Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

DSB og IC Bornholm (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/6 2011, 22:37 (4904 dage siden)

Jeg var inde og rode lidt på DSBs hjemmeside i anden anledning og stødte på følgende:

"DSB's indenlandske trafik i Danmark udføres som såkaldt offentlig service-trafik. Det vil sige, at DSB bliver betalt af Trafikministeriet for at køre jernbanetrafik. DSB gennemfører driften i henhold til en trafikkontrakt, der blandt andet specificerer omfanget og kvaliteten af den kørsel, som DSB skal udføre. I modsætning hertil udføres kørslen med IC Bornholm København-Ystad som fri trafik for DSB's egen regning og risiko".

Det er den sidste sætning om Bornholm, der er interessant. For det må da være den eneste trafik DSB udfører som fri trafik og dermed for egen regning og risiko? Og hvis det er det: Så står det vel DSB frit for at indstille kørslen, hvis man ikke "gider" køre mere - f.eks. hvis det giver underskud?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak