl. a. fordi vinduet var matteret i striber, skiftevis matteret og klart glas (se evt. http://evp.dk/index.php?page=ballerup-station. )

[image]
evp ved 12/46-apparatet i Sorø 1957.

I Sorø lå stationen også på nordsiden af sporene, og man ser derfor i retning mod København. Årsagen er vist næsten 100% sikkert, at på denne måde, kan stationsbestyreren bedre overse både sit apparat og følge med i, hvad der sker udenfor stationsbygningen, uden at "fremspringet" / karnappen bliver alt for stort.

Skulle apparatet stå yderst mod vinduerne med mulighed for, at signaltjenestens personale skal kunne komme til at arbejde med det / i det fra bagsiden, (og indendørs), må vi regne mindst en lille meter til gang bagved apparatet, 60-80 cm til selve apparatet, måske 100 cm incl. håndtagene. Så er vi allerede oppe ca. 2,2-2,3 meter inde i bygningen inden vi når den fungerendes øjne, hvorfra han skal overse "livets gang" udenfor bygningen. Med den plads han selv skal have, kommer vi vel nemt op på 3,5 - 4 meter som bygningsfremspringet skal være, måske mere.

Med ryggen mod sporene behøver stationsbestyreren/den fungerende kun et bygningsfremspring på en god meters bredde, mens resten af apparatet kan anbringes inde i selve stationsbygningen.

En tilsvarende placering havde f. eks. også apparatet i Tølløse.

(Flere fotos fra Sorø kan ses på min hj.side om stationen:
http://evp.dk/index.php?page=soro-station )

Erik V. Pedersen
www.evp.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MZ1409
Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak