Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Transsiberian (Generelt)

af Steffen Vester, 31/7 2011, 22:05 (4864 dage siden)

I går aftes viste TV2 filmen "Transsiberian" med Woody Harrelson, der var meget toginteresseret. Han og kæresten rejser med den Transsibiriske Jernbane og bliver rodet ind i narkosmugleri. Jeg så den udelukkende, fordi den var togrelateret, men den viste sig faktisk at være rigtig god. :-)
Undervejs på rejsen på rejsen skal han ud af toget for at se på, at de skifter bogier på alle vognene for at fortsætte på en anden sporvidde. Er der nogen her, der ved, om det er ren fantasi til filmen eller om det virkelig var sådan?? ;-)
V/H, Steffen Vester.

Transsiberian

af Perikles, Assedrup, 31/7 2011, 22:09 (4864 dage siden) @ Steffen Vester

Så ikke filmen. Men ja - det er rigtigt. Var med Transmongolske for nogle år siden. På grænsen Mongoliet/Kina blev toget (med passagerer) kørt i hal, løftet fri af bogier og nogle andre trillet ind under. Toget sænkes - og vi kørte videre. ca 45 min for tog med 10 vogne.
-per

Transsiberian

af Steffen Vester, 31/7 2011, 22:15 (4864 dage siden) @ Perikles

Mange tak for det hurtige svar. :-)
Det kunne være morsomt, om nogle her har fotos af denne handling. ;-)
V/H, Steffen Vester.

Transsiberian

af Aleman, 31/7 2011, 22:32 (4864 dage siden) @ Steffen Vester

Jeg har desværre ikke billeder af ombytningen af boggier, men det samme skete med den sovjetiske sovevogn, der tidligere kørte mellem København og Moskva. Ombytningen af boggier skete ved den polsk/sovjetiske grænse. Det samme var (er?) tilfældet med de gennemgåënde tog mellem Frankrig og Spanien (på strækningen til Barcelona), bortset fra Talgo-togene, hvor hjulskiverne kan forskydes på akslerne.

Venlig hilsen,

Aleman

Avatar

Transsiberian

af Hans Christian Davidsen ⌂, Flensborg, 13/2 2013, 09:58 (4301 dage siden) @ Steffen Vester

Hej Steffen Vester,

Jeg har et par fotos her (scannet fra lysbilleder). De er taget i begyndelsen af juni 1989 på grænsen mellem Kina og den daværende Sovjetunion.

Vi var i øvrigt lige rejst fra oprøret, der i de samme dage og timer var ved at blive slået ned på Den Himmelske Freds Plads i Beijing.

Se evt. link til min rejseberetning på nedenstående tråd:

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=36078

Med venlig hilsen

Hans Christian Davidsen


[image]

[image]

--
Hans Christian Davidsen

Transsiberian

af Chr Møller @, 2/8 2011, 16:49 (4862 dage siden) @ Steffen Vester

Hey Steffen!
Ombytningen af boogie'er foregår som i filmen. Rusland havde af militærstrategiske årsager (ligesom Spanien) en anden sporvidde og boogieombytningen foregår på grænsestationerne mellem Polen og Rusland - og andre steder. Under sovevogne forbliver passagererne i vognen under skiftet som foregår imponerende hurtigt. Jeg har set en dokumentar om det på tysk TV - men husker ikke om det var på N24 eller en af landsdelskanalerne (WDR, NDR, BR, MDR) Det kan også have været på kanalen Phoenix som er drevet af ZDF. Det er nogle år siden jeg så det...

Transsiberian

af Egon Schmidt, 2/8 2011, 18:42 (4862 dage siden) @ Chr Møller

Hvis jeg finder den på eisenbahn romantik skal jeg nok lige da jeg ved at download hele serien.Bliver også sendt på ndr 3 tysk hver mandag fra 13.30 til 14.00 på tv.
Egon

Transsiberian

af steenth, 3/8 2011, 00:59 (4862 dage siden) @ Chr Møller

Hey Steffen!
Ombytningen af boogie'er foregår som i filmen. Rusland havde af militærstrategiske årsager (ligesom Spanien) en anden sporvidde

Militærstrategiske årsager er en efterrationalisering, som er en myte der er meget udbredt. Rusland fik deres sporvidde, fordi amerikaneren George Washington Whistler, som byggede den første strækning i Rusland i 1842, kom fra de amerikanske sydstater, som brugte netop den sporvide, som blev standard i Rusland. I USA blev strækninger ændret til normalspor efter borgerkrigen og i juni 1886 blev de sidste strækninger med 1524 mm sporvide konverteret til normalspor.

Spanien valgte bredspor for at kunne have større lokomotiver, pga. det bjergrige terræn. En beslutning som blev taget i 1845 af en komite. Det er ikke en særlig saglig beslutning, når der ses tilbage.

Transsiberian - bredspor ikke af strategiske årsager!

af Steff, 13/2 2013, 10:49 (4301 dage siden) @ Chr Møller

God formiddag Christian m. sikkert flere.

Det er en god historie med at det russiske bredspor skulle være lavet af militærstrategiske årsager. Meeeeeeeeeen, det passer nu ikke.
Årsagen er den simple, at den amerikanske jernbaneingeniør George Washington Whistler, der var med til at planlægge den første jernbane mellem Moskva og St. Petersborg, ganske simpelt anvendte denne sporvidde. Det var altså ikke et diktat fra Zaren. Sporvidden var bl.a. blevet ham anbefalet af tyske og østrigske jernbaneingeniører.
Der var jo endnu ikke blevet lavet et "dekret", om hvad der skulle anvendes af normalspor, som det skete i England senere og hvor næsten resten af europa fulgte med (Battle of the Gauges).
Bl.a. i USA (og i England) anverndtes på daværende tidspunkt også forskellige former for sporvidder, da der jo heller ikke hér, var et sammenhængende net.
Og ser vi på det militærstrategiske er jeg næsten sikker på, at den "gode" onkel Josef bandede den brede sporvidde langt væk efter 1943. For det gav ham virkeligt logistiske problemer, de samme som tyskerne jo havde haft med modsat fortegn i juni 1941.

Hvorfor der er et anderledes spor på den Iberiske halvø ved jeg ikke.

Med venlig hilsen

Steffen

--
Steffen Dresler

Transsiberian - bredspor ikke af strategiske årsager!

af Dampfmeisteren ⌂, 13/2 2013, 14:04 (4301 dage siden) @ Steff

Det er en god historie med at det russiske bredspor skulle være lavet af militærstrategiske årsager. Meeeeeeeeeen, det passer nu ikke.
Årsagen er den simple, at den amerikanske jernbaneingeniør George Washington Whistler, der var med til at planlægge den første jernbane mellem Moskva og St. Petersborg, ganske simpelt anvendte denne sporvidde. Det var altså ikke et diktat fra Zaren. Sporvidden var bl.a. blevet ham anbefalet af tyske og østrigske jernbaneingeniører.

Det virker højst besyndeligt at tyskere og østrigere, der jo selv havde valgt 1435 mm sporvidde, skulle pege på 1524 mm som en "bedre" sporvidde. Har du kilder til dette?

Der var jo endnu ikke blevet lavet et "dekret", om hvad der skulle anvendes af normalspor, som det skete i England senere og hvor næsten resten af europa fulgte med (Battle of the Gauges).

Resten af Europa (pånær den iberiske halvø) var i fuld gang med at bygge normalspor i 1842, så der var ikke behov for nogle dekreter.

Bl.a. i USA (og i England) anvendtes på daværende tidspunkt også forskellige former for sporvidder, da der jo heller ikke hér, var et sammenhængende net.

I 1842 var der i England af større systemer kun Great Westerns bredspor (2140 mm) og normalspor (1435 mm).
I USA var det noget mere broget

--
mvh. Dampfmeisteren
http://www.damplokomotiv.dk/

Transsiberian - bredspor ikke af strategiske årsager!

af Steff, 13/2 2013, 15:06 (4301 dage siden) @ Dampfmeisteren

Go´eftermiddag!

Almen historisk læsning af jernbanelitteratur siger klart, at man flere steder i Europa omkring 1840´erne var i tvivl om hvilken sporvidde, der var bedst egnet og der var frit slag på alle hylder. Og fordi nogle byggede "normalspor" var det da ikke ensbetydende med en standard.
Danske jernbaners sprovidde var helt og holdet dikteret af anlægsingeniørerne og de valgte det som de anså for bedst. Og så var de englændere!
"Dekretet" som jeg hentyder til - og som også skrevet - var en nødvendighed set fra en UK regerings side for at opnår standarder INDENFOR UK. De var da ligeglade med hvad der skete udenfor - Ø mentaliteten.
Ved gennemlæsning af bl.a. litteratur om anlægget af den første russiske jernbane er dette med valg af sporvidde vel beskrevet. Man kan vel også google med den påpasselighed der skal tages med I-net.

Men undersøg selv, hvis i tvivl;-)

Mvh

Steffen

--
Steffen Dresler

Transsiberian - bredspor ikke af strategiske årsager!

af UTJ, 13/2 2013, 16:16 (4301 dage siden) @ Dampfmeisteren

Det virker højst besyndeligt at tyskere og østrigere, der jo selv havde valgt 1435 mm sporvidde, skulle pege på 1524 mm som en "bedre" sporvidde. Har du kilder til dette?

Det er heller ikke korrekt. 1524 mm (5 ft) opstod i sydstaterne (USA) og blev på grund af amerikansk ingeniør anvendt i Rusland mellem St. Petersborg og Moskva. Som kuriosum har Panama Railway haft 1524 mm sporvidde i perioden 1855-2000. Det var den amerikanske borgerkrig der gjorde at 1524 mm endelig blev ændret til 1435 som i nord og ikke omvendt.

Transsiberian - bredspor ikke af strategiske årsager!

af Hedegaard, 13/2 2013, 16:32 (4301 dage siden) @ UTJ

Og så er der jo finnerne med deres 1520 mm. sporvidde. Jeg gad vide hvorfor deres spor lige skulle være de 4 mm. smallere end russernes?
Har læst af de nye togsæt, som er købt til Finland-Rusland løbene er bygget til 1522 mm sporvidde.
Gør de få mm overhovedet den helt store forskel?

Transsiberian - bredspor ikke af strategiske årsager!

af UTJ, 13/2 2013, 17:18 (4301 dage siden) @ Hedegaard

Og så er der jo finnerne med deres 1520 mm. sporvidde. Jeg gad vide hvorfor deres spor lige skulle være de 4 mm. smallere end russernes?
Har læst af de nye togsæt, som er købt til Finland-Rusland løbene er bygget til 1522 mm sporvidde.
Gør de få mm overhovedet den helt store forskel?

Finnerne har 1524 mm sporvidde, mens Rusland mm har fået 1520 mm sporvidde, vistnok siden 1970'erne, men oprindelig defineret som 1524 mm (som vedtaget i 1842 med de første russiske jernbaner).

Svenska-lok
Sukkerfabrikken Nykøbing
Sukkerfabrikken Nykøbing

I 1884 opførte en række landmænd på Falster andelsvirksomheden Sukkerfabrikken Nykøbing. I jernbanekredse er fabrikken mest kendt for de to små Krauss-maskiner, der varetog trafikken på fabrikken i over 50 år og nu befinder sig på Museumsbanen.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak