Hej

Et par spørgsmål om ældre signaler som det er svært at finde svar på:

I de gode gamle dage med TU-signaler virker det til, at man kunne have dem efter fulgt af et U-signal eller i stedet benytter sig af et U-signal pr. spor med udkørselstogvej. Hvornår foretrak man det ene frem for det andet?

Såvidt jeg kan se, fandtes der to former for rangersignaler i gode gamle dage: Et med en drejelig blå skive og et med to arme der kunne gå på kryds. Hvornår brugte man det ene hhv. det andet?

I Tønder var der vist i den sydlige ende et armsignal i tysk konfiguration, men med danske design. Har der været andre former for sjove og udsædvanlige signaler, når man ser bort fra lige efter 1920?

Lars

I Tønder var der vist i den sydlige ende et armsignal i tysk konfiguration, men med danske design. Har der været andre former for sjove og udsædvanlige signaler, når man ser bort fra lige efter 1920?

Det med I signalet i Tønder er korrekt. Det var efter tysk signalkonfiguration, men med danske perforerede "slikkepinde" på begge arme.
U-signalerne mod Süderlügum var med én arm, og har således ikke adskilt sig fra ditto tyske bortset fra materialevalget.

Her et noget uskarpt udsnitsscan af det "tyske" I signal.

Og her et tysk standsignal som stod i Danmark ca en kilometer syd for Tønder.

Da jeg tog disse billeder var strækningen Tønder-Süderlügum stadig nedlagt.

I Tønder var der vist i den sydlige ende et armsignal i tysk konfiguration, men med danske design. Har der været andre former for sjove og udsædvanlige signaler, når man ser bort fra lige efter 1920?

Det med I signalet i Tønder er korrekt. Det var efter tysk signalkonfiguration, men med danske perforerede "slikkepinde" på begge arme.
U-signalerne mod Süderlügum var med én arm, og har således ikke adskilt sig fra ditto tyske bortset fra materialevalget.

Her et noget uskarpt udsnitsscan af det "tyske" I signal.

Og her et tysk standsignal som stod i Danmark ca en kilometer syd for Tønder.

Da jeg tog disse billeder var strækningen Tønder-Süderlügum stadig nedlagt.

Standsignalet på det nederste billede henstod stadig efter at strækningen igen blev befaret med godstog i år 2001.
Om det senere er fjernet i.f.m. etableringen af signalgivning fra/til Niebüll og sporombygningen Tønder - Tønder Grænse vides ikke.

Mvh. Poul.

Omkring århundredskiftet anvendtes "togvejssignaler" for udkørsel for hvert enkelt togvejsspor, kombineret med et udkørselssignal for hver strækning, der kunne køres til. Togvejssignalerne i den østlige ende af Bramming var nogle af de sidste af denne art. Næstved havde TU-signaler kombineret med udkørselssignaler for hver strækning, så der stod tre udkørselssignaler i den nordlige ende (mod Slagslse, Ringsted, Køge).

Senere kom et princip med opstilling af et udkørselssignal for hvert togvejsspor. Som eksempel kan jeg foreslå udkørselssignalerne for afgangsristen på Århus G.

Et righoldigt billedmateriale og gennemgang af principper findes i bogen "De danske jernbaners signaler og sikkerhedssytemer gennem 150 år" (Niels E. Jensen og Benny Mølgaard Jensen) bane bøger 1998).

Venlig hilsen

Jens Bruun-Petersen

I følge 'Lokomotivet' nr. 62 s. 8 var der den forskel på arm- og skivesignaler (såkaldte "havelåger"), at armsignalerne kun gjaldt for den ene køreretning, mens skivesignalerne kunne gælde for rangering i begge retninger. I så fald viste de samme lys i begge retninger. Armsignalerne fandtes frem til 1974, mens skivesignalerne eksisterede frem til 1987, stadigvæk i følge tidsskriftet.

Venlig hilsen,

Aleman

Det kunne være at man brugte "krydsvingerangersignalerne" på grund af den bedre synlighed af dette mastesignal på de større stationer. "Havelågen" sad efter min mening normalt på en noget lavere stang.

Næstved ca 1972 med et rangersignal der viser rangering forbudt.

Roskilde hvor man til højre ser et rangersignal vise rangering tilladt, i øvrigt på dagen for uheldet med MX1006 i 1970. Roskilde fik kort efter et nyt 64-anlæg.
Mvh
Georg

Hej Georg.

Det lyder plausibelt, det med synligheden. På de fleste illustrationer - også i Signalreglementet af 1944 - ses armsignalet på en høj gittermast, mens skivesignalet i reglen er på lavere master/standere.

Og endelig er der jo ranger-daglyssignalerne, der normalt havde samme højde som almindelige daglys-hovedsignaler (med rødt/grønt lys), men hvor der også fandtes særlige former - f.eks. indtil for et par år siden i Horsens, hvor rangersignalerne stod mellem hovedsporene og var af usædvanlig lav vækst, samt under perronhallen i Århus, hvor der sad et diminutivt af slagsen, men det forsvandt for en hel del år siden. Desværre har jeg ikke billede af det i Århus, og mine billeder fra Horsens gemmer sig blandt oceaner af andre på diverse CD'er. Når engang jeg har lokaliseret billederne, er emnet for længst glemt... men måske har andre billeder af disse spøjse signaler?

Venlig hilsen,

Aleman

Signalet med krydstavlen står vist dernede endnu.
Den viser at her burde have stået et vorsignal - altså 1000 meter før hovedsignalet (I-signalet til Tønder).

Den findes her på side 82 i pdf-filen.

Mvh
Jens

Hej Aleman
Husker godt de lave rangersignaler i Horsens, i Århus havde vi også masser af daglysrangersignaler ned mod havnen samt tilsvarende op fra havnen. Vi havde faktisk et godt udvalg af alt muligt på det gamle Århusanlæg.

Her post 4 ved godsafgangsristen i Århus med sit arsenal af armsignaler, her er de blevet til SU-signaler. De var forsynet med motordrev og automatisk stopfald når sidste vogn havde passeret sidste sporskifte under post 4. Da man kunne køre både mod Langå eller Skanderborg fra signalet, var der en kasse der kunne vise et L eller S. Post 4 blev saboteret under krigen og det oprindelige type 1912-anlæg blev skiftet med et såkaldt 51-anlæg.
Post 4 manden havde foruden signalgivningen også andre opgaver, han skulle også modtage lokomotiverne når de kørte ud fra depotet lige ved siden af og koble disse til stammerne. Ligeledes skulle han overvåge nedløb af vogne fra stationsristen til afgangsristen, det runde rangerrygsignal ses også på billedet.

Her lidt længere ude hvor man til venstre ser godsafgangssporet op mod post 1 og de to SU-signaler før skiftet mod enten nord eller syd. Systemet blev ændret i begyndelsen af firserne så man brugte den hidtidige ankomstrist (til højre for skinnelageret) også som afgangsrist.
Mvh
Georg

Hej georg.

Tak for nogle flotte og spændende billeder fra en svunden tid.

Venlig hilsen,

Aleman

Her lidt længere ude hvor man til venstre ser godsafgangssporet op mod post 1 og de to SU-signaler før skiftet mod enten nord eller syd. Systemet blev ændret i begyndelsen af firserne så man brugte den hidtidige ankomstrist (til højre for skinnelageret) også som afgangsrist.

Mere af den slags!

Hvad hed posten til højre for post 1 - vel i/for spor 100-gruppen?
Og hvordan blev de ankommende godstog ekspederet/behandlet? Der kunne vist være stof til en hel bog.

Materiellet der er på vej ned under hovedsporene kører/holder der, hvor de fremtidige letbanetog (til/fra Oddder) kommer til at køre.

TU signaler findes stadig i Horsens, Randers og i Skørping.

-og nu du nævner farven blå, mener jeg at huske i 50erne på Vejle St ved perronen (vist nok den østlige) mod nord, var et lyssignal med et blåt (og?, muligvis hvidt, altså måske 2) som IKKE til min sore ærgelse var omtalt i datidens "bibel" Jernbanens HHH. Kan det også forklare?

hilsen Ole

Kan disse rangersignaler evt have vist det noget usædvanlige blå lys, jvnf. sp. om Vejle St?

Ole

og jeg mener Vejlesignalet ligner det firkante Roskildeditto på dit foto. (og gud ved om ikke jeg har set det i Århus også, start 60erne?)

Ole

bemeldte signal i Vejle var anbragt ved enden af perronen ved trapperne op til stationen, altså nordenden af perronen/stationen, ellerete nord-østenden.

Ole

Ole

Ole! Det var 4 indlæg i den samme tråd inden for 50 minutter. Kunne du ikke godt samle alle dine skriverier i så få indlæg som mulig?

