Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Status på igangværende større anlægsprojekter (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/7 2011, 12:54 (4878 dage siden)
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 26/7 2011, 13:22

Transportministeren har den 7. juli 2011 afleveret Status på igangværende større anlægsprojekter inden for Transportministeriets område for 1. halvår 2011 til Folketingets Finansudvalg og Trafikudvalg.

Notatet, der er på 82 sider, indeholder en lang række interessante nye oplysninger om status på projekterne, herunder især interessante oplysninger om ændringer i projekterne. Nu skal det f.eks. ikke kun undersøges, om der skal bygges/retableres sporforbindelse Lindholm-Aalborg Lufthavn, det skal også undersøges om jernbanen Lindholm-Sulsted kan omlægges til Lindholm-Aalborg Lufthavn-Sulsted (!).

Der er også status på nye stationer Langeskov, Gødstrup, Hillerød Sygehus, Erritsø, Ålykke og Store Rørbæk ved Frederikssund og en lang række andre projekter, som vi jævnligt drøfter her på Forum.

Notatet er anbefalelsesværdig læsning [image].

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Transportministeriet: Anlægsstatus for 1. halvår af 2013

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/9 2013, 12:36 (4109 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Så er der igen gået et halvt år og et nyt statusnotat er blevet offentliggjort.

Rapporten er åbenbart blevet offentliggjort allerede 10. juli 2013 og hvorfor "vi" ikke lige opdagede det, må stå hen i det uvisse.

Som sædvanligt indeholder statusrapporten mange interessante oplysninger.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

http://www.trm.dk/~/media/Files/Publication/2013/Anl%C3%A6gsstatus%201%20halv%C3%A5r%20...

Transportministeriet: Anlægsstatus for 1. halvår af 2013

af Bruger4711, 2/9 2013, 13:04 (4109 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Som sædvanligt indeholder statusrapporten mange interessante oplysninger.

Kunne du lokkes til at give et kort referat af hvad der er nyt?

Avatar

Transportministeriet: Anlægsstatus for 1. halvår af 2013

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/9 2013, 13:07 (4109 dage siden) @ Bruger4711

Som sædvanligt indeholder statusrapporten mange interessante oplysninger.


Kunne du lokkes til at give et kort referat af hvad der er nyt?

Kære Christian

Desværre nej, det tillader tiden ikke. Så der bliver tale om høflig selvbetjening - og i rapporten finder man let de emner, der måtte interessere en.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Status på igangværende større anlægsprojekter

af Sune, Tønder, 2/9 2013, 14:48 (4109 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Dokumentet eksisterer ikke

Det er hvad der står på dit link. Kunne du finde det rigtige link til os??

:-)

--
Sune Nielsen
Tønder

Avatar

Status på igangværende større anlægsprojekter

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/9 2013, 15:05 (4109 dage siden) @ Sune

Dokumentet eksisterer ikke

Det er hvad der står på dit link. Kunne du finde det rigtige link til os??

Hej Sune

Ja, det er f...... usportsligt af Folketinget sådan at ændre på et link over 2 år efter, jeg har linket til det.

Folketinget har ændret linket til statusrapport for første halvår 2011 til

http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/tru/bilag/398/1018489.pdf

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak