Efterlysning af billede, SIDEN for sporvogne!!!! (Generelt)
Hej Claus.
Ventesalen ved Charlottenlund Skov skulle ikke være nogen sag at finde, tænkte jeg, men blev alligevel klogere. Den er hverken i linjebøgerne 1 og 14, ejheller i de små hæfter om samme linjer, men i bogen om NESA (udgivet i 1977) er der et billede på side 97, taget i snevejr i 1939, hvor man ser 'hele' bygningen - desværre halvvejs skjult af et skur eller en skurvogn. Måske er den også i storværket 'Sporvogne i Danmark', men jeg har ikke haft tid til at slå efter. Caféen er ikke så gammel i dens nuværende form - da jeg frekventerede stedet sidst i 1960'erne, var der en almindelig kiosk, hvor man kunne få sig en Hellerup Is.
For at undgå pinlige sager vedr. ophavsret vil jeg ikke lægge billedet her på siden, uanset hvad andre siger.
Den anden café 'Jorden Rundt' nede ved Svanemøllehavnen er af ganske nyere dato og afløste et bunkeranlæg, der var på stedet (jeg læste til realeksamen på skråningen af bunkeren i 1970!). Det var et godt sted med udsigt over Øresund til den ene side og lyden fra Helgoland til den anden side.
Venlig hilsen,
Aleman