Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Storstrømsbroen (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 23/7 2011, 11:21 (4872 dage siden)
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 23/7 2011, 11:31

I går genså jeg et afsnit af Paul Hammerichs "Gamle Danmark". Heri var et indslag om den danske filminstruktør Carl Th. Dreyer, som i slutningen af 1940-erne var blevet for gammel til at lave sin længe ønskede Jesus-film. Lidt lakonisk blev det meddelt, at han i stedet i 1950 "kunne bruges" til at lave en kortfilm om Storstrømsbroen.

Carl Th. Dreyers Storstrømsfilm ligger på www.carlthdreyer.dk; men jeg fandt ved en tilfældighed ud af, at den version, der ligger på Youtube her er meget skarpere i gengivelsen. Filmen varer 6 minutter og 54 sekunder.

Her ses bl.a. en E-maskine (1:49), D 827 (4:30) og et ukendt damplokomotiv litra ? (5:19).

Storstrømsbroen var ved sin indvielse i 1937 Europas længste bro og havde denne rekord i næsten 30 år. Frem til Storebæltsforbindelsens åbning var den den længste jernbane- og vejbro.

Bygningsværket var så imponerende, at min afdøde far som ung sammen med en kammerat cyklede fra Aalborg til Storstrømsbroen blot for at iagttage den. Desværre havde han dengang ikke et kamara med.

Jeg har nærkigget Carl Th. Dreyers film for at se om der skulle være spor af det "hul", som vi behandlede i denne tråd. Men nej.

Til gengæld er der (1:36) nedenstående signal, som jeg ikke ved, hvad er? Er det "noget gammelt SIR/SR om stigningsforhold"?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Hul i Storstrømmen

af K.B.Andreasen, Midtsjælland, 23/7 2011, 12:03 (4872 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas
Nogle gange må man virkelig beundre tilfældighedernes spil :-)

Så sent som i onsdags benyttede jeg det gode vejr og ferien til at lufte den 2-hjulede. Turen var, udover at nyde den Øst- og Sydsjællanske natur, helliget til et besøg i Vordingborg, Storstrømsbroen, Orehoved, samt saftstationerne i Stege og Mern.
Det var bl.a. med den nævnte tråd i baghovedet at jeg valgte at besøge Storstrømsbroen, netop for at kigge efter spor herfra.
En grundigere undersøgelse blev det dog ikke til. Knap så meget kravlen rundt, mest visuelt.
Umiddelbart kunne jeg ikke se nogle rester. Meeen har planer om at vende tilbage og kigge nærmere en anden dag hvor der er mere tid (med en langhåret siddende bagpå, er tiden ikke altid så lang som man kunne ønske sig i tilfælde som disse :-D )

--
[image][image][image]

Storstrømsbroen

af re20000, 23/7 2011, 13:37 (4872 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Det er ikke fra SR/SIR, det er vist noget baneafdeling-noget. Men du har ret i at det markerer stigninger og fald. Der stod som regel på armene hvad stingningsforholdet var. Jeg ved ikke hvornår brugen af dem er op hørt, mange er sikkert blevet stående længe efter at de er gået ud af brug.

Nold

Storstrømsbroen

af Ole M. Nielsen ⌂, 23/7 2011, 15:46 (4872 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Til gengæld er der (1:36) nedenstående signal, som jeg ikke ved, hvad er? Er det "noget gammelt SIR/SR om stigningsforhold"?

Et scan fra "Vejledning i kendskab til Banernes Bygning og Udstyrelse" årgang 1916.

[image]

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk

Avatar

Storstrømsbroen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 23/7 2011, 15:52 (4872 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Til gengæld er der (1:36) nedenstående signal, som jeg ikke ved, hvad er? Er det "noget gammelt SIR/SR om stigningsforhold"?


Et scan fra "Vejledning i kendskab til Banernes Bygning og Udstyrelse" årgang 1916.

[image]

Kære Ole

Bingo!

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Storstrømsbroen

af Troldhøj, 24/7 2011, 00:58 (4872 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Her ses bl.a. en E-maskine (1:49), D 827 (4:30) og et ukendt damplokomotiv litra ? (5:19).

C ?

Storstrømsbroen

af Togtosse, København, 24/7 2011, 11:28 (4871 dage siden) @ Troldhøj

Her ses bl.a. en E-maskine (1:49), D 827 (4:30) og et ukendt damplokomotiv litra ? (5:19).


C ?

Ja, uden tvivl C- eller K-maskine ...
Herlig lille film i øvrigt :-)

Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok
DSB MY1109

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak