Selve ekspeditionen var, første gang man prøvede det, noget af "en eksamensopgave", og når man havde lidt ro, efter at man havde sendt tog 2730 - N 960 - af sted kl. ca. 23.00 - helst så rettidig som muligt - sad man tilbage med en fornemmelse af, at der var et eller andet, man havde gjort forkert ved tariferingen.

Men det skulle man nok blive gjort opmærksom på fra modtagelsesstationen når fragbrevet var blevet revideret dér eller i værste fald fra Afregningskontoret (eller hvad det hed dengang). Hvis forsendelsen var sendt "Franko", var der derefter en opgave med at foretage efteropkrævning hos afsenderen eller tilbageføre det for meget betalte beløb.

Nemlig, Svend. Det var lige netop den efterreaktion man sad og fantaserede om i de stille nattetimer, efter at tog 2730 var afgået, og indtil man kunne lukke "reservelokomotivstation Brande", når tog 736 havde passeret Vejle Nord kl. ca. 01.30. De "stille timer" kunne man godt have brugt til at tarifere fragtbrevet (og lave billet til ledsageren, som jo var med i vognen i sit eget aflukke ("bassin")), men det hele skulle som antydet foregå, medens det gik mest hektisk til med alle andre aktiviteter. Nå, man lærte at benytte "de stille timer" til at sætte sig grundigt ind i bl. a. reglerne for transport af "levende fisk i vand" m. m.
Jeg har prøvet at få "en hilsen" fra Afregningskontoret, og så var det bare med at have en god forklaring - eller indrømme manglende rutine.

Ove Nygaard