Lidt (flere) billeder fra Valby 1967. Hvorfor kan ikke forklares i dag, men det var nu ikke meget jeg tog rundt for at fotografere, selv om der på det tidspunkt var rigeligt med motiver. Men lige omkring den 14-15.04.1967 tog jeg mig sammen, og fik da også nogle billeder i kassen:

E 988 den 14.05.1967

E 978 den 15.04.1967
Dette var ren bonus, idet dette tog - så vidt erindres - ikke skulle have været fremført med damp

Og bemærk lige oprangeringen: E - AL - CP - CP osv. Der var forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager!

Alle foto: ©SBJ

Skønne billeder, som jeg vel på alles vegne vil takke for, at du stiller til rådighed. Indledningsbilledet af E-maskinen under højbroen ved Carlsberg har jo klassisk format, lige som det er særdeles interessant med AL-vognen efter E-maskinen i Valby.

Venlig hilsen,

Aleman

Rendyrket guf for kræsne kendere ! Tak !

vh

P.

En lille tyrkfjelsrettelse:

De tre billeder hvor toget fremført af E 988 kører under Carlsberg-broen og fortsætter mod Valby ikke taget den 14.05.1967 men den fredag 14.04.1967.

Måske Georg også har et bud på tognummer her - samt på toget i Valby spor 1 dagen efter lørdag den 15.04.1967?

Billederne fra Valby spor 1:
Anvendelsen af CP-vogne i 1. Distrikt burde - som jeg husker det - have været et overstået kapitel på det tidspunkt. Kan det være et udlån af 2. Distrikt eller allersidste driftsreserve? Selvfølgelig blev der afgivet CL-vogne i større omfang i f m elektrificeringen af Nordbanen i 1968, men de blev vel stort set allesammen overført til 2. Distrikt?

Hej Svend
Toget med 978 i Valby er helt sikkert tog 52, fra Korsør med standsning ved alle stationer, dog ikke mellem Roskilde-Valby med ophold i Valby 13.30-31. Det er godt nok kræs det du disker op med Svend.

Tog 52 førte kun 1. kl om lørdagen.

Det ser ud til, at 978 stadig på det tidspunkt havde sin egen tender, i løbet af foråret 1968 fik 978 en reservetender, der tidligere havde tilhørt E 993. I juli 1968 blev 978 hensat ved depotet i Korsør, hvorefter man i stedet i en kort periode tilsyneladende begyndte at køre med 982 igen, denne havde henstået i Korsør i nogen tid. E 978 blev udrangeret den 25/6 1969.
Mvh
Georg

Lige en rettelse, udrangeringsdatoen 25/6 1969 er ikke for 978, men for 988. E 978 har jeg ikke nogen udrangringsdato for. Det kan godt være lidt svært med datoer .
Mvh
Georg

Go´eftermiddag Georg!

Som "fængslet" d.d. (passer sygt barnebarn) må jeg jo bruge tiden til noget fornuftigt, når jeg kan.

DSB litra E nr. 978 blev hensat 8. marts 1974 og endelig udrangeret 24. oktober 1977.

Ha´ en forhåbentlig fortsat god eftermiddag.

Steff

Go´eftermiddag Georg!

Som "fængslet" d.d. (passer sygt barnebarn) må jeg jo bruge tiden til noget fornuftigt, når jeg kan.

DSB litra E nr. 978 blev hensat 8. marts 1974 og endelig udrangeret 24. oktober 1977.

Ha´ en forhåbentlig fortsat god eftermiddag.

Steff

Hej alle sammen

I følge Jernbanen.dk skulle E978 stå i Randers, se venligst dette link:
http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?LokID=333
Skulle dette ikke være rigtigt, er der måske andre, som ved, hvor den så befinder sig.

Med venlig hilsen
Peter Linaa Jørgensen

Go´eftermiddag Peter!

Det er helt korrekt, at lokomotivet befinder sig ved DSB museumstog Vest i Randeres. Lokomotivet blev bragt dertil fra Fredericia.
Hvad den videre skæbne bliver vides ikke - jeg ved det i hvert tilfælde ikke - men den bliver IKKE skrottet. Det sidste damplokomotiv i "DSB regi" er skåret op for lang tid siden.

Steff

Virkelig nogle fine billeder, det er rigtig fint at se hvordan ens barndoms station så ud før man selv var til...

:)

Så er også Valby station med på www.evp.dk som "fællesside" med nogle af de første fotos.

Kik i skrivebordsskuffen: Du har sikkert også et par fotografier, Du kan bidrage med .

Scannes som mindst 600 pix i bredden eller 600 pix i højden. I første omgang kun fotos fra tiden før 1990-2000, og det må være egne optagelser, eller fotos, som man har rettigheden over. Angiv den ønskede tekst om fotografnavn eller arkiv: Foto: xxxxx eller Arkiv: xxxxxx.

Efterhånden som billederne indgår vil "siden" blive udbygget.

Erik V. Pedersen,
http://evp.dk/index.php?page=valby

Det ser fint ud Erik, det er godt at du kan finde tid til at lave den slags arkiv arbejde.

Anvendelsen af CP-vogne i 1. Distrikt burde - som jeg husker det - have været et overstået kapitel på det tidspunkt. Kan det være et udlån af 2. Distrikt eller allersidste driftsreserve? Selvfølgelig blev der afgivet CL-vogne i større omfang i f m elektrificeringen af Nordbanen i 1968, men de blev vel stort set allesammen overført til 2. Distrikt?

Der var i 1966 (august-fortegnelsen) stationeret cirka 35 CP-vogne i 1. distrikt. I 1969 var de væk.
Den store eksport af CL vogne var i 1969 kun resulteret i 30 vogne til 2. distrikt (de ældste: 501-530), men som nævnt forvisning af næsten alle CP og udrangering af fx CO (røg til HFHJ). Det var først med Bn-vognene til Kystbanen at der kom yderligere CL til Legoland og i 1972 var det 501-580.

De nyeste CL-vogne uden styreledning (1622-1631) var stationeret i Jylland fra 1959 og frem og kørte formentlig aldrig på Sjælland. Andre typiske Jyllands CL er CLL-vognene fra 1962 (1471-1480) og CLS 1713-1718.

Tak for oplysningen.

Jeg færdedes en del rundt på jernbanestrækningerne i det gamle 1. Distrikt fra 1967 og kan ikke huske at have været befordret i - endsige set - CP-vogne på noget tidspunkt (øst for Storebælt) bortset fra en enkelt gang som gennemgående vogne til ØSJS. Men det kunne være interessant at se og høre, om der alligevel lejlighedsvis har været indsat CP-vognsmateriel andre steder på Sjælland, Lolland og Falster i årene 1967-69.

Ja se det hr er jo lidt interessant.
Vi har haft en tidligere tråd, hvor jeg MÅSKE mente at have set CP på Lille Nord, og set/kørt med CO på Fredirissundsbanen (muligvis i særtog i forbindelse med åbningen af en stor HB-butik)
Disse forhold kunne vist ikke bekræftes.
(Omlakerede CP til ØSJS og CO til HFHJ undtaget)
Til gengæld har jeg uden tvivl (!) set CP i 1. distrikt i et MO lokaltog medf 2-3 CPvogne på Kh til Frihavnen St, også sidst 50erne først/midt 60erne.

Hilsen Ole

Hold da kaje ...

Flotte, flotte billeder

Som du selv antyder, så var dampen på vej ud af planmæssig drift på det tidspunkt. Så det må have været en appelsin i turbanen at stå og knipse de billeder

Som du selv antyder, så var dampen på vej ud af planmæssig drift på det tidspunkt. Så det må have været en appelsin i turbanen at stå og knipse de billeder

Ja, men dagen efter (og dagen efter og dagen efter ....) kunne man finde de samme motiver. Det var hverdagen og derfor gjorde man det ikke - det kunne jo vente til et senere tidspunkt. Og oppe på gaden kørte sporvognslinjerne rundt og havde (næsten) samme interesse som buslinle 1A osv har det for fotografer i dag.

I dag som dengang gælder: Fotografer tingene som de ser ser ud lige nu, altså den daglige drift - alting forsvinder på tidspunkt: ME-lokomotiver, DSBFirst, dobbeltdækkervogne, IC3 osv osv!!

Vi springer lidt tilbage i tiden og skifter delvis emne:

Valby var udgangsstation for buslinie 121 som dækkede samlige kørsler - ad alle ruter - mellem Valby og Køge. De var altså ikke nok at se på bussens linjenummer, men man skulle også være opmærksom på bussens rute og standningsmønster. Det kunne godt være noget hektisk, idet der i eftermiddagsmyldretiden kunne holde 4-5 busser til afgang samtidigt, altsammen styret af den myndige overchauffør.

DSBs rutebiler og stationen havde intet - absolut intet - med hinanden at gøre rent trafikalt, og selv ved forspørgsel om erstatningskørsel ved togureglemæssigheder, var der ingen hjælp at hente - alle busser skulle anvendes på deres egen rute og dermed basta. Eneste forbindelse var salg af abonnementskort (ugekort, månedskort, 50-turskort osv) som foregik fra billetkontoret på Valby station (mere herom senere) samt - vistnok - at der kunne indskrives pakker på Valby station.

Her et par af Holger Sørensens billeder fra "engang i 60´erne". Holger må selv komme med yderligere detaljer ......

Valby i 60´erne ©Holger Sørensen

Når man ser Svends herlige billeder af E 978 i Valby, kommer minderne jo frem. I 1956 var noget familie flyttet ind i højhuset Agerkær i Rødovre (det der skal rives ned) ca halvejs oppe. Træerne på nordsiden af banen hen mod Brøndbyøster station var jo først lige plantet, så der var var fri udsigt til banen.

Det så flot ud når E-maskinerne kom strygende ind mod byen med de internationele tog. Det virkede som om E'erne lige skulle have det sidste spark inden Vigerslev og røgfanen kunne hænge længe i luften efter passagen.

Mange år senere boede jeg i Roskilde en kort tid i 1968. E-maskinen fra tog 52 var nu flyttet til tog 26. Det varede jo ikke længe før jeg fik øje på tog 26. Jeg havde købt et dyrt Oomega-stopur for der skulle jo måles hastigheder. Den 24/4 1968 kom det jo også til at gå rigtig stærkt. Jeg steg på i Roskilde og det var E 977 der fremførte tog 26, toget var tilsvarende tog 52 blot et par timer tidligere og med CL-vogne. Syntes jo nok, at lokopersonalet virkede temmelig ungdommeligt og jeg skal love for, at de to gutter kunne få 977 til at løbe stærkt. Et damploko er jo levende organisme og hvis man ikke behandler det godt kommer man ikke ordenligt ud at køre. Hvor han fik al dampen fra ved jeg ikke, men ham i højre side havde i hvert fald "en meget lang venstre arm". Over en kilometer igennem Glostrup målte jeg en gennemsnitsfart på 118 km/t. Tenderen tog nogle store bevægelser og store kulstykker faldt ned og truede med at slå ruden til CL'eren itu. Da vi steg ud på Kh knasede det under vore fødder af et tykt lag kulstøv på endeperronen i Cl-vognen. Se det var en rigtig damptur.
Kunne være sjovt at træffe folkene i dag og høre hvad karieren senere bragte.
Mvh
Georg

hej Svend

der er her en observation fra en der havde det som hobby at

skrive oprangeringer og vognnumre ned

010167 - Sakskøbing - Tog 528 : CO 2515 + 2507 + CP 2834 + 2820 + AV 279

har også noget fra 65 og 66

link http://www.dansk-jernbanearkiv.dk/sidesp.pdf

med venlig hilsen
henning h087

Herlige billeder, Svend!

Hvis jeg skulle forsøge lidt "buskending" (billede 1), er den til venstre fra "Smith, Mygind & Hüttemeier" i Svendborg (efter 1957 "Nordisk Karosserifabrik").
Den er formentlig årg. 1956 og bygget på et Volvo 655-08 chassis. En del af disse vogne solgtes til SJ i Sverige i 1967 i f.m. omstillingen til högertrafik.

Bussen til højre er også en Volvo 655-08, men med karosseri fra Peter Petersen i Aabenraa, 1961-63. 40 vogne af denne type overgik til HT i 1974, men udrangeredes "allerede" 1975-77.

Bedste hilsener
Niels

Det er jo det rene guf det her. Lad os endelig få det hele frem i lyset hvis der skulle være mere. (Jeg slås stadig med planer om banebusbog mm).
Mener det kan være en Scandia Vabis vi ser her bagerst.

Hilsen Ole

På billede 1 mener jeg at den bagerste til venstre er en Scandia Vabis, mens den forreste til højre er en "standard-Volvomodel)

Hilsen Ole

Ja det kunne gå vildt for sig. Der kunne vist endda være endnu flere end 4-5 af gangen, plus det løse til Møn mm.

Hilsen Ole

Interessant - jeg afløste et par gange på Langgade station i 1960-erne, og dér kom chaufførerne på Roskilde-ruten ind og aflagde regnskab og "købte" billetter.
Eller erindrer (husker) jeg forkert? Nogen der kan supplere?

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Det må ha været 122 til Korsør, og 123 og 128 der var på banen/vejen fra Langgade dengang (eller 124 også?) til Roskilde mm?

Hilsen Ole

Ak ja. Det var dengang der var "rigtige oprangeringer" til. Godt med CP og CO mf.

Hilsen Ole

På billede 1 mener jeg at den bagerste til venstre er en Scandia Vabis, mens den forreste til højre er en "standard-Volvomodel)

Hej Ole,

Bussen t.v. er med 100 % sikkerhed en Volvo bygget i Svendborg.

M.v.h.
Niels

Var også lidt i tvivl. Men der var en Scandia-Vabisvariation der ligner den, og de var jo alle af typen fordør-4 vinduer-midterdør-5 vinduer, både Volvo og Scandia Vabis,

Hilsen Ole

Bemærk venlist at min påstand om CO og Cp på frederikssunsbanen er blevet bekræftet på tråden om samme.

hilsen ole

Man skulle have fortsat med at tage s/h billeder eller dias.

Disse stammer fra 1974 og er allerede forsøgt gjort lidt bedre, men negativerne er altså bare ved at gå i opløsning. Jeg har haft mine overvejelser om jeg ville være bekendt at vise dem, men nu gør jeg det:

Valby 1974 Foto: SBJ

Herligt Svend, billeder fra Lyshøjgaardsvej - umiddelbart før HT-æraen!

Busserne er variationer over det tema, "Gamle Ole" ville kalde "DSBs standard Volvo-bus", nemlig fortrinsvis busser fra Peter Petersen i Aabenraa.

Én bus påkalder sig imidlertid særlig opmærksomhed, nemlig den forreste i midten på billede 1, den forreste til venstre på billede 2 samt atter på billede 3.

Her er ganske vist også tale om en bus på Volvo-chassis, men med karosseri fra DAB i Silkeborg.

Da DSB skulle bestille sine 1972 busleverancer, havde "hofleverandøren" i Aabenraa fuldt op at gøre med at bygge B59-busser til KS. DSBs valg faldt derfor på et DAB-karosseri, der nærmest er en "Serie II", men på Volvo B58-60 chassis.

Denne model fandtes med dørarrangenenter 1-0-0, 1-1-0 og 1-2-0, og i alt 16 stk. af typen med midterdøre overgik i 1974 til HT, hvor nogle nåede at blive renoveret i forskellige versioner af HTs gule design.

Mere i bogen "10 år med HT busser" af Kai W. Mosgaard (SHS 1984, ISBN 87-87589-48-6) samt på www.danskebusser.dk.

