Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dynamit - (Generelt)

af Aleman, 8/7 2011, 22:44 (4890 dage siden)

Når man sådan sidder og kigger i sine fotoalbum, dukker der mange minder op. Her er vi f.eks. i - næ, jeg venter med at afsløre stedet. Men det er i april 1993, og jeg var taget til denne pænt store banegård for at se på almindelige tog. Og så dukkede dette lokomotiv op - med klistermærker på fronten! Hrmmpff, som de altid fnyste i de gamle Anders And-blade, når de blev fornærmede... men jeg tog alligevel et billede af denne Dynamit-ekspres.
[image]
I dag er jeg ret glad for, at jeg tog billedet, for der er ikke meget her, der ikke er ændret. Nå, men de kvikkeste har nok regnet ud, hvor det er, så jeg forventer en hurtig afgørelse.

Venlig hilsen,

Aleman

Dynamit -

af Ulrik Ernst, 8/7 2011, 23:06 (4890 dage siden) @ Aleman

vover lige pelsen og siger Fredercia :-D

godt billede fra en svunden tid

Dynamit -

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 8/7 2011, 23:18 (4890 dage siden) @ Aleman

Foto må være taget i Odense, omtrent der hvor banegårdscentret er i dag.

Mvh
Claus

--
[image]

Dynamit -

af Aleman, 8/7 2011, 23:42 (4890 dage siden) @ Ulrik Ernst

Desværre, Ulrik, det var et stykke videre østpå, som det fremgår af det andet svar - det er Odense Banegård før den voldsomme ombygning i midten af 1990'erne - stort set kun perrontaget i baggrunden, køreledningsmasterne og muligvis perronbelægningen er den samme i dag. Som godnatbillede følger et fra den modsatte ende af stationen - men det er ikke det samme tog som på det første billede.
[image]
Her er vi hoppet et års tid frem, til den 2. juni 1994, hvor MZ 1406 kørte dette IR-tog med ganske blandet oprangering: B-Bn-ADn o.s.v. Mh'en i baggrunden rangerer med vogne fra Dalum Papirfabrik - ak ja, det var dengang! Bemærk i øvrigt det frie udsyn mod Nyborg (nå ja, måske ikke helt til Nyborg...) - så der virkelig sådan ud dengang?

Et år senere var det hele forandret - se blot her!
[image]
Det er den 30. maj 1995, og nu er banegårdsmonstret bygget. Mærkeligt, at man skal helt op på 2. sal for at komme ned til togene (der er dog stadig en perrontunnel). Toget, som MZ 1424 trækker, er om muligt endnu mere bizart end det foregående IR-tog, idet det består af WRM, Bc, Bn, B-T, AB, Bn, B, B, B. Årsagen kendes ikke.

Igen i baggrunden holder vogne fra Papirtoget. Det var en ganske særlig oplevelse, når dette tog (med MY'er) satte i gang fra dette bageste spor 8: Det tog tilløb fra et godt stykke uden for kommandoposten og buldrede så igennem stationen for at krydse over det vestgående hovedspor - der skulle fart på, for der kom jo hele tiden passagertog, så hvert sekund talte.

Venlig hilsen,

Aleman

Dynamit -

af Ulrik Ernst, 9/7 2011, 20:12 (4889 dage siden) @ Aleman

ved godt du aldrig vil tro mig :-D :-D :-D
men Odense var det første jeg tænkte på
Jeg endte dog med Fredercia pga det manglende banegårdscenter men syntes nok krummeluren henne i perron taget så lidt bekendt ud;-) men føler alligevel en vis sejer ved af må se dine billeder med GM trukne passager tog :-D

Odense Banegård

af Erik, 15/6 2012, 23:51 (4547 dage siden) @ Claus E. Hansen

Jeg har nogle spørgsmål om Odense Banegård og diverse tilhørende:

Hvor fører elevatorerne på perronerne hen? Har de været brugt til persontransport? Der er intet synligt i perrontunnelen. Det er pokkers besværligt at komme fra den ene perron til den anden med en gangbesværet person når man først skal til enden af perronen, op på 2. sal og ned og hen igen.

Hvornår holdt man op med at bruge spor 1 og 2 til passagerer?

Dalum Papirfabrik: Jeg fulgte sporet fra Fruens Bøge station ind på fabrikkens område, og der var mest gamle træsveller, men enkelte sektioner var med betonsveller og dermed meget nyere. Sporet er blokeret med sveller før broen lige ved stationen, men intakt til og med broen inde på fabrikkens område, men der står 2 stk. køletårne på sporet inden denne bro. På den anden side af broen er der ikke spor af spor:-(

I den korte tid jeg var der ankom der en ny lastbil med sættevogn hvert minut, de har sikkert kørt i kortege hele vejen langs en jernbane i hundredevis af kilometer.

Hvornår kørte det sidste papirtog til den rigtige Dalum Papirfabrik i Odense?

Odense Banegård

af Ulrik Ernst, 16/6 2012, 00:15 (4547 dage siden) @ Erik

Ja jernbane trafikken imellem Dalum papir fabrik i Odense og "papirmøllen" på Næstved havn ophørte i 2007 vidst nok i Juni det år.
Denne trafik køres nu som du så på gummihjul.
CFL kunne ikke få disse transporter til af løbe rundt økonomisk grundet gebyret for af krydse storebælt.
Skinnerne på Næstved havnebane er iøvridt fjernet

ContecRailDSB MT160
Assens Sukkerfabrik
Assens Sukkerfabrik

De danske Sukkerfabrikker opførte i 1883-84 Assens Sukkerfabrik, der i over 100 år var en stor og vigtig arbejdsplads i Assens. Læs i denne artikel om fabrikkens historie med fokus på roebanesystemet og de lokomotiver, der befarede det.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak