Hvilken TAGFARVE havde de første vinrøde litra BN i 71? (Generelt)
Kære alle!
Farver er jo før diskuteret/debatteret her på Forum og det er jo en svær en, grænsende til ”religion”.
DSB bestilte en antal nærtrafikvogne litra BN hos Scandia i slutningen af 1960´erne til levering fra og med 1971 ff.
De første vogne blev leveret i den ”normale” vognfarve, nemlig DSB nr. 1 vinrød 1929. I midten af første leverance i 1971 blev Scandia imidlertid bedt om, at male vognene i en rød farve.
Mit spørgsmål går kort og godt på, hvilken TAGFARVE havde de første VINRØDE (DSB nr. 1 vinrød 1929) nærtrafikvogne litra BN.
Altså, er der nogen af læserne, der er i besiddelse af enten korrespondancen fra DSB og til Scandia vedr. farver, eller har nogen af læserne FARVE billeder af en eller flere VINRØDE litra BN?
Jeg leder altså ikke efter ”tror nok”, ”vistnok” eller ”jeg husker det som”, men ”the smoking gun” farvemæssigt.
Kan nogen hjælpe? Jeg vil nemlig være meget taknemmelig for en løsning, da resultatet vil kunne ses ”live” om et stykke tid på de lange skinner. Og så skulle det jo helst være korrekt, ikke sandt? Og så får vi jo endelig sat et punktum for mange diskussioner og meningsudvekslinger gennem årene.
Med ”ferrovial” venlig hilsen
Steff
--
Steffen Dresler