Bedste hilsener
Niels

De er da fine nok!
Du skriver 74. Det må have været deromkring, måske lidt før de første "firkantede" Volvoer dukkede op.
Jeg mener at have kørt med dem på 185 da jeg var befalingsmand omkring senest 74?

Hilsen Ole

Ja der er nogle kraftige ligheder med daværende KS serie 2. Nemlig ihvertfald det meget firkantede design som jo i nogen grad afløste de mere "runde former" på forgængerne (og for den sags skyld også KS serie 1)
Jeg lurer på Niels om nr 2 til venstre på billede 2 skulle være en af de kortere landevejsmodeller der jo kørte mod Præstø/Stege mm?
(hvis også kaldet 121 dengang?)

Hilsen Ole

Jeg lurer på Niels om nr 2 til venstre på billede 2 skulle være en af de kortere landevejsmodeller der jo kørte mod Præstø/Stege mm?

Hej Ole,

Jeg synes, jeg kan tælle tilstrækkeligt mange vinduer til, at det må være en bus af fuld længde, d.v.s. 12 m.

I øvrigt lancerede Aabenraa sin første "firkantede" Volvo-model allerede i 1967. Den blev bygget t.o.m. 1972.

M.v.h.
Niels

ja du har ret (igen) . Tiden går.

Hilsen Ole

Man skulle have fortsat med at tage s/h billeder eller dias.

Disse stammer fra 1974 og er allerede forsøgt gjort lidt bedre, men negativerne er altså bare ved at gå i opløsning. Jeg har haft mine overvejelser om jeg ville være bekendt at vise dem, men nu gør jeg det:

Jeg har tilladt mig at forsøge mig udi forbedring af billederne.
Jeg har brugt en funktion i Photoshop Elements 9.0 hvor man kan justerer lidt på hvidbalancen. Derefter har jeg justeret lidt på kontrasten samt lidt farvekorrektion.
Til slut har jeg tilføjet en anelse skarphed.

Valby 1974 Foto: SBJ

Har du styr på ruterne ad A1, 122-30? fra Langgade mm?
jeg er ikke helt sikker.

hilsen Ole

Go´aften Erik!

Vi må jo nok hellere få Valby station på plads fra begyndelsen på din fællesside. Herunder tre billeder, aftryk af glaspladenegativer.
Hvem der har fotograferet ved jeg ikke, men mon ikke "noget med DSB at gøre"?

Håber de kan finde anvendelse.

Steff

Kære alle

Foranlediget af diskussionerne og de smukke billeder her på Jernbanen.dk's forum har jeg sammensat en lang og nørdet oversigt over linjer og linjeændringer for de DSB-rutebiler, som kørte i det senere HT-områdes Distrikt 4 (Syd).
Den er desværre for lang til at blive oploadet her, men den kan ses på http://bussnak.dk/viewtopic.php?f=3&t=197&p=1542#p1542

Kommentarer, rettelser og tilføjelser er MEGET velkomne. På forhånd tak!

Mvh. Jesper

Hej Jesper.

Det var meget fint det også kommer her, efter adskillige tråde om temaet.

Hilsen ole

Jeg mangler:

København -> Køge -> Rønnede -> Faxe -> Præstø -> (Mern) -> Kalvehave -> Stege (også kaldet "AUDI" i lokalområdet.

Hej.

Ok, men det er da en flot systematisk oversigt, og som Jesper skrev var det ex-HT-område 4.
Mener iøvrigt at Stege mm ruten også kaldte sig 121.
Vi har tidligere tråde om DSB-rutebiler på resten af Sjælland og L/F.
I øvrigt blev ruten vist samkørt med Møns Omnibusser, og måske delvist ØSJS?

Hilsen Ole

Mener iøvrigt at Stege mm ruten også kaldte sig 121.

I øvrigt blev ruten vist samkørt med Møns Omnibusser, og måske delvist ØSJS?

Hej Ole,

Stege-ruten er behandlet i denne tråd: http://myldretid.dk/forum/print/776 .

ØSJS har ikke været involveret; men i "nyere tid" (Østtrafiks sidste kontraktperiode) blev ruten kørt i fællesskab af Arriva og Østtrafik.

Østtrafik a/s var Østbanens busafdeling, som pr. 01.07.1995 blev udskilt i et 100 % ejet datterselskab. Ved reorganiseringen af lokalbanerne i 2002 blev Østtrafik a/s datterselskab til Hovedstadens Lokalbaner A/S. I 2009 solgtes Østtrafik til DitoBus i Holbæk (se http://myldretid.dk/nyheder/nr/594 ).

M.v.h.
Niels

Hej,

Efter at have læst dette forstår jeg hvorfor lokalbefolkningen omkring Præstø kaldte ruten "AUDI".

Tak for svaret

Allan

Så fik vi det på plads. (Man kan måske iøvrigt undre sig at man ikke også fotsatte ad A2, til Vordingborg men det gjorde Møns Rutebiler vist også) a la 122 ad A1 etc)

ole

I mit indlæg ovenfor i denne tråd nævnte jeg bl.a., at der kom DSB-busser til Sverige i f.m. omstillingen til højrekørsel i 1967.

I fortsættelse heraf følger en tråd om "SJ:s gammeldanskar":

http://www.omnibuss.se/forum/index.php?topic=44013.msg322432#msg322432 .

M.v.h.
Niels

Det er jo rigtigt. Jeg har også en fornemmelse at der ligefrem var en meget decentral/autonom/nærmest anarkistisk tradition eller ihvertfald en vis pragmagtisme ved DSB-rutebilsvæsenet i forhold til den store centrale måske bureaukratiske tradition i resten af det statslige generaldirektorat DSB ikke minst i General PEN Skovs tid. (men det fungerede squ bedre end idag!)

Hilsen Ole

Jeg har også en fornemmelse at der ligefrem var en meget decentral/autonom/nærmest anarkistisk tradition eller ihvertfald en vis pragmagtisme ved DSB-rutebilsvæsenet i forhold til den store centrale måske bureaukratiske tradition i resten af det statslige generaldirektorat DSB ......

Jeg tror såmænd bare, at man gjorde en ære i at drive denne del af virksomheden så lønsomt som muligt - ligesom de øvrige dele af det gamle DSB, ikke mindst rederiet og rejsebureuerne.

Ja det var var jo nok sådant det var, og dermed blev det jo netop også en anden "kultur"

Ole

Da jeg studerede dit link, kom jeg til at tænke på min barndom, hvor vi sad på en bænk ved Flynderborgvej i Helsingør og skrev bilnumre ned i notesbøger.
Flynderborgvej er den vej som går over broen i den sydlige ende af Helsingør station, og hvor alle biler til og fra færgerne passerede.
Dengang kunne man se, hvorfra i Danmark bilerne kom, men det bedste var at få numre fra eksotiske steder. De italienske biler havde små sjove plader og det var også sjove biler, som man ikke så til hverdag.
Busser kom der rigtig mange af og man kunne ofte se på destinationsskiltet over forruden, hvorhen de skulle ude i Europa. Når man så kom hjem, var det sjovt at finde stederne på Atlas, og måske drømme lidt.
Mange busser skulle til Italien og Spanien, og selvfølgelig Harzen, men de allerfleste skulle dog til Abonnerad!
Jeg kunne ikke forstå at jeg ikke kunne finde det på kortene. Til sidst måtte jeg jo spørge de voksne - min onkel - og han lo meget.

Det er jeg blevet husket på mange gange til familiefester.

Der var én af busserne på dit link der også skulle til Abbonnerad og der kører stadig mange busser til Abonnerad.

Venlig hilsen

Per Sørensen
Helsingør

Når vi nu er i gang med Valby, kan nedenstående billede måske være interessant.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Valby 1941. Arkiv: Centrum för Näringslivshistoria.

Jeg så også det skilt som dreng i Helsinborg mange gange, og tænkte det samme. "Gad vide hvor den by ligger henne" ? Glad for at læse her, at jeg ikke var den eneste der tænke sådan. Nu er vi ihvertfald to.

En anden ting var, at jeg som dreng i Espergærde noterede nummerpladerne på Strandvejsbussen. Og jeg kan sjovt nok de fleste i hovedet endnu, og på hvilket bustype de var.

Lige et par hurtige eks.

B8846 og B4050 var 2 busser af mærket GUY.(sidstnævnte fik i sin allesidste levetid pladen: BA79.025).

B29.176 var en Scania Vabis.

BA79.004-006-010-017-023-027 var volvobusser. BA 79.018 var en Leyland.

Hvor mange piger kan mon huske det.

Jeg tror også mange gange undrede mig, jeg boede jo dengang i København og ihvertfald inde omkring Tivoli var der ofte svenske busser. Men det varede da også flere år før jeg fandt ud af hvad ordet betød. Men ihvertfald en ting der slog mig der var mange busser fra SJ så det har ikke været en lille vognmandsforretning. Med fare for at komme udenfor skinnerne erindrer jeg også at banerne reklamerede for hvad hed de europabusserne vist nok var jernbaner der havde taget initativ til at oprette og drive dem, kan nogen huske nærmere om dette. ? Jeg har blandt andet set et skilt i Kruså der reklamerede med at det var stoppested for Europabussen. det har nok været i 1956 eller 1957.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Undskyld jeg kom ind på busser på denne jernbaneside kl. "lort" i morges, og lidt sløv i hovedet.

Ja, os som omtalt andetsteds var der jo en hel epidemi af Guy-busser i Helsingør om omegn, primært bygget i Humlebæk (?). Ikkr minst HHGB var en stor lokal kunde, og også LNJ faktisk med samme farver, sølvgrå med rødt mavebælte.

hilsen Ole

Hej Kenneth,

Interessant, du husker nummerpladerne. I Michael Sinding: "Strandvejsbussen", SHS 1986 (ISBN 87-87589-50-8) mangler nemlig registreringsnumrene for nogle af privatbanehaderen Holger Salomon's GUY-busser.

Selskabet benyttede en særlig type billetmaskine - med telefon-lignende drejeskive, som ikke var særlig udbredt i DK. I 1967 kørte jeg i en periode med linie 188 Klampenborg-Vedbæk (SG på FSNVED) og modtog undertiden kontantbillet påtrykt "Langelandsbanen", hvis billetmaskiner Strandvejsbussen havde erhvervet ved banens nedlæggelse.

Strandvejsbussen (Scania/Ørum P) i Helsingør OKT 1967 (nm).

M.v.h.
Niels

Jeg kender godt Michael Sinding.

Og pussigt nok er flere af de numre der mangler i bogen, er netop dem jeg kan.

Jeg har for over 10 år siden påpeget de mangler for ham. Og han indrømmede også det var gået lidt stærk med den bog.

Men det er han kommet efter i en senere bog om DE HVIDE BUSSER, som overtog strandvejsbussen i 1974/75. Den gamle Holger Salomonsen ville ikke køre på en "skide" HT-entreprenør kontrakt, når man siden 1923 havde haft en koncision på den rute.

Den første af de nye"firkantede" Volvo B 58 rutebiler der køm fra Åbenrå var DSB nr. 140 og den kørte på linie 121. Der kørte ikke nogen korte vogne på Stege-ruten og den rute hørte slet ikke til på Lyshøjgårdsvej men blev serviceret i Langgade og havde garage i Stege, og ruten havde dengang ikke noget linienummer. det var først flere år senere den fik linienummer 252.

Ole Nissen

Jeg tror at du husker forkert, for chaufførerne købte ikke billetter, da de havde den moderne Almex billetmaskine og denne maskine lavede billetterne efterhånden al afhængig af hvor folk skulle hen. Chaufførene afregnede på driftkontoret på Herman Bangs plads (Langgade). Jeg var i lære som mekaniker på værkstedet i Valby Langgade og jeg fik min ugeløn udbetalt fra Langgade station. Al øvrigt regnskab foregik på kontoret på Toftegårds Plads.

Ole Nissen