Det skyldtes jo nok "alzheimer light-faktoren" hvor de gamle erindringer dukker dråbevis frem.
Til gengæld var de korte!

Hej Aleman og gamle ole
Over sporene 1 til 7 på Århus H sad på Bruunsbroen en kasse med 2 signallamper der kunne vise grønt når der var stillet udkørsel fra sporet og blåt ved indkørsel. Det var rart med den blå lampe når man ventede på toget. Kassen sad ikke lige midt over sporet, men lidt ude til højre. har desværre ikke noget nærbillede af kassen, men et udsnit af et billede fra 1974 viser kassen med de to lanterner oppe til venstre for afgangslyset der ses under broen.

Udsnit tog 113 26/5 1974 føste IC i K 74 ankommer til Århus My1140.

Post 6 på østlige plads på Åehus H 1994.

Udsnit af sportavlen i post 6 i 1970 der viser de mange rangersignaler vi havde.

Her ses placeringen af post 6 med "gaffelunderretningssignalet" overfor.

Spor- og signalplan østlige plads tegning fra 1943.

Post 6 de4r husede FC øst (Grenåbanen) samt et svenskbygget 1912-anlæg.

Der kunne stilles udkørsel fra spor 3, 5 og 6 på Århus H mod havnen og Grenå her er stillet fra spor 6.

Foran rådhuset til højre ses den tidligere distriktsbygning for 2. distrikt.

Til venstre for MR 4070 ses gaffelsignalet.

Protolynet henstod ved muren ind til centralværkstedet i oktober 1994.
Mvh
Georg

Glemte lige lidt forklaring.

Her ses signalbroen på østlige plads i Århus oktober 1994. Man ser de tre hovedsignaler for sporene 3, 5 og 6 på Århus H mod havnestationen og Grenå. De to tilbageblevne rangersignaler er til hhv nordhavnen og sydhavnen. De to rangersignaler til søndre mole og østhavnen er fjernet (bygning af havnehus m.v. over sporene). På tidspunktet for foto var rangersignalerne taget ud af drift og ugyldiggjorte.

Gaffelsignalet var et underretningssignal med normalstilling 2 brændgule i de nederste lanterner. Viste signalet nærmest sporene en blåviolet i øverste lanterne var der stillet signal fra Grenå eller Ahv, den anden viste, at der var stillet et rangersignal fra enten søndre mole, østhavnen eller sydhavnen mod Århus H og signalet måtte i begge tilfælde så ikke passeres i retning mod havnen.

På sportavlen nederst til højre ses et dobbelt rangersignal. Dette er et repetersignal for de to signaler længere fremme og tændte først, når et af de to viste rangering tilladt mod enten nordhavnen eller Århus H.

Sporene fra østlige plads på Århus H mod haven danner en trekant. Skulle f. eks HHJ have "vendt" en Lynette kørte vi for rangersignal på sydhavnen, derfra på et lignende hen på Europaplads og derfra op på Århus H igen og toget var vendt.

Efter ibrugtagning af det nye elektroniske 1990-anlæg og den nye kommandopost i 1998 blev alle de gamle poster nedrevet.

Mvh
Georg

Jeg kan tydelig huske demonteringen af signalerne, for dem pillede jeg selv ned under Ibrugtagningen oppe fra den halv rådne signalbro

Mvh Morten P

Tak til Georg Schmidt for endnu en række spændende og interessante billeder fra 'for ikke så længe siden'. Og lad det så være en opfordring eller ansporing til at tage en masse billeder af 'hverdagen' - perronbilleder, de endnu eksisterende ydre signaler, MR-tog og det, der ellers er blevet tilbage af 'rigtig jernbanedrift'.

Venlig hilsen,

Aleman

Og lad det så være en opfordring eller ansporing til at tage en masse billeder af 'hverdagen' - perronbilleder, de endnu eksisterende ydre signaler, MR-tog og det, der ellers er blevet tilbage af 'rigtig jernbanedrift'.

Venlig hilsen,

Aleman

Er der nogen, der kan give et bud på, hvad der overhovedet bliver at fotografere af ydre signaler i fremtiden? Bliver der overhovedet noget?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Lige en rettelse:

Gaffelsignalet var et underretningssignal med normalstilling 2 brændgule i de nederste lanterner. Viste signalet nærmest sporene en blåviolet i øverste lanterne var der stillet signal fra Grenå eller Ahv, den anden viste, at der var stillet et rangersignal fra enten søndre mole, østhavnen eller sydhavnen mod Århus H og signalet måtte i begge tilfælde så ikke passeres i retning mod havnen.

Et rangersignal viste selvfølgelig ikke brændgult, men brandgult når rangering var tilladt.

Mvh
Georg

Tak for svar. Så kunne det meget vel være det samme med Vejle St, idet jeg dog med sikkerhed kun husker det blå lys, der jo forekom mig noget ejendommelgt (som sagt eneste kilde dengang Jernbanens HHH, hvor signalet jo ikke var med i oversigten)
Har undret mig over dette "blålys" lige siden.

hilsen Ole

Er der nogen, der kan give et bud på, hvad der overhovedet bliver at fotografere af ydre signaler i fremtiden? Bliver der overhovedet noget?

Som det ser ud lige ud, vil alle strækninger og stationer blive udstyret med ETCS level 2. Det bliver derfor denne slags mærker, som opstilles hvor der i dag er signaler.

eller

Vil det så sige at de omtalte=viste signaler var eneste slags hvor blåt lys ingik?
Så har vi jo svaret også på Vejle.

Ole

Hej Aleman og gamle ole
Over sporene 1 til 7 på Århus H sad på Bruunsbroen en kasse med 2 signallamper der kunne vise grønt når der var stillet udkørsel fra sporet og blåt ved indkørsel. Det var rart med den blå lampe når man ventede på toget. Kassen sad ikke lige midt over sporet, men lidt ude til højre. har desværre ikke noget nærbillede af kassen, men et udsnit af et billede fra 1974 viser kassen med de to lanterner oppe til venstre for afgangslyset der ses under broen.

Udsnit tog 113 26/5 1974 føste IC i K 74 ankommer til Århus My1140.

Post 6 på østlige plads på Åehus H 1994.

Udsnit af sportavlen i post 6 i 1970 der viser de mange rangersignaler vi havde.

Her ses placeringen af post 6 med "gaffelunderretningssignalet" overfor.

Spor- og signalplan østlige plads tegning fra 1943.

Post 6 de4r husede FC øst (Grenåbanen) samt et svenskbygget 1912-anlæg.

Der kunne stilles udkørsel fra spor 3, 5 og 6 på Århus H mod havnen og Grenå her er stillet fra spor 6.

Foran rådhuset til højre ses den tidligere distriktsbygning for 2. distrikt.

Til venstre for MR 4070 ses gaffelsignalet.

Protolynet henstod ved muren ind til centralværkstedet i oktober 1994.
Mvh
Georg

I fortsættelse af Georgs fine billeder, sporplan m.v. vises her en nyere sporplan for del af østlig plads. Hvis man sammenligner med Georgs billeder kan man følge udviklingen. På "min" sporplan er der anført et spor, der starter ved sporskifte nr. 700. Måske Georg kan berette, hvad det går ud på?

Aarhus H, skematisk sporplan, seneste rettelse 29. december 1977. Udsnit visende del af østlig plads. Udsnittet kan i højere opløsning ses her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.havnebaner.dk/home/aarhus (under opbygning).

Fint. Lige et dumt spørgsmål. Er gaffelsignalet det diskuterede der kunne vise blåt lys?

Ole

Ja det er det.
Mvh
Georg

Tak.

Ole

Du kan jo, i op til en time efter du har skrevet dit indlæg, gå ind i det igen og rette/tilføje/fjerne tekst..

På udflugten med R 963 den 22/3 1970 kom vi forbi Bramming med de fine gamle TU-signaler.



Her et udsnit hvor man ser de to U-signaler mod Grindsted og Lunderskov, man kan også lige ane I-signalerne.
Mvh
Georg

Og endelig er der jo ranger-daglyssignalerne, der normalt havde samme højde som almindelige daglys-hovedsignaler (med rødt/grønt lys), men hvor der også fandtes særlige former - f.eks. indtil for et par år siden i Horsens, hvor rangersignalerne stod mellem hovedsporene og var af usædvanlig lav vækst

Stødte tilfældigvis på dette billede, der, så vidt jeg kan se, må være sydenden af Horsens station.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Billedet er gengivet i Jernbane Tidende nr. 7, oktober 2004, side 20. Fotograf: Ukendt. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Og endelig er der jo ranger-daglyssignalerne, der normalt havde samme højde som almindelige daglys-hovedsignaler (med rødt/grønt lys), men hvor der også fandtes særlige former - f.eks. indtil for et par år siden i Horsens, hvor rangersignalerne stod mellem hovedsporene og var af usædvanlig lav vækst

Stødte tilfældigvis på dette billede, der, så vidt jeg kan se, må være sydenden af Horsens station.

