Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DJK udflugt: HHGB 08.11.1964 (10 fotos) (Generelt)

af Niels Munch, 1/8 2011, 15:23 (4865 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 1/8 2011, 15:34

Kære alle,

DJK arrangerede udflugt på HHGB den 08.11.1964 - en lysegrå novemberdag, hvor solen lejlighedsvis gennembrød den lysegrå skysuppe.

Vi - JB-P - og jeg (m.fl.) var med, og nedenfor følger mine fotos derfra.

Men forinden skal vi liiige ha' DJKs egen omtale af turen:

"Søndag den 8. november kl. 10.30 afgik fra Helsingør mod Hornbæk et særtog, der vakte opsigt, hvor det kom frem. Det var DJK's motorsærtog på HHGB. Alene togets oprangering måtte vække opsigt og bringe forundring blandt beboerne langs banen: dieselloko 1 + GDS personvogn C 41 + GDS C 37 + dieselloko 2. Det bør nævnes, at dieselloko M 1 blev bygget i 1921 af DEVA, og at det især gjorde sig bemærket ved sin ejendommelige S-togs lignende fløjte og den tykke blå røg, der konstant steg op fra skorstenen. Efter flere fotostop i det smukke efterårsvejr nåedes Hornbæk. Her spistes på "Bondegården", hvor bl.a. serveredes dejlige rødspætter! - Toget fortsatte til Gilleleje og tilbage til Helsingør (SR)."

Kilde: DJK Foreningsmeddelelser M 8/64 - November-December 1964, "Afholdte møder og udflugter".

Dertil skal lægges, at diesellok 1 mere røg og støjede, end det lagde kræfter til toget.

Af praktiske hensyn afgik toget fra havnesporet dér, hvor senere trinbrættet på Havnepladsen blev etableret:

[image]
HHGB diesellok 1 med særtog, Helsingør 08.11.1964 (nm).

[image]
HHGB M 2 som skydemaskine på samme særtog, Hg 08.11.1964 (nm).

Bemærk Helsingør-Bussen t.h., en Volvo med karosseri fra Carlsen, Humlebæk. Bybusdriften blev dengang forestået af HHGB.

Tilgiv, at jeg tidligere i f.m. et Helsingør-tema har vist disse 2 fotos på forum.

Men lad os fortsætte til Hornbæk, hvor stammen under frokosten på "Bondegården" henstod ganske fotogen - og snart også ganske uden "fjæs":

[image]

[image]

[image]

[image]

Og nu, "Gamle Ole", skal du holde tungen lige i munden: Bussen bag BMS kranarmen på garagepladsen i Hornbæk har 5 store sidevinduer i gammel indfatning og indstigning foran forakslen. Det kan derfor kun være HHGBs GUY-Arab LHUF bus B 8797, bygget hos Carlsen i Humlebæk 1952 med dørarr. 1-0-1 og solgt 1965/66.

[image]

[image]

Videre gik turen til Gilleleje:

[image]

[image]

Alle fotos optaget 08.11.1964 (nm).


Til EVP:

Tak, fordi du har genåbnet HHGB-fællessiden. Du er som sædvanlig velkommen til at bruge de fotos ovenfor, du som webmaster finder anvendelige. Dette gælder også andre HHGB-fotos, jeg i tidens løb har lagt ud på forum. De findes let via forum's søgefunktion. Her skrives blot "HHGB nm", hvorefter du udsøger dig mine indlæg.

Det samme gælder "Lille Nord"; dér kan du finde mine fotos via søgeordene "Fredensborg nm" og "Lille Nord nm".

Du har punket os gamle for ikke at komme til skufferne, f.eks. også omkring NPMB-fællessiden. Jeg har samlet mine bidrag i en særskilt tråd, hvor du kvitterer med: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=14782. Det er vel bare at gå i gang?

