Uanset sammenhæng, har jeg aldrig anvendt andres fotos uden først at spørge. -Dels, fordi jeg umiddelbart synes, der er forkert, -dels fordi man altid har lært om copyright.
Nu har jeg imidlertid i en tråd på jernbanen.dk set nogen antyde, at efter 50 år overgår fotografier til en art "puclic domain", hvorefter anvendelsen er fri.

Kan dette bekræftes ?

vh

Per

Fra www.retsinformation.dk:

"Fremstillere af fotografiske billeder

§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet."

Link her

Hej Per

Personligt kunne jeg aldrig drømme om at offentliggøre et billede noget sted som en anden har rettighederne over.

Da jeg er modelbygger sker det, at jeg låner(gemmer)et billede af et lokomotiv eller en vogn, der viser nogle bestemte detaljer. Jeg har selvfølgelig en del jernbanebøger, men det er ikke altid billederne heri viser lige det, jeg mangler for at kunne komme videre med et byggeprojekt.

Derefter sletter jeg billedet.

Hilsen
Peter

Kære Per!

Dette lidt alvorlige emne har været behandlet før her på Forum.
Uagtet hvad både du og jeg og andre måtte mene og håber, er der faktisk "et hul" i Lov om ophavsret m.h.t. fotografiske billeder optaget før 1. januar 1970. Se uddrag af lovene nedenfor.

"Der gælder en særregel om beskyttelsestiden for fotografiske billeder fremstillet før 1. januar 1970, jf. ophavsretslovens § 91, stk. 5. Disse fotografiske billeder er ikke omfattet af ophavsretslovens 50-årige beskyttelse, men er omfattet af den tidligere fotografilovs 25-årige beskyttelse. Beskyttelsestiden for disse billeder er således udløbet, og det er derfor tilladt at fremstille eksemplarer af disse billeder og gøre dem tilgængelige for almenheden uden tilladelse fra fotografen."

Ønsker du at læse Lov om ophavsret vedr. fotografiske billeder, er nedefor et link til omtalte lov, sådan som Kulturministeriet (KUM), der er ansvarlige for lovens ord, opfatter og handler efter:

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=3167

Håber du blev lidt klogere. Og du har det sikkert som jeg og mange flere, lidt frustrede, men sådan er teksten altså og den kan vi ikke bøje efter personligt for godt befindende.

Mvh

Steff

Tak for gode og uddybende svar.
Ikke, at det er en sport, jeg ønsker at dyrke voldsomt; men under oprydning i gamle gemmer har jeg netop hittet et billede, jeg for mange år siden fik foræret af en pressefotograf, som jeg gerne vil dele med jer.
Det kommer, så snart scanneren er vågnet op til dåd.

Bedste hilsener

Per

Det er desværre lidt mere kompliceret end som så. For længere nede i loven hedder det, at den citerede paragraf ikke gælder for billeder taget før 1. januar 1970, der således som udgangspunkt må regnes som frie.

Imidlertid fremgår det ikke klart, om det også gælder billeder med værkshøjde. For hvis ikke er den slags billeder beskyttet på linie med malerier, statuer, bøger osv., hvor ophavsretten gælder til og med 70-året for ophavsmandens død, dog kun 70 år efter offentliggørelse eller skabelse hvis ophavsmanden er ukendt. Tilsvarende gælder under alle omstændigheder for billeder med værkshøjde taget efter 1. januar 1970.

For at et billede skal have værkshøjde kræves populært sagt, at andre ikke umiddelbart må kunne have taget et tilsvarende billede. Det vil f.eks. sige, at billeder taget på udflugter normalt ikke har værkshøjde, for der kan have stået tredive andre ved siden af og fotograferet det samme motiv. Derimod har fabriksbilleder af nyt materiel værkshøjde, for der er tale om arrangerede motiver uden adgang for offentligheden.

Det skal i øvrigt understreges at ophavsretten altid gælder automatisk, også selvom der ikke står noget om det ved billedet.

Med venlige ophavsret-hilsner
Leif Jørgensen

Imidlertid fremgår det ikke klart, om det også gælder billeder med værkshøjde. For hvis ikke er den slags billeder beskyttet på linie med malerier, statuer, bøger osv., hvor ophavsretten gælder til og med 70-året for ophavsmandens død, dog kun 70 år efter offentliggørelse eller skabelse hvis ophavsmanden er ukendt. Tilsvarende gælder under alle omstændigheder for billeder med værkshøjde taget efter 1. januar 1970.

For at et billede skal have værkshøjde kræves populært sagt, at andre ikke umiddelbart må kunne have taget et tilsvarende billede. Det vil f.eks. sige, at billeder taget på udflugter normalt ikke har værkshøjde, for der kan have stået tredive andre ved siden af og fotograferet det samme motiv. Derimod har fabriksbilleder af nyt materiel værkshøjde, for der er tale om arrangerede motiver uden adgang for offentligheden.

Det er din tolkning af loven - det kræver en fortolkning ved domstolene inden sondringen mellem billede og værk er klar. Det er imidlertid helt klart at sondringen intet har med offentlig adgang til fotograferingssted- og tidspunkt. Pressefotografer synes selvfølgelig at deres billeder er "værker", men har endnu ikke fulgt det til dørs - omkostningen ved at tabe i en afgørelse er også meget større end med nuværende lidt uklare tilstand.

Peter - det er fuldt lovligt at downloade og gemme andres billeder på sin egen computer - så længe det er til dit eget personlige brug (og at du naturligvis ikke offentliggør dem)

Tja men netop risikoen for at tabe og risikere at skulle betale gør, at man bør passe på. Der er f.eks. flere der har modtaget en regning, fordi de har offentliggjort billeder af Den lille havfrue. Den er ganske vist offentligt opstillet og fotograferes af tusindvis af turister, men det rykker ikke ved, at den stadig er omfattet af ophavsret og vil være det indtil udgangen af 2029, 70-året for billedehuggeren Edvard Erichsens død.

Men nej, pressefotograferne har hidtil ikke foretaget retslige skridt. Men der er altså andre, der sidder på guldæg, som de nok skal vide at passe på. Og her vil alene truslen om retslige skridt ofte være nok til at få folk til at makke ret. For alene udlæg til advokat kan nemlig blive en meget dyrere historie.

Med venlige forsigtige hilsner
Leif Jørgensen