Imidlertid fremgår det ikke klart, om det også gælder billeder med værkshøjde. For hvis ikke er den slags billeder beskyttet på linie med malerier, statuer, bøger osv., hvor ophavsretten gælder til og med 70-året for ophavsmandens død, dog kun 70 år efter offentliggørelse eller skabelse hvis ophavsmanden er ukendt. Tilsvarende gælder under alle omstændigheder for billeder med værkshøjde taget efter 1. januar 1970.

For at et billede skal have værkshøjde kræves populært sagt, at andre ikke umiddelbart må kunne have taget et tilsvarende billede. Det vil f.eks. sige, at billeder taget på udflugter normalt ikke har værkshøjde, for der kan have stået tredive andre ved siden af og fotograferet det samme motiv. Derimod har fabriksbilleder af nyt materiel værkshøjde, for der er tale om arrangerede motiver uden adgang for offentligheden.

Det er din tolkning af loven - det kræver en fortolkning ved domstolene inden sondringen mellem billede og værk er klar. Det er imidlertid helt klart at sondringen intet har med offentlig adgang til fotograferingssted- og tidspunkt. Pressefotografer synes selvfølgelig at deres billeder er "værker", men har endnu ikke fulgt det til dørs - omkostningen ved at tabe i en afgørelse er også meget større end med nuværende lidt uklare tilstand.