Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager (Generelt)

af Thomas Bruun, Århus, 26/7 2011, 17:23 (4873 dage siden)

I bogen "En egn - et spor gennem tiden" der udkom i anledning af Odder-banens 125 års jubilæum er der på side 107 omtalt et sidespor til FDB's centrallager,der blev fjernet i 1978 ifm anlægningen af Viby Ringvej.Det sidespor vil jeg gerne vide mere om,nogen der har billeder eller kan beskrive sporets forløb? Der er jo alligevel et stykke vej fra Viby st. ned til omkring Viby torv hvor Viby Ringvej jo ender?

Mvh
Thomas

Avatar

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/7 2011, 17:35 (4873 dage siden) @ Thomas Bruun

I bogen "En egn - et spor gennem tiden" der udkom i anledning af Odder-banens 125 års jubilæum er der på side 107 omtalt et sidespor til FDB's centrallager,der blev fjernet i 1978 ifm anlægningen af Viby Ringvej.Det sidespor vil jeg gerne vide mere om,nogen der har billeder eller kan beskrive sporets forløb? Der er jo alligevel et stykke vej fra Viby st. ned til omkring Viby torv hvor Viby Ringvej jo ender?

Mvh
Thomas

Hej Thomas

Der er tale om et særskilt sidespor beliggende der, hvor Ringvej Syd (og altså ikke Viby Ringvej) går nu. Hvis du går ind på http://historiskatlas.dk/ og klikker på "Kort" og vælger 1976, kan du se sidesporet. Hvis du efterfølgende skifter til Luftfoto 2008 kan du se, at sporet lå, hvor Ringvej Syd går nu. Så der er altså tale om en forvekslingsfejl i en i øvrigt glimrende bog.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager

af Georg Schmidt, 26/7 2011, 21:26 (4872 dage siden) @ Thomas Bruun

GDS L 1 (lejet af HHJ) her på vej ind på sidesporet til FDB's centrallager ved Rosenhøj 1973.
[image]
Mvh
Georg

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager

af O. L. Nielsen, 26/7 2011, 22:52 (4872 dage siden) @ Thomas Bruun

Kære Thomas,

Du nævner bogen "En egn - et spor gennem tiden". Jeg har søgt på den og kan ikke finde den nogen steder. Har du en forfatter og evt. et ISBN no.?

Med venlig hilsen
O. L. Nielsen

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager

af Thomas B, 26/7 2011, 23:39 (4872 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ja,se så giver det hele jo mening.....og dog! For jeg så vidt jeg husker blev Ringvej syd mellem Skanderborgvej og Rosenhøj/Sønderhøj først indviet i midten af 1990'erne,og det er jo den del af ringvejen der går under både Odderbanen og den østjydske længdebane.Så de har været tidligt i gang hvis de allerede var ved at bygge Ringvej Syd i 1978,eller blev den bare udvidet til 4 spor omkring 1996?

Bogens ISBN er 87-984968-2-4

Mvh
Thomas

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager

af Peter Linaa Jørgensen, 26/7 2011, 23:39 (4872 dage siden) @ O. L. Nielsen

Kære Thomas,

Du nævner bogen "En egn - et spor gennem tiden". Jeg har søgt på den og kan ikke finde den nogen steder. Har du en forfatter og evt. et ISBN no.?

Med venlig hilsen
O. L. Nielsen

Prøv lige at se dette link:

http://bibliotek.kk.dk/ting/object/710100%3A27768008

Håber du kan bruge det.

M v h

Peter Linaa

Avatar

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager (link til luftfoto)

af Per Hauberg, 27/7 2011, 02:29 (4872 dage siden) @ Thomas Bruun
redigeret af Per Hauberg, 27/7 2011, 02:50

Bogen er udgivet i fællesskab af egnsarkiverne i de byer, banen gennemløber.
Jeg har haft den til salg, men har desværre udsolgt.
Jeg er ret sikker på, du stadig kan få den her (og prisen er nu nede på en trediedel af den oprindelige):
http://www.bedermallingarkiv.dk/
(Og selvom omslagsbilledet blev redigeret på en måde, jeg ikke brød mig om, er jeg nu stadig en lille smule stolt af det....:-P )

Og her er rigtig godt luftfoto af FDB, Viby - Såvel fabrikker som "centralafdelingen". -Du kan se det meste af sidesporets forløb - dog ikke tilslutningen til Odderbanens hovedspor, som Georgs billede viser.

http://www.sa.dk/content/dk/temaer_til_inspiration/webudstillinger/kendte_arhus-virksom...

Navnlig een af Odderbanens folk havde et ganske specielt tag på at hente en ledig godsvogn på "storafdelingen", som den hed i daglig tale, hvis vi manglende en ekstra stykgodsvogn. -Donner og blitze, hvor der skulle rendes, når man slap en vogn løs deroppefra - ned, så den trillede, det den nu kunne opad mod Øllegårdsvej, og tilbage igen. -Og så drejede det sig om at have både afløb og sporskifte til hovedsporet på plads, når den kom tilbage - og, ikke mindst, at have styr på skruebremsen, når vi nåede ind gennem spor to og den lille transversal ind til pakhuset. -Værs'go - ekstra stykgodsvogn klar til indlæsning. "Initiv" til fremme for driften ! Den opfindsomme banemand endte karrieren som stationsforstander. -Om det lige var af denne grund, skal jeg lade være usagt.

Hvis man ser godt efter på luftfotografiet, kan man følge banens oprindelige forløb, som det var indtil 1948, op gennem FDBs fabriksgård ca midt i billedet, hvor der holder nogle godsvogne. -Derefter kan man ane en blød kurve mod sydvest op over marken. Der blev lavet et magsskifte mellem FDB og banen, så man slap for den efterhånden meget farlige trafik gennem fabriksarealerne, og Odderbanen kom dermed ud at ligge parallelt med DSB fra ca dér, hvor Rosenhøj trinbræt nu ligger. Det var dog stadig den gamle stationsbygning i Viby, der anvendtes, indtil FDB i 1956 også gerne ville have dens plads til parkering ved hovedindgang til fabrikkerne. -Så blev der sponsoreret en fin ny station få hundrede meter længere østpå, hvor den ligger den dag i dag, omend stærkt ombygget og bortsolgt til andet formål. På samme tidspunkt blev Enghavevej og Gl. Horsens Landevej omlagt, og niveauoverkørselen for både DSB og HHJ erstattet af et viaduktanlæg.

I starten var det planlagt, at HHJ M2 under et længere ophold i Aarhus mellem togene 3 og 4 skulle varetage rangeringen med godsvogne til centralafdeling, men den lange motorvogn havde det ikke godt med de skarpe kurver og den stærke stigning på sidesporet. -Og da samme sidespor også blev en succes med ganske mange vogne, blev det nødvendigt at finde en anden løsning. KB M1 blev indkøbt og gjort til HHJ M4 med rangering i Viby som formål, -men det endte alligevel med at M3 kom til at køre togene 3 og 4, og dermed også klarede formiddagsrangeringen i Viby.

vh

Per

Avatar

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager (link til luftfoto)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 27/7 2011, 08:20 (4872 dage siden) @ Per Hauberg

Kære Per

Tak for et glimrende indlæg med nogle gode anekdoter og en henvisning til et helt forrygende luftfoto. Og historien om banens og stationens flytning er yderst interessant.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager (link til luftfoto)

af Thomas Bruun, 27/7 2011, 22:07 (4871 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg skal lige have placeret det sidespor helt rigtigt,og hvis jeg har forstået det korrekt har det udgået fra fri bane mellem Øllegaardsvej trb og Viby st? Jeg har et kort over Århus fra 1972,og på det fortsætter Ravnsbjergvej fra Grøfthøj over på den anden side af Skanderborgvej,det vi i dag kender som det firesporede stykke af Ringvej syd forbi Kvickly og Bauhaus m.m. som netop ligger på FDB-grunden.Så sidesporet har udgået umiddelbart inden banen krydsede Ravnsbjergvej,eller længere inde mod Viby st.?

Avatar

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager (link til luftfoto)

af Per Hauberg, 27/7 2011, 22:59 (4871 dage siden) @ Thomas Bruun
redigeret af Per Hauberg, 27/7 2011, 23:09

Se på kortet, Boberg har givet dig et link til.
Du har Jyllands-Posten (endnu ikke bombet) liggende umiddelbart under "B"et i VIBY.
Vejen fra Grøfthøj, som i dag efter passage af Skanderborgvej munder ud i Ringvej Syd, skal du tegne ind på sydsiden af avisens bygninger, og dermed kommer den også til at passere jernbanen, der hvor sidesporets S-kurve slår det skarpe knæk.
Skal du have yderligere et nutidigt holdepunkt, lå skiftet ca 100 meter nordøst for enden af det nuværende Rosenhøj trinbræts perron.

Der har ikke været vejforbindelse fra Ravnsbjerg/Grøfthøj til østsiden af jernbanen, før ringvejen kom. Du måtte pænt den lange vej enten til Gl. Horsensvej - altså opad fra Skanderborgvej ca. ved Viby Torv, eller længere mod syd, -halvvejs til Hasselager, og så tværs over ad Sletvej, -forbi Slet teglværk (med sidespor !), hvor Metro ligger i dag. Fra ca 1964-65 kom dog Gunnar Clausensvej som gennemgående mulighed på tværs.