Bedste hilsener
Niels

DJK udflugt: HHGB 08.11.1964 (10 fotos)

af gamle ole, 1/8 2011, 18:07 (4865 dage siden) @ Niels Munch

-og ikke nok med det, der spøger adskillige rutebiler i baggrunden!:-)

Hilsen Ole

DJK udflugt: HHGB 08.11.1964 (10 fotos)

af Niels Munch, 2/8 2011, 16:47 (4864 dage siden) @ gamle ole

-og ikke nok med det, der spøger adskillige rutebiler i baggrunden!:-)

Hej Ole,

Ud over de allerede omtalte ses en turistbus (sorte plader) yderst til venstre på billede 2, tilhørende "Copenhagen Excursions". Da den er benzindrevet (4 cifre i registreringsnummeret), er det højst sandsynligt en Bedford SB3 bygget i 1960, umiskendeligt af J. Ørum Petersen, Herning.

M.v.h.
Niels

DJK udflugt: HHGB 08.11.1964 (10 fotos)

af gamle ole, 2/8 2011, 17:20 (4864 dage siden) @ Niels Munch

Ja, og de var blå/mørkeblå, selvom den ser lidt lysere ud på s/h-billedet.
(De var vist pænt store, dog ikke så store som daværende Vikingbusser, vist en del af DFV og HMF og KH beton, vist alle del af et ag de store ingenør/entrepernørfirmaer?)

hilsen Ole

DJK udflugt: HHGB 08.11.1964 (10 fotos)

af UTJ, 1/8 2011, 21:45 (4865 dage siden) @ Niels Munch

Men lad os fortsætte til Hornbæk, hvor stammen under frokosten på "Bondegården" henstod ganske fotogen - og snart også ganske uden "fjæs":

[image]

[image]

Er disse to ikke fra Hellebæk? Synes der er flere træer end i Hornbæk.....

DJK udflugt: HHGB 08.11.1964 (10 fotos)

af MR, Frederiksberg, 1/8 2011, 22:15 (4865 dage siden) @ UTJ

Jo, dette er utvivlsomt Hellebæk.

Vh Michael

DJK udflugt: HHGB 08.11.1964 (10 fotos)

af Niels Munch, 1/8 2011, 23:03 (4865 dage siden) @ UTJ

Kære Ulrik og Michael,

Mange tak for korrektionen! Min billedbogføring for bemeldte dag var ikke så præcis, og faktisk var jeg i tvivl. Nu er den ryddet af vejen.

Bedste hilsener
Niels

DJK udflugt: HHGB 08.11.1964 (10 fotos)

af Poul Andersen @, 2/8 2011, 08:00 (4864 dage siden) @ UTJ

Skønne billeder fra "dengang der var noget ved det".
En detalje springer mig dog i øjnene, - hvordan har man mon afbremset dette tog ?.
M 1 har ingen slanger til trykluftbremsen og M 2 har kun vacumslanger !.

Kan nogle på forum der var med på turen løse dette spørgsmål ?.

Mvh. Poul.

DJK udflugt: HHGB 08.11.1964 (10 fotos)

af UTJ, 2/8 2011, 08:12 (4864 dage siden) @ Poul Andersen

Toget må have været skruebremset og i øvrigt bremset af hhv M 1 og M 2's bremse, der jo selvfølgelig ikke var forbundet. Men har M 1overhovedet nogensinde haft vacuumbremse? Hvis ikke så har M 1's ordinære persontog altid været skruebremset......

DJK udflugt: HHGB 08.11.1964 (10 fotos)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 1/8 2011, 21:48 (4865 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels.

Tak for tilladelsen til brug, og påmindelsen om NPMB-billederne.

Det er rigtigt, at jeg i et par tidligere indlæg har "prikket" lidt til de gamle fotografer, men som jeg allerede har skrevet til dig (pr. mail), så var Du jo netop en af de der leverede fotos, og som jeg netop roste/takkede for jeres/deres deltagelse.
Samtidig kan både Du og jeg konstatere, at det stadig er de samme få ældre fotografer, der giver lyd fra sig. Der er intet nyt under solen. Så ! ! !

Herefter vil jeg give mig til at se på tilsendte foto fra både HHGB og Lille Nord.
Desværre er det ikke "bare" at lave et link, og så er den "hjemme". Mange af billederne bør/skal "rettes op" på en eller anden måde. Nogle -tilsendt pr. mail- er over den normale størrelse, og skal sættes ned i størrelse først, andre -det må vist erkendes- trænger lige til et gennemsyn inden de lægges på siden (støv/fnug/ridser/for lyse/mørke m.v.)- og alle skal først uploades på min side. Det tager tid altsammen, og i mellemtiden står verden jo ikke stille.

Hilsen,
Erik V. Pedersen
www.evp.dk

DJK udflugt: HHGB 08.11.1964 (10 fotos)

af Henrik Holm-Jensen, 1/8 2011, 22:37 (4865 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Hej Erik

Tilgiv mig; men er årsagen til, at der ikke dukker flere fotos op den, at der ikke efterhånden ikke er så mange tilbage, der har "nye" ukendte fotos ?

Hvis jeg har det mindste ret i ovenstående, er det jo da ekstra vigtigt, at vidende personer som dig, overleverer så megen viden og dokumentation som muligt, til "Next generation" :-)

For mit eget vedkommende : 56, jyde, kom sent ind i fotograferingen, gælder, at de første mange togbilleder, blev tager på nu, forsvunde desværre - dias film.
Efterfølgende må det tilståes, at de fleste billeder er taget i forbindelse med museumsaktiviteter - bortset fra de tyske ;-)

Med venlig hilden

Henrik Holm-Jensen

DJK udflugt: HHGB 08.11.1964 (10 fotos)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 2/8 2011, 00:22 (4865 dage siden) @ Henrik Holm-Jensen

Hej Erik

Tilgiv mig; men er årsagen til, at der ikke dukker flere fotos op den, at der ikke efterhånden ikke er så mange tilbage, der har "nye" ukendte fotos ?

> 1) Hvis jeg har det mindste ret i ovenstående, er det jo da ekstra vigtigt, at vidende personer som dig, overleverer så megen viden og dokumentation som muligt, til "Next generation" :-)

> 2( For mit eget vedkommende : 56, jyde, kom sent ind i fotograferingen, gælder, at de første mange togbilleder, blev tager på nu, forsvunde desværre - dias film.

Efterfølgende må det tilståes, at de fleste billeder er taget i forbindelse med museumsaktiviteter - bortset fra de tyske ;-)

Med venlig hilden

Henrik Holm-Jensen

------

Hej Henrik.

Skal jeg være ærlig -og det skal man jo være: Jeg tror, der er masser at tage af, --det ser vi jo gang på gang her i Forum-- og vi kan jo, som bekendt, ikke få det med os på den sidste rejse.

1) Ja, --og er det ikke lige det, jeg forsøger på, --samt også gerne at få nogle andre til det.

2) Her er jeg ikke ganske med. Mon ikke der er faldet noget ud af sætningen.

Hilsen,
Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

DJK udflugt: HHGB 08.11.1964 (10 fotos)

af Henrik Holm-Jensen, 2/8 2011, 23:07 (4864 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Hej igen Erik

Jow - det var tumbet skrevet :-)

Hvad jeg mente med det var, at jeg egentlig er meget ked af, ikke at kunne bidrage med billeder etc. - men i stedet bare er "nyder" af dine sider.

Når jeg nu har haft / har så stor fornøjelse af at se siderne, er det på en måde kreperligt, ikke at kunne bidrage med noget konstruktivt selv.

De eneste togrelaterede billeder jeg tog, var på dias-film, og disse er "pist verswunden". (Desuden var alle disse taget på / i Jylland / Fyn.)

MVH

Henrik

Jernbanebøger

Færgen er i havn om få minutter

Færgen er i havn om få minutter. Pris 270 kr.

Læs mere
ContecRailBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak