I MODELBANE Nyt november-december 1959, nr. 6, side 151, er nedenstående centralapparat afbilledet. Det fremgår ikke af billedtekst eller artikel, på hvilken station apparatet befinder sig. Men det må vel være en smal sag for Forum? Så vidt jeg kan se, står der "Frederikssund" til venstre.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kan det tænkes, at det er en tidlig udgave af Ballerup station?

Jeg bygger det på, at det kunne se ud som om, der er to ankomne enkeltspor, hvor det så var muligt at skifte tog ved samme perron.

Ja, det kan ikke være andet end Ballerup type 1946 (dansk bygget) i en tidlig udgave. Alene bare det at der står Frederikssund på højre side af sportavlen, udelukker alt andet.

Centralapparatet eksisterer stadig - i den nyeste udgave - på Egnsmuseet i Ballerup (Pederstrup). Jernbanemuseet var ikke interesseret ......

Jeg kom til at kigge på sporplanen på tavlen over komfuret. "spor 1½" må man vel kalde det, der ligger langs med den smalle ende af midterperronen, ender med et signal, ser det ud til ? Mystisk, håber ikke at det nogensinde har vist andet end stop? Er der nogen der kan komme med en forklaring?

Nold

Jeg kom til at kigge på sporplanen på tavlen over komfuret. "spor 1½" må man vel kalde det, der ligger langs med den smalle ende af midterperronen, ender med et signal, ser det ud til ? Mystisk, håber ikke at det nogensinde har vist andet end stop? Er der nogen der kan komme med en forklaring?

De 3 udkørselssignaler gælder for hvert sit togvejsspor, men ikke for blindsporet.

Det øverste signal for spor 1 (?), det midterste for spor 2 (?) og det nederste for sporet uden perron - spor 3 (?) - hvilket må være et spor beregnet på ekspedition af godstog.

/Henrik

Ja, men det undrer mig, at teksten "Frederikssund" står i venstre side af tavlen. Tavlen har vel stået på stationssiden af sporene (på nordsiden) og så ligger byen Frederikssund mod højre. Eller står trafikassistenten måske med ryggen til sporene, når han betjener anlægget - for så ville det jo passe? Kunne der stå "Frederiksværk"?
Kan nogen opklare dette?
MVH

Ja, men det undrer mig, at teksten "Frederikssund" står i venstre side af tavlen. Tavlen har vel stået på stationssiden af sporene (på nordsiden) og så ligger byen Frederikssund mod højre. Eller står trafikassistenten måske med ryggen til sporene, når han betjener anlægget - for så ville det jo passe? Kunne der stå "Frederiksværk"?
Kan nogen opklare dette?
MVH

Det viser sig, at den pågældende artikel fra MODELBANE Nyt er blevet digitaliseret og ligger på nettet her. Det er Ballerup og billedet er taget af James Steffensen i 1949 (hvilket ikke fremgår af den trykte artikel, men kun af den digitaliserede).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Selv om den gamle stationsbygning er revet og der er bygget center hen over sporene, ligger spor 1 og spor 2 præcist samme sted som dengang - perronerne blev ikke bygget om.
Og der er tilsvarende togvejsmuligheder for udkørsel mod København, nemlig fra sporene 1,2 og 3 (som stadig er uden perron). Ballerup er forøvrigt det eneste sted, hvor man har bibeholdt den gamle spornummerering - hvis man havde fulgt gældende praksis, skulle sporene havde været nummereret omvendt, nemlig med laveste spornummer mod "søsiden".

Stationsbestyreren / den fungerende eller hvad vi nu kalder ham / hvad han har været, har helt sikkert stået med ryggen til sporene, jfr. nedenstående foto af evp i Sorø 1957. (I øvrigt husker jeg også, at man kunne stå på ø-perronen -der dengang var eneste perron- og se lysene fra sportavlen og følge lidt med i, hvad der foregik. Det kunne man bl. a. fordi vinduet var matteret i striber, skiftevis matteret og klart glas (se evt. http://evp.dk/index.php?page=ballerup-station. )

evp ved 12/46-apparatet i Sorø 1957.

I Sorø lå stationen også på nordsiden af sporene, og man ser derfor i retning mod København. Årsagen er vist næsten 100% sikkert, at på denne måde, kan stationsbestyreren bedre overse både sit apparat og følge med i, hvad der sker udenfor stationsbygningen, uden at "fremspringet" / karnappen bliver alt for stort.

Skulle apparatet stå yderst mod vinduerne med mulighed for, at signaltjenestens personale skal kunne komme til at arbejde med det / i det fra bagsiden, (og indendørs), må vi regne mindst en lille meter til gang bagved apparatet, 60-80 cm til selve apparatet, måske 100 cm incl. håndtagene. Så er vi allerede oppe ca. 2,2-2,3 meter inde i bygningen inden vi når den fungerendes øjne, hvorfra han skal overse "livets gang" udenfor bygningen. Med den plads han selv skal have, kommer vi vel nemt op på 3,5 - 4 meter som bygningsfremspringet skal være, måske mere.

Med ryggen mod sporene behøver stationsbestyreren/den fungerende kun et bygningsfremspring på en god meters bredde, mens resten af apparatet kan anbringes inde i selve stationsbygningen.

En tilsvarende placering havde f. eks. også apparatet i Tølløse.

(Flere fotos fra Sorø kan ses på min hj.side om stationen:
http://evp.dk/index.php?page=soro-station )

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Eriks forklaring er vel ganske logisk og mon ikke stationsbestyreren har stået med ryggen til de fleste steder? Sådan er der i hvert fald i Skørping, der er en af de få tilbageværende "landstationer".

Men hvordan er det nu det er i Ellidshøj? Stationsbestyreren står med ryggen til; men centralapparatet "vender forkert", siger Ove.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvis jeg må begynde et helt andet sted: Jeg er tidligere blevet spurgt, om jeg ville skrive noget om netop signaler og -apparater, men takkede venligst nej. Årsagen: DSB og privatbanerne har så mange forskellige, at det er håbløst at skrive om, generelt. Altid vil man kunne / nogen skrive, at "det passer ikke, fordi i xxx var det ikke sådan".

Det er helt sikkert rigtigt, for med det store antal stationer, bygget over og ændret over så mange år, vil der helt sikkert kunne findes mange afarter, og man kan ikke tage forbehold for alt (man kan vist her roligt henvise til debatten omkring spornumre, som jeg kun har fulgt overfladisk).

Ser vi så igen på centralapparaterne, kan vi vel passende se tilbage på de gamle Siemens-Halske apparater med håndsving og trådtræk. Igen -måske ikke alle- men vist langt de fleste var anbragt "med ryggen mod muren" og betjeningspladsen ved vinduerne. Om ikke af anden årsag, så fordi stationsbestyreren skulle foretage "Togvejseftersyn" (i et omfang, der altid var angivet for den enkelte station ("Rød plakat") m.v. Stationsbestyreren skulle ved selvsyn forvisse sig om, at togvejen var fri for alt fra henstående jernbanevogne til glemte barnevogne el. lign. Derfor måtte der være frit udsyn så langt fremme mod sporet/sporene som muligt. Det er der bedre og bedre mulighed for jo længere vi kommer ud, hvor der ikke er henstående trækvogne med læs på perronen eller andet henstående op ad stationsbygningen.

Der er formentlig også en del "tradition" / gamle vaner med i mange beslutninger truffet af mange mennesker gennem mange år.

(Ser vi på Ballerup station er den lille kommandopost-udbygning endda bygget på den gamle lave perron, mens den i brug værende ø-perron er af den høje type - det hjælper heller ikke på udsynet).

Det i et tidligere indlæg omtalte foto af apparatet i Tølløse. Juli 1957.
Man aner stationskontoret bag apparatet, og også her stod den fungerende helt fremme mellem apparatet og vinduerne. Ofte havde man endda en kikkert stående fast (ret forstået) på apparatet til hjælp ved togvejseftersynet - det skete vel også, at der gik en køn pige på perronen ! ! !
PS. Rullen foran sportavlen var -som jeg husker det- køreplanen, der her var opklæbet og kunne rulles frem i takt med dagens gang.

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=ballerup-station

Hvis jeg må begynde et helt andet sted: Jeg er tidligere blevet spurgt, om jeg ville skrive noget om netop signaler og -apparater, men takkede venligst nej. Årsagen: DSB og privatbanerne har så mange forskellige, at det er håbløst at skrive om, generelt. Altid vil man kunne / nogen skrive, at "det passer ikke, fordi i xxx var det ikke sådan".

Ole Edvard Mogensen´s seneste værk "Signalhuse" kan - ligesom hans artikler i DJKs tidsskrift "Jernbanen" - anbefales på det kraftigste!