Sjov detalje at farverne på lanternerne er byttet i dværgudgaven af stærekasserne i forhold til masteudgaven.

Hej Thomas.

Ja det er Horsens. Billedet er fra den 10-07-2004.

Hilsen

Hans S.

Må være rangersignal Y jfr. udsnit fra sportavlen i Horsens. I nordenden var to tilsvarende signaler Z og Æ.

Foto: A B Sillesen februar 1977.

Mvh
Georg

Hej,
Måske kunne forklaringen ligge i det signalanlæg der styrer signalet.

Havelågen drejes mekanisk, med trådtræk, har ofte kort mast iflg. Georg,
hvis masten drejer med dvs havelågen er fast monteret på masten, så ønsker man vel ikke at dreje for megen vægt. Altså findes den stationer med rent mekaniske signalanlæg.
Mit eget eksempel er Frederikshavn. Men var der ikke også havelåger i banegraven i nordenden af Københavns Hovedbanegård, var der mekanisk sikringsanlæg?
Så signalformen har nok ikke noget med stationens størrelse at gøre.

Krydsformen husker jeg fra Næstved, der var der et elektromekanisk signalanlæg.
Signalarmene har samme 45-graders bevægelse som andre signalarme og kan let bevæges af et standardiseret elektrisk drev monteret på masten.
Krydsformen er vel også den nyeste af de to.

Det lyder jo meget logisk ikke?

Men så er der det her signal på Lersøen som havde elektromekanisk signalanlæg:

En elektrisk manøvreret havelåge

Men der er noget mystisk ved signalet, da jeg så nærmere på masten var der to stolper, så masten kan jo ikke dreje, derimod kan skiven ved nærmere eftersyn vippe og lanternen sidder også helt atypisk. På masten sidder et motordrev.
Er det et forsøg på at "motorisere en havelåge" som ikke er faldet så heldigt ud og så har man valgt at lave en ny type signal.

Siden er der jo kommet daglyssignaler for rangering til elektromekaniske anlæg, var det med LME-anlægget i Århus de indførtes?

Med spørgende hilsen
Lars Møller Jensen.

Denne type signaler drejer sig ikke om en lodret akse, det er kun pladen der vippes om en vandret akse vinkelret på sporet. Man kan sige at havelågen bliver til en fortovsrist.
En anden ting, der altid har undret mig: Hvorfor er gitterværket i pladen ikke ens over det hele? Både ovenfor midten og ude til siderne er der nogle huller i gitteret, der ser tilfældige ud og ikke umiddelbart giver nogen mening, men de er ens på alle signaler af denne type.

Hej,
ja signalet på Lersøen gør det, men prøv lige at se nærmere på på billedet fra Fredrikshavn 1977! Det vippede ikke.

og her et til

Jeg tror du tænker på overkørselssignaler, som jo vippede.

Her lidt forklarende tekst fra "Vejledning til forstaaelse af STATIONS OG STRÆKNINGSSIKRINGSANLÆGGENE" udg. Kjøbenhavn 1919 af DE DANSKE STATSBANER JERNBANESKOLEN.

kan desværre ikke sætte næste side ind, indlægget fortsættes om et øjeblik

Hej,
jeg kan desværre ikke uploade næste side hvor der står videre om Figur 28b Rangersignal med Skive der kan vippe ligesom Overkørselssignalet, som er et Signal for krydsende Baner af underordnet Betydning.
Jeg vil prøve igen senere:

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Flere ældre signaler

"M" = Mellembloksignal mellem Tåstrup og Glostrup, 1955

”Havelåge”, Struer, fra DJK-udflugt, beg. Af 1980’erne. Måske en af Danmarks højeste ”havelåger” og måske en af de sidste i drift værende ”havelåger”?

”Havelåge”, Vejle, 1955

M.v.h.
Keld Zumbach

Hej,
jeg stødte lige på det her ikke alt for gode billede fra en af mine første filmruller G-maskineudflugt til Gilleleje via Helsingør og Hillerød 22.februar 1970.

Det sydlige indkørselssignal til Mårum, viser stationen ubetjent.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Hej jeg har nu scannet i en lavere opløsning og her kommer næste side:

og se nu lykkedes det omsider.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen