W.E. Dancker-Jensen, som jo desværre lige er gået bort, vidste en del om Frederikssundbanen i gamle dage. Jeg havde for nogle år siden en telefonsamtale med ham, hvor han fortalte om materielbenyttelsen på denne hans – og min – hjemmebane. Derefter sammenstykkede jeg de oplysninger, han gav, og de følger nedenfor; måske er der nogen her på Jernbanen.dk, der kan supplere eller uddybe:

MO-vognene kom til banen før 2. verdenskrig. Omkring samtidigt forsvandt ML-vognene. Under krigen kørte kun damp; godstog med G-maskiner og persontog med O-maskiner påkoblet mestendels to-akslede vogne litra CY, CU m.fl.

Under og i nogle år efter 2. verdenskrig kørte nogle særlige tørvetog til Veksø, af og til trukket af litra C eller K.

Ved en enkelt lejlighed, formentlig i 1946, blev et tørvetog sogar fremført af en PR-maskine, hvor man kørte med tenderen forrest i retning mod Veksø.

MO blev efter krigen hurtigt indsat i alle persontog igen – allerede i 1945. Herefter sås litra O kun sjældent – sidste gang mellem jul og nytår 1952-53.

CP- og CO-vognene (med eller uden tagrytter) har kun ved enkelte lejligheder kørt på banen.

I godstrafikken blev G-maskinerne erstattet af litra D i midten af 1950’erne. Da Dancker flyttede fra Ballerup i 1960, kørte her stadig D-maskiner.

Vingesignalerne omkring Ballerup blev formentlig fjernet lige før 1949.

Stangrækken vest for Ballerup forsvandt cirka 1970.

Dengang togene fra Frederikssund kørte helt til Vanløse og da man også under krigen kørte med damp kunne man godt løbe om i Vanløse, og her var en vandkran.

* * *

Et par spørgsmål kunne jeg dog ikke få besvaret:

- Har litra S planmæssigt være indsat i godstog?

- Hvornår kørte sidste ordinære damptrukne tog?

- Standard-MO-oprangeringerne, som jeg oplevede dem i 70'erne, dvs. MO+Cll+Cll+MO eller blot MO+Cll+MO - hvornår begyndte man med disse oprangeringer? Før var der indsat Cls-styrevogne, og endnu før CR(S)-vogne. Hvem kan komme med årstal?

- Hvornår blev MX-diesellokomotiverne indsat i godstog?

(I TKØ var der i 70’erne anført MX 600 i godstoget fra Gb til Ballerup, mens MO-stammerne øjensynligt klarede godstrafikken fra Frederikssund).

Venlig hilsen
Henrik

I Tjenestekøreplan 1A sommeren 1960 er godstogene til/fra Ballerup 2505 Vanløse pass. 2.40 og 2506 Vanløse pass. 4.50 med S 540. Men de kunne så ikke på de 2 timer nå fra Ballerup til Frederikssund.

Hej Henrik,

Har du haft næsen i "Banen sætter spor, Frederikssundbanen i 110 år 1879-1989" af K.B. Christoffersen (Forlaget Thorsgaard, ISBN 87-88465-72-8)?

Den kunne evt. give svar på nogle af dine spørgsmål (uden at jeg lige akkurat har pløjet den igennem her & nu ).

Mo 1815 = 2 Cll = Mo 1810 (tog 2162) mellem Måløv og Veksø 14.07.1975 (nm).

M.v.h.
Niels

Har du haft næsen i "Banen sætter spor, Frederikssundbanen i 110 år 1879-1989" af K.B. Christoffersen (Forlaget Thorsgaard, ISBN 87-88465-72-8)?

Hej Niels.

Dejligt billede af MO-toget ved dæmningen mellem Måløv og Veksø. Herligt.

Nej, informationerne om materiellet på Fs-banen i omtalte bog er få og små, og det gælder også de få andre publikationer om banen, der er udgivet ... desværre.

Venlig hilsen
Henrik

Hej Niels og Henrik.

Samme udsigt, bare februar 1968, bare med kun een CL-vogn:

----

Henrik:

Du må vel lige være "ham", der kan tilføre min Ballerup-side et og andet spændende, evt. korrigere nogle årstal.

Hilsen,
Erik V. Pedersen,
http://evp.dk/index.php?page=ballerup-station

I 1952 kørte godstogene fra og til Frederikssund efter følgende plan. Bemærk den samtidige tilstedeværelse på Frederiksberg - måske man kunne nå at skifte lokomotivpersonale, få lokomotivføreren (eller i det mindste fyrbøderen) kunne nå tilbage til Frederikssund indenfor den normerede arbejdstid.

Det her er meget interessant. Vi har i flere tråde haft op at vende om der har været CO og CP på Frederikssundsbanen, idet jeg mener at kørt med sådanne i 50erne, først i 60erne (Sidst i tråden om Valby St)
Jeg blev "skudt ned" hvergang idet man mente det ikke kunne passe.
Nu bekræfter du det!

Hilsen Ole

Hej Svend

Interessant. Det kunne se ud til, at det var i 1952, D-maskinerne holdt deres indtog på Fs-banen jfr. teksten "Togarten er nu ændret til D 450".

Venlig hilsen
Henrik

Kære Svend, Henrik, Niels, Erik og Gamle Ole.

Har dykket lidt i dampen på Frederikssundsbanen således:

Vedr. anvendelse af litra O + lidt G og S på Frederikssundbanen.

Frem til 1903 anvendtes hovedsageligt litra Bs og derefter frem til 1907 litra Cs i persontogstrafikken og litra Ls i godstrafikken, der dog allerede blev afløst af litra G III i 1905 på Frederikssundsbanen, bl.a. nr. 628, der kørte morgen- og eftermiddagsgodstogene.
Pr. 1. oktober 1907 så anvendelsen af litra O ved 1. Maskinkreds (København) således ud, at København H i 2. tur havde 5 Lokomotiver IV klasse (litra O) for kørsel Persontog København-Frederikssund.
Det er nyt at litra O køre næsten alle tog på Frederikssundsbanen. Det vil sige, at der i princippet anvendtes litra O i alle tog København-Frederiksberg-Vanløse-Ballerup-Frederikssund. Kun de store morgen- og eftermiddagsgodstog blev fremført af litra G, dog O hvis ikke G lokomotiv tilrådighed.

I 1911 åbnede Københavns 3. banegård (nuværende København H), og kørslen til Frederikssund blev flyttet til den nye banegård.
Turmæssigt var der oprettet en 4. tur ved Godsbanegårdens Maskindepot (Gb) ved Otto Bussesvej med 4 litra O, der kørte godstog Godsbanegården-Frederikssund-Godsbanegården og Godsbanegården-Ballerup.

Pr. januar 1920 var fordelingen af litra O ved København Gb således:
Fast tur: 309, 310, 311, 315, 318, 331, 333, 334, 336.
Reserve: 302, 303, 307, 320, 322, 327, 335
At der er hele syv O lokomotiver i reserven ved Gb skyldtes bl.a., at der nu var kommet tilstrækkeligt med litra D lokomotiver for godstjenesten, hvorfor flere O lokomotiver kunne frigøres fra denne tjeneste. Gb´s O lokomotiver kørte Frederikssund.

Pr. 15. maj 1926 Mdt Gb således:
• Tur 6 A, 4 O, kun hverdage, der kører Frederikssund-København og København–Ballerup.
• Tur 6 B, 4 O, kun søn & helligdage, der kører som under Tur 6A.
• Tur 13 A, 4 O, kun hverdage, der kører København-Frederikssund, København-Klampenborg, København-Københavns Frihavn, København-Holte, København-Rungsted og København-Lyngby og København-Vedbæk.
• Tur 13 B, 4 O, kun søn og helligdage, dog ej i september, der kører København-Holte, København-Rungsted, København-Klampenborg, København-Lyngby, København-Københavns frihavn, København-Rungsted og København-Ballerup.
• Tur 13 C, 4 O, kun søn og helligdage i september, der kører København-Rungsted, København-Skodsborg, København-Ballerup, København-Holte, København-Københavns Frihavn og København-Klampenborg

Frederikssundsbanen og midtbanen.
O lokomotiver sås køre togene nr. 3323-3302 Frederikssund-Ringsted-Frederikssund i 1931-1932 og i togparrene nr. 1935-1944 (senere benævnt nr. 1235-1248) (København-) Frederikssund-Skibby og retur fra ca.1930 til 1936. Hertil togene nr. 275-270 (senere togene nr. 395-386) Frederikssund-Ringsted-Frederikssund i 1934-1936.

Pr. 21. december 1942 havde Godsbanegården i København nr. 322, 323, 325, 326, 327, 328, 331 og 332 i fast tur. De kørte Frederikssund-Vanløse, København-Rungsted-København (Persontog), København-Frederikssund, Godsbanegården-Frederikssund (godstog), Hillerød-Helsingør (På ”Lille Nord”, Persontog), Frederikssund-Godsbanegården (Godstog), Godsbanegården-Frederikssund-Vanløse-Godsbanegården (Godstog) og Vanløse-Frederikssund-Vanløse-Frederikssund (Persontog).

Pr. 4. december 1942 ses anvendelsen af G-maskiner på Frederikssundsbanen således:
• Tog 2215 (Gb-Fs) + Rangering Frederikssund + Tog 2228 (Fs-Gb).

I 1943 ønskes mulighed for at anvende S-lokomotiver på Frederikssundbanen.
”Da S-Maskiner har væsentlig større maksimalt dynamisk Akseltryk end lette P-Maskiner kan man af sportekniske Grunde ikke give Tilladelse til Kørsel med S-Maskiner paa Strækningen Vanløse-Frederikssund uanset den givne Tilladelse til Kørsel med de lette P-Maskiner paa denne Strækning. Valby-Vanløse kan tillades befaret med S-Maskiner, men denne Tilladelse har vel næppe Interesse for Distriktet, naar Tilladelse til Kørsel paa Frederikssundsbanen ikke kan gives”.

Efter åbningen af S-banen til Ballerup i 1949 kommer tilladelsen dog til gå helt frem hertil. Dog må S-lokomotivet anvendes som hjælpemaskine Vanløse - Frederikssund.

Efter krigen ses Anvendelsen af litra G at ophøre og kørslen bliver overtaget af litra D, men G kunne dog – hvis tilrådighed – kunne anvendes som reserve.

Efter krigen fortsattes kørslen med litra O, men gradvist blev også kørslen her overtaget af litra MO. Banestykket fra Vanløse og til Ballerup blev elektrificeret i 1949, hvilket blev begyndelsen til enden for O lokomotiverne på denne strækning. Men på delstrækningen Ballerup-Frederikssund, blev nogle af persontogene stadig fremført af litra O frem til ca. 1951-1952, indtil der var kommet tilstrækkeligt med de nye motorvogne (1800 serien). Ligeledes kunne man i en kort periode se et O lokomotiv ved morgen- og eftermiddagsgodstoget, hvis ikke en litra D eller G tilrådighed.

Herefter ses anvendelsen af litra O fuldstændig at ophøre.

Jeg har ikke dykket i anvendelsen af D, men det kan jeg se det allerede er ved at blive gjort.

Du må vel lige være "ham", der kan tilføre min Ballerup-side et og andet spændende, evt. korrigere nogle årstal.

Jeg glæder mig til at nærlæse dit "værk". Om jeg så kan bidrage med noget, må tiden vise.

Venlig hilsen
Henrik

Det her er meget interessant. Vi har i flere tråde haft op at vende om der har været CO og CP på Frederikssundsbanen, idet jeg mener at kørt med sådanne i 50erne, først i 60erne (Sidst i tråden om Valby St)
Jeg blev "skudt ned" hvergang idet man mente det ikke kunne passe.
Nu bekræfter du det!

Hilsen Ole

Ja-tja, jeg ville gerne kunne bekræfte det, men som nævnt skulle CO- og CP-vognene - ifølge Dancker - kun have forekommet på Fs-banen ved særlige lejligheder. Mere præcist sagde han det ikke, og jeg har endnu ikke set fotos af tog på Fs-banen med disse vogne.

Venlig hilsen
Henrik Tolderlund

I 1943 ønskes mulighed for at anvende S-lokomotiver på Frederikssundbanen.
”Da S-Maskiner har væsentlig større maksimalt dynamisk Akseltryk end lette P-Maskiner kan man af sportekniske Grunde ikke give Tilladelse til Kørsel med S-Maskiner paa Strækningen Vanløse-Frederikssund uanset den givne Tilladelse til Kørsel med de lette P-Maskiner paa denne Strækning. Valby-Vanløse kan tillades befaret med S-Maskiner, men denne Tilladelse har vel næppe Interesse for Distriktet, naar Tilladelse til Kørsel paa Frederikssundsbanen ikke kan gives”.

Efter åbningen af S-banen til Ballerup i 1949 kommer tilladelsen dog til gå helt frem hertil. Dog må S-lokomotivet anvendes som hjælpemaskine Vanløse - Frederikssund.

Man må dog have skiftet mening allerede i 1944, idet der i "Tjenestekøreplanens indledende bemærkninger" gyldig fra 23. oktober 1944 under "Tilladt Lokomotiv- og Motorvognsbenyttelse" for strækningen Vanløse-Frederikssund er anført

B Endvidere kan Loko S anvendes som hjælpemaskine for nedbrudte tog

Gruppe B omfatter PI (901-903, 905-919), PR samt A, C, D, F, G, HS, J, K, O, Q samt MV og MX samt følgende motorvogne: MOII, MK-FK, MA, MC, ME, MF, ML, MM, MOI, MP, MQ og MR

Godaften Svend!

Jamen du har helt ret i tilladelse til at anvende S som hjælpemaskine fra 1944. Jeg skrev også - dog ikke så tydligt som jeg gerne ville - at Direktoratet gav denne tilladelse allerede i 1943 i en skrivelse. Dette er så udmyndiget i 1944 TIB´en som du henfører til.
Tekstmæssigt ramte jeg nemlig ind i loftet (6000 anslag) og måtte slette over et par gange, hvorfor bl.a. årstallet røg ud.

(Jeg har personligt kun en gang set en S på strækningen, et tomtløb mod Ballerup i midten af 1960´erne).

Men jeg er sikker på at de gode "Trafikfolk" her på siden vil kunne finde mere om anvendelsen af D og S på Frederiksundsbanen.

Men en eventuelt brug af CP og CO forstår jeg ganske simpelt ikke. Der er overhovedet ikke logik i dette og kan KUN være forekommet - som Dancker sagde - som en enkelt SJÆLDENHED i en nødsituation eller et særtog. Dette må trafikfolkene jo også kunne se i en togplan?
Hvis det skulle være i midten/slutningen af 1950´erne eller begyndelsen af 1960´erne er dampdriften med persontog jo holdt HELT op. Og der var jo så tilstrækkeligt med CR og CL typer til rådighed. Ydermere var den senere CPL i 2. Dc. Og man skulle da mene, at vognene i det mindste skulle have brummertryk, hvilket jeg ikke kan se at CO har haft. Så den anvendelse er i min optik ikke logisk. Sorry Gl. Ole

Fortsat god aften!

NB: Tilladelser til kørsel er faktisk et studie værd. Ganske mange gange er tilladelsen givet af Banetjenesten eller Baneafdelingen og straks herefter annuleret af en forest myndighed. Bl.a. i og omkring København ligner det en krig mellem Maskin- og Benejenesten på den ene side og Direktoratet på den anden side. Men det er jo en anden historie.

Du har helt sikkert ret med undtagelsen. Som jeg også skrev (også andetsteds) var det netop i forbindelse med åbningen af den den store HB-butik (hed det mon Comus eller Kvickly dengang?) at jeg har denne erindring.
Der blev udstedt særlige billetter til formålet (muligligvis grønne ved røde skrå tværstriber!?).
(Det er jo denne barnlige erindring med at hvis der var 8 (+/-) vinduer var det nok CO, og hvis der var 7 ditto var det nok CP, men specielt det sidste behøver jo ikke at være tilfældet, jvnf. ombygningscirkusset mm. Der var jo adskillige andre litra med samme konfirguration.
Det får mig også nu til at tænke over min påstand om MULIGE CP på Lille Nord. Det behøver jo nej heller at have været CP, men husker bare det med "7 vinduer")
Nå, det var vist lidt af et sidespor/udflugt, så no hard feelings

Hilsen Ole

Godformiddag Ole!

Det var nok udtrykket "kørt på/anvendt" på der trikker mig. For selvfølgelig har der da sikkert været en løsgående CP/CO på Kysten, Nord, lille Nord eller Frederikssundbanen. Men de har ikke været ANVENDT i forbindelse med den planlagte toggang og dermed i forbindelse med oprangeringer i tog opført i TK.
For hvis vi ikke passer på med udtrykkene går det galt. For så har der kørt Ms lyntog og litra R II på Midtbanen, sporvogne i Københavns Frihavn, Orientekspressen i København og årligt blev der anvendt litra Buh i 1960´erne på S-banen mellem Herlev og Frederiksberg !!
Altså, vi skal holde os til togplanerne og TK for at få det korrekte billede af hvilket materiel, der er blevet anvendt. F. eks. har litra PR jo ikke traffikeret Frederikssundsbanen, selvom en enlig svale muligvis har været en tur i Veksø i 1946.
Men jeg forstår godt dit spørgsmål nu:
"Kan der i forbindelse med en eventuel særtogskørsel have været anvendt andet materiel en normalt, f. eks. litra CP/CO"? Og hertil vil svaret sikkert være. "Det er da en mulighed. Kan det uddybes, således at der eventuelt kan findes en særtogsanmeldelse frem?"
Nå, ved ikke om der er nogen der gemmer på særtogsanmeldelser i stor stil, men en sådan kunne give et svar.

Ønsker dig og alle andre læsere en forhåbentlig fortsat god tirsdag.

Tak for svar. Jeg prøver at kontakte COOP (ex-fdb) og spørger dem hvornår den bemeldte butik blev åbnet. Hvis de kan finde ud af det har vi en temmelig præcis datering. Jeg vender tilbage med info.

Hilsen Ole

I Tjenestekøreplan 1A sommeren 1960 er godstogene til/fra Ballerup 2505 Vanløse pass. 2.40 og 2506 Vanløse pass. 4.50 med S 540. Men de kunne så ikke på de 2 timer nå fra Ballerup til Frederikssund.

Hej Tom

Tak for indlægget. Hvis Dancker mener at have set D-maskiner i Ballerup i 1960, og du har fundet ovennævnte oplysning med S-maskine i godstoget Gb-Ballerup gældende fra sommer 1960, kan man måske udlede, at det netop var i 1960, at litra S erstattede litra D i godstogene til Ballerup. Måske blev godsbefordringen videre til Frederikssund klaret med MO-stammerne allerede dengang?
Så er spørgsmålet, hvornår MX erstattede litra S?

Venlig hilsen
Henrik

I tjkpl 1B af 31.05.59 fremfører en S-maskine (S 540) morgengodstoget til Ballerup fra Gb via Frederiksberg. En MO (MO 185) kom lidt senere med posttoget til Fs med et kvarters ophold i Ballerup. MO'en kunne måske få et par godsvogne med fra Ba mod Fs?
Mvh
Georg

Hej Henrik

Jeg har kun enkelte tjenestekøreplaner. 1949 var godstogene til/fra Frederikssund togart G 310. I 1956 godstogene til/fra Ballerup togart D 450. I TIB fra 1960 var S tilladt som hjælpemaskine Ballerup Frederikssund. Og i Tjenestekøreplan 1 B fra 1966 var de gennemkørende godstog Ballerup-Frederikssund togart MX 600 ud og MX 400 hjem, et posttog til Fs Mo 185 og godstog fra Fs med kortere sgtop i Ølstykke og Stenløse MO 185, samt godstog Ballerup-Måløv og omvendt med MO 185

Tom

Hej Henrik

Jeg har kun enkelte tjenestekøreplaner. 1949 var godstogene til/fra Frederikssund togart G 310. I 1956 godstogene til/fra Ballerup togart D 450. I TIB fra 1960 var S tilladt som hjælpemaskine Ballerup Frederikssund. Og i Tjenestekøreplan 1 B fra 1966 var de gennemkørende godstog Ballerup-Frederikssund togart MX 600 ud og MX 400 hjem, et posttog til Fs Mo 185 og godstog fra Fs med kortere sgtop i Ølstykke og Stenløse MO 185, samt godstog Ballerup-Måløv og omvendt med MO 185

Tom

Det vil sige det skal forstå således, at S-maskine kørte planmæssigt godstog Gb-Ballerup, mens på den sidste del af strækningen Ba-Fs var S-maskinen kun tilladt som hjælpemaskine i 1960?
Spændende oplysning med MX helt til Frederikssund i 1966 - så må man jo prøve at finde tjenestekøreplaner fra perioden 1961-66 for at se, om MX'erne eventuelt kom nogle år før end 1966.
Et posttog med MO til Frederikssund! Det lyder spændende. Bare der var nogen, der har fotograferet det. Også S-maskine med godstog til Ballerup kunne være meget interessant at se. Men toget kørte øjensynligt kun i nattetimerne, så fotos er nok svære at opdrive.

Venlig hilsen
Henrik

Iflg tjkpl 1A af 3/6 1956 var Ballerupslæberen D 450, når men ser på tiden for tilbagekørslen kunne D'eren ikke nå Fs.
Iflg TIB 9/5 1948, 18/5 1952, 22/5 1955, 2/6 1957, 28/5 1961 og 26/5 1963 måtte S-maskine bruges som hjælpemaskine Ba-Fs.
Mvh
Georg

Hej Steff og andre

Nu lysner det!
Efter en større kildekritisk historierunde til COOP, FDB, Erhvervshistorisk arkiv, som har arvet HBs arkiver, og endelig Lokalhistorisk aekiv, bibliotek og borgmester i Frederikssund, når vi frem til følgede:
året er 1961 Dato pt ukendt
Og der var tale om en kulturrevolution i byen. Må også have været stort dengang med en sådan HB Comus.
Fremover må jeg nok være forsigtig, idet jeg pr automatik har tænkt 7 vinduer=CP, 8 vinduer=Co. Det bør hedde CP og CO lignende "modeltyper".

hilsen Ole

-og den foreløbige konklussion nok er særtog , og det jeg referer til er 1961 (se også de andre indlæg)

hilsen Ole

Hej igen

Kom vi tættere på med året 1961? (CO, CP mm)

Ole

MY 1128 med myldretidsstammen (P 2162) i spor 3 i Ballerup den 26. august 1982. I baggrunden anes MX 1020.

Steff gjorde ganske udmærket rede for anvendelsen af damplokomotiver på Frederikssundbanen fra omkring århundredeskiftet til og med 2. verdenskrig. Dog mangler der stadig lidt om, præcis hvornår MO-vognene blev indsat første gang.
Nedenfor vil jeg prøve at sammenfatte mine egne notater med oplysningerne fra alle de øvrige indlæg:

Efter 2. verdenskrig blev MO indsat i driften igen. Enkelte persontog blev dog fremført af O-maskiner indtil omkring 1951-52. Trækkraftmangel i julen 1952-53 forårsagede nok engang anvendelse af litra O, men det var så også sidste gang med dampfremførte persontog. For i mellemtiden var MO-vognene blevet så talrige (2. serie blev påbegyndt leveret i 1951), at de kunne klare al persontrafik mellem Ballerup og Frederikssund. Strækningen fra Ballerup og ind mod København var i 1949 blevet S-bane.

Godstrafikken fortsatte med litra G (typisk togart G 310/400) indtil oktober 1952, hvor D-maskinerne overtog godskørslen, både lokalt til Ballerup og på hele strækningen til Frederikssund (togart D 450).

Kort før 1960 begynder S-maskinerne at optræde planmæssigt på Frederikssundbanen. Ifølge tjenestekøreplan 1B fra 31/5-1959 blev godstoget Gb-Frederiksberg-Ballerup og retur fremført af S-maskine som togart S 540.

Godstrafikken videre mod Frederikssund klaredes med MO-vogne eller måske en MO-stamme. Her på denne yderste delstrækning var litra S kun tilladt som hjælpemaskine. Det skyldes sandsynligvis en svagere overbygning (formentlig 37 kg/m-skinner mod 45 kg/m-skinner på S-banen. Muligheden for at bruge den større S-maskine som hjælpemaskine på Frederikssundbanen var i øvrigt til stede allerede fra 1943-44; idet tilladelsen blev givet i 1943 og derefter anført i TIB i 1944. Denne passus kunne findes i TIB i hvert fald frem til maj 1963.

MO-godstogene helt til Frederikssund blev kørt som togart MO 185 i flere år fremover; også i 1970'erne, hvor man kørte med to MO i hvert tog.
Fra omkring midten af 1960'erne (i hvert fald fra 1966) fremførtes godstogene på hele strækningen Gb-Fs af MX-lomomotiv. Ud som MX 600, tilbage som MX 400.
Også i denne periode, altså i 1960'erne, kørte desuden et posttog (bl.a. anført i tjenestekøreplanen fra 1959 og 1966). Efter morgengodstogets ankomst til Ballerup kom snart efter et MO-fremført posttog (MO 185), som efter et kvarters ophold fortsatte til Frederikssund.


Før 2. verdenskrig var personvognsmateriellet typisk toakslede vogne, såsom litra CU og CY, men også de gamle to-etages vogne fra århundredeskiftet og endnu ældre kupévogne kunne ses. Efterhånden kom nærtrafikvognene litra CR til, og de blev snart enerådende efter krigen. Da S-banen og S-togene kom til Ballerup i 1949 udgik "Frederiksundstogene" herfra, og fra 1951, da CRS-styrevognene fremkom, kunne den typiske oprangering mellem Ballerup og Frederikssund være MO + CR + CRS. I begyndelsen af 1960'erne blev et antal vogne af den sidste del af leverancen af de nyere CL-vogne udstyret med styreledninger (= litra CLL), og indsat som mellemvogne mellem CRS-styrevognen og MO-motorvognen. Også CR-vognene havde styreledninger og fik med tiden litra CRL, og i store tog kunne man se oprangeringer som eksempelvis MO + CLL + CRL + CRS. I midten af årtiet forsvandt både CRL og CRS - de sidste trævogne her på banen - og blev erstattet af flere CLL (snart omlitreret til Cll) og styrevognsvarianten CLS (Cls).
Omkring 1970 begyndte man konsekvent at køre med to MO i hvert tog - én i hver ende af toget. Således var oprangeringen mandage til fredage MO + Cll + Cll + MO, mens man i weekenden kunne nøjes med MO + Cll + MO.

Efterhånden som mere moderne materiel dukkede op på andre baner, begyndte passagerne at finde Cl-vognenes indretning i 40'er-stil med slidte lædersæder gammeldags, og fra december 1975 var Cl-vognene udskiftet med de nye Bn, som med MO-styreledning fik litra Bno. Komforten var nu i orden, men pladsen var navnlig i myldretiden trang, da de to MO-vogne ikke skulle have mere end to mellemvogne at slæbe på, hvis køreplanen skulle holdes.

Imidlertid betød leveringen af seneste serie MZ, at et antal MX-lokomotiver kunne frigøres og indsættes på Frederikssundbanen fra januar 1978. Hermed kunne antallet af vogne øges, således at et myldretidstog nu bestod af MX + 3 Bn + Bns, og fra først i firserne blev visse tog kørt som 5-vognstog (MX + 4 Bn + Bns).. Udenfor myldretiden slap MX'erne med kun at trække (skubbe) to-tre vogne.

I 80'erne skete det ofte - i tilfælde af mangel på MX - at MY-lokomotiver blev indsat i regionaltogene i stedet. Derimod har litra MZ og ME været en sjældne, selvom det nok har forekommet ganske få gange. Et par gange om året var banen trafikeret af militærtog, og de blev ind imellem fremført af MZ.

Som nævnt ovenfor var det nu udelukkende Bn- og Bns-vogne, passagerne kunne opholde sig i, men helt ekstraordinært var der nogle dage i oktober 1984 indsat to Bv-vogne (ex. ABg; kupévogne med "deklasserede" 1. klassekupéer).

Fra 1989 var hele Frederikssundbanen omdannet til S-banen, men helt strømlinet var den nu ikke blevet, idet der fortsat var enkeltspor med togkrydsninger i Veksø og Stenløse, ligesom der fortsat var en række overkørsler med bomme.
Aftengodstoget fortsatte også i de første år efter overgangen til S-bane. Først var trækkraften som regel nogle af de MX, der tidligere havde trukket banens persontog, men snart - i takt med at de sidste idriftværende MX-lokomotiver koncentreres i Østområdet, kunne man også se "jyske" MX. I den sidste køreplansperiode (1992-93), hvor der kørte godstog på banen, var trækkraften planmæssigt MY-lokomotiver.

En enkelt side fra tjenestekøreplanen 1949

Tjenestekøreplanen 1945 Gyldig fra ____ 1945 *
* Udgivet den 3. Januar 1945. Gyldighedsdagen vil senere blive meddelt

Det var en skidt ide at komme for sent til toget Frederikssund afg kl 9,22

Prøv forøvrigt lige at se, hvor mange lokomotiver der har været i omløb til de få tog!

Henrik Tolderlund.

Kan jeg -venligst- få dig til at skrive til mig pr. e.mail: erikvpedersen[snabela)mail.dk.

Hilsen,
Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=ballerup-station

Fin oversigt!. Men det lille hængeparti med Co-CP er stadigt uløst selvon det nu blev indkredset til 1961?

Hilsen Ole

-og der er åbenbart ikke dukket nyt op sidenhen? (CP-CO, 1961 mm)

hilsen Ole

Næ

Hej "gamle ole" ! ! !

Hvis Du vil sende undertegnede en mail, f. eks. ved brug af den lille kuvert øverst,
"så ta´r vi den derfra", som det vist hedder på nu-dansk.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=frederikssundsbanen

Jeg sad og hyggede mig på EVP's side og så her et billede med O 327 med bl.a. to CM (spidsgavlede) på broen over Jyllingevej i 1939.
Jeg var ikke klar over, at også CM-vogne har befaret Frederikssundbanen. Nogen der ved, hvor ofte det forekom?

Venlig hilsen
Henrik

Godaften Henrik!

Nej, det var ikke normalt med CM på Frederikssundsbanen. Det var normalt to-akslede vogne af "rystevognstyperne" i persontogene.
Men lokomotiv og vogne er hér på brobelastningsprøve på den nye bro over Lindevolds allé, som Jyllingevej hed dengang. Du kan se det oprindelige spor i niveau i forgrunden samt bommene. Senere kom der jo et 2. hovedspor i.f.m. S-banen.
Billedet er optaget af den afdøde store danske jernebanefotograf og pioner på dette område, James Steffensen den 4. juni 1939.

Godaften Henrik!

Nej, det var ikke normalt med CM på Frederikssundsbanen. Det var normalt to-akslede vogne af "rystevognstyperne" i persontogene.
Men lokomotiv og vogne er hér på brobelastningsprøve på den nye bro over Lindevolds allé, som Jyllingevej hed dengang. Du kan se det oprindelige spor i niveau i forgrunden samt bommene. Senere kom der jo et 2. hovedspor i.f.m. S-banen.
Billedet er optaget af den afdøde store danske jernebanefotograf og pioner på dette område, James Steffensen den 4. juni 1939.

Njaaah
Det var nu mest FF-vogne med CQ-vogne som forstærkning (1941: hhv CR og CY). Der er et glimrende billede i en fremragende bog om Rystevogne af et mere almindeligt tog på banen på side 27