Meldingen på linietelefonen til Tranbjerg hed forøvrigt i korteste variant: "Sporspærring Viby-Ravnsbjerg til kl XX"

vh

Per

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager (link til luftfoto)

af Georg Schmidt, 27/7 2011, 23:50 (4871 dage siden) @ Thomas Bruun

Tog en serie billeder ved sidesporet i Rosenhøj en dag de havde haft en afsporing ved sporsliftet i 1973 i tiden hvor HHJ havde lejet GDS L1. Sidesporet var iflg HHJ TIB af 1975 500m langt og med 150m vigespor. På grund af det stærke fald ned mod hovedsporet var der ved overgangen fra det vandrette spor til faldstrækningen anbragt aflåselige stoppebomme. Sporskifterne var forsynet med Bruchsals nøgleaflåsning. Nøgle nr 1 som var på Viby station til udlevering til rangerlederkunne oplåse afløbssporskiftet, og den derved frigivne nøgle kunne oplåse sporskiftet i hovedsporet, aflåsning i omvendt rækkefølge.
[image]
Her ser man mod øst i 1973 over området mod FDB. Rejsende befordredes i bus Århus-Rosenhøj.
[image]
[image]
Nede til venstre holdt L 1.
[image]
I modsat retning så det sådan ud Y-Togene kørte Odder Rosenhøj og tilbage,
[image]
Sidesporet lå i banen km 30,6 det samme som Rosenhøj trinbræt, Viby J lå i km 31,6.
Mvh
Georg

Avatar

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager (link til luftfoto)

af Per Hauberg, 28/7 2011, 01:14 (4871 dage siden) @ Georg Schmidt

Huha, -førstetogføreren ser ikke glad ud. -Havde han mon fået øje på fotografen ??

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager (link til luftfoto)

af mhv_vsvt, Holbæk / Rørvig, 28/7 2011, 01:20 (4871 dage siden) @ Georg Schmidt

- I guder hvor vækker dine billeder dog mange minder Georg, jeg er barnefødt i netop dette område og hvor er det dog sjovt at se billeder derfra som det så ud da undertegnede næsten lige var kommet til verdenen, tak for det nostalgiske tilbageblik.

--
Mhv_vsvt alias Michael Hvidberg
Daglig pendler med bus/tog
Absolut amatørfotograf

Avatar

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager (link til luftfoto)

af Ove Nygaard, 28/7 2011, 13:48 (4871 dage siden) @ Per Hauberg

Bogen er udgivet i fællesskab af egnsarkiverne i de byer, banen gennemløber.
Jeg har haft den til salg, men har desværre udsolgt.
Jeg er ret sikker på, du stadig kan få den her (og prisen er nu nede på en trediedel af den oprindelige):
http://www.bedermallingarkiv.dk/
(Og selvom omslagsbilledet blev redigeret på en måde, jeg ikke brød mig om, er jeg nu stadig en lille smule stolt af det....:-P )

vh

Per

Hej biografdirektør.

Der er som bekendt også udgivet en "alternativ jubilæumsbog" om Odderbanens 125 års jubilæum, som har været til salg i Danmarks bedste nærbiograf. Bogen eller hæftet, som indeholder nogle udmærkede foto's, er formentligt ikke udsolgt. Er prisen i givet fald nedsat.? :-D

Bedste hilsner

Ove

Avatar

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager (link til luftfoto)

af Per Hauberg, 28/7 2011, 23:28 (4870 dage siden) @ Ove Nygaard

Meget agtede Herr Banedirektør Emeritus

Et beskedent restoplag findes endnu - også her i huset.
Hvis det er til dig og din familie, kan jeg sikkert godt skaffe en god pris på et større oplag :-D
Jeg er også leveringsdygtig i den fortrinlige bog om Vilhelmsborg, samt sangbogen "En Tur i Biffen" (med becifringer !) Sidstnævnte er ikke større end at den vil kunne anbringes på et siklestyr med et par klemmer. -Så skulle næste års særpris som bedst syngende siklist være i hus !

vh

P.

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager (link til luftfoto)

af Thomas Bruun, 29/7 2011, 21:14 (4869 dage siden) @ Per Hauberg

Der har ikke været vejforbindelse fra Ravnsbjerg/Grøfthøj til østsiden af jernbanen, før ringvejen kom. Du måtte pænt den lange vej enten til Gl. Horsensvej - altså opad fra Skanderborgvej ca. ved Viby Torv, eller længere mod syd, -halvvejs til Hasselager, og så tværs over ad Sletvej, -forbi Slet teglværk (med sidespor !), hvor Metro ligger i dag. Fra ca 1964-65 kom dog Gunnar Clausensvej som gennemgående mulighed på tværs.

Nu har jeg kigget på kortet fra 1972 igen,og opdaget at Ravnsbjergvej er stiplet og dermed et stykke projekteret vej,fra Grøndalsvej og over til Søndervangs allé hvor den første del af Ravnsbjergvej startede i et skarpt sving efter Søren Nymarksvej.

Avatar

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 25/10 2015, 23:58 (3320 dage siden) @ Georg Schmidt

Tog en serie billeder ved sidesporet i Rosenhøj en dag de havde haft en afsporing ved sporsliftet i 1973 i tiden hvor HHJ havde lejet GDS L1. Sidesporet var iflg HHJ TIB af 1975 500m langt og med 150m vigespor. På grund af det stærke fald ned mod hovedsporet var der ved overgangen fra det vandrette spor til faldstrækningen anbragt aflåselige stoppebomme. Sporskifterne var forsynet med Bruchsals nøgleaflåsning. Nøgle nr 1 som var på Viby station til udlevering til rangerlederkunne oplåse afløbssporskiftet, og den derved frigivne nøgle kunne oplåse sporskiftet i hovedsporet, aflåsning i omvendt rækkefølge.
[image]
Her ser man mod øst i 1973 over området mod FDB. Rejsende befordredes i bus Århus-Rosenhøj.
[image]
[image]
Nede til venstre holdt L 1.
[image]
I modsat retning så det sådan ud Y-Togene kørte Odder Rosenhøj og tilbage,
[image]
Sidesporet lå i banen km 30,6 det samme som Rosenhøj trinbræt, Viby J lå i km 31,6.
Mvh
Georg


Kære Georg

Havde sidesporet et officielt navn? Rosenhøj? Var der måske ligefrem tale om et "T & S"?

Bedste hilsner

Thomas

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager

af Georg Schmidt, 26/10 2015, 10:28 (3320 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas
Nej ikke noget særligt navn. I instruks 21 i HHJ TIB af maj 1970 er sporet benævnt "Sidespor til FDB's centralafdeling i Viby". Sidesporet henhørte under Viby J station.
M v h
Georg

Avatar

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/10 2015, 11:31 (3320 dage siden) @ Georg Schmidt

Kære Thomas
Nej ikke noget særligt navn. I instruks 21 i HHJ TIB af maj 1970 er sporet benævnt "Sidespor til FDB's centralafdeling i Viby". Sidesporet henhørte under Viby J station.
M v h
Georg


Kære Georg

Mange tak. Jeg forstår det således, at der ikke var tale om et sidespor på fri bane, men at sidesporet lå indenfor Viby stations indkørselssignal fra syd?

Bedste hilsner

Thomas

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager

af Jens V, 26/10 2015, 12:28 (3320 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[/i]Mange tak. Jeg forstår det således, at der ikke var tale om et sidespor på fri bane, men at sidesporet lå indenfor Viby stations indkørselssignal fra syd?


Njae, mon ikke George mener "ekspeditionsmæssigt" - der var, som jeg husker det, et stykke fra sidesporet til Vibys I-signal.

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager

af Poul Andersen, 26/10 2015, 12:59 (3320 dage siden) @ Jens V

[/i]Mange tak. Jeg forstår det således, at der ikke var tale om et sidespor på fri bane, men at sidesporet lå indenfor Viby stations indkørselssignal fra syd?

Njae, mon ikke George mener "ekspeditionsmæssigt" - der var, som jeg husker det, et stykke fra sidesporet til Vibys I-signal.


Undertegnede kørte i 1983, 3 dage på HHJ for indøvelse på Y-tog, og HHJ var på dette tidspunkt fjernstyret (uden linieblok).
Jeg husker to sidespor beliggende på fri bane mellem Viby og daværende Sletvej (teknisk krydsningsstation).
Jeg mener de to sidespor senere blev dækket af DS-signaler.

Mvh.
Poul.

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager

af Georg Schmidt, 26/10 2015, 13:29 (3320 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Her er i hvert fald instruksen i HHJ TIB 1970, det var lidt andre tider.:-D
[image]
[image]
[image]

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager

af Jens V, 26/10 2015, 13:49 (3320 dage siden) @ Georg Schmidt

Her er i hvert fald instruksen i HHJ TIB 1970,


... hvoraf det jo også fremgår, at sidesporet ligger mellem to togfølgestationer... :-)

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager

af mhv_vsvt, Holbæk / Rørvig, 26/10 2015, 14:00 (3320 dage siden) @ Georg Schmidt

- AKJA, sådan så gode gamle Viby J. ud da jeg blev til - for 42 (GYYS ARRRGH) herrens år siden - voksede op ikke ret langt fra dette fotosted.

--
Mhv_vsvt alias Michael Hvidberg
Daglig pendler med bus/tog
Absolut amatørfotograf

Avatar

Sidespor på HHJ v/FDB Centrallager

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/10 2015, 15:08 (3320 dage siden) @ Georg Schmidt

Kære Georg

Mange tak!

Bedste hilsner

Thomas

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak