spørgsmål vedr. vinduesvisker i førerrummet på Ms lyn. (Generelt)
Lige lidt mere lyntog.
I Rigsarkivets samlinger fra maskintjenesten kan man læse mange spændende beretninger om lyntogene. Der er alt lige fra modernisering af køkkener og førerrum til ustyrlig varme/kulde i AA-vognen med handelsrejsende klager til følge. En af de sjove var en undersøgelse i 1948 " forsøg på dæmpning af svingninger i lyntog". Muligvis havde togførerne fået besked på at notere deres oplevelser med materiellet, for et sted skriver en tgf i "Midtjyden" om "meget høj søgang i håndvasken på de korte skinner ved Tange". Min egen erfaring er den, at ved ca 130 km/t f. eks over Sjælland løber de gamle lyntog ganske godt og roligt i sporet, men man skal også derop før der bliver ro " for svingninger".
MS 401 ankommet til Kh den 17/5 1968 efter endnu en tur på 537 km fra Frederikshavn.
Mvh
Georg