Privatbanernes rangertrækkraft (HFHJ)
Hej Steen
Det afbildede køretøj MT 5 hører vel rettelig hjemme under kategorien ”hjemmesløjd”. Undervognen blev i sin tid bygget som en serie af tre såkaldte ”dobbeltrettede” 3 akslede motorvogne nummereret GDS M 3 – 5. Det vil sige at der var førerrum i begge ender. De blev byggede af Triangel i 1932 med byggenumrene 1341 – 1343.
”Vores” motorvogn (M 5 byggenummer 1343) fik i 1956 udskiftet benzin motoren med en Leyland dieselmotor på 150 Hk.
Da GDS anskaffede Y-tog, blev Triangel motorvognene overkomplette og i 1964 blev M 5 ombygget ved GDS til en motortrolje for brug ved Baneafdelingen og benævnt MT 5. Motoren blev ændret til en Scania-Vabis D 622 6 cyl. dieselmotor på 135 Hk. På undervognen blev der opbygget et lille førerhus og lad og i den modsatte ende, blev den udstyret med en Hiab-kran.
--
Steffen